Agnethe (1883-1976) er en 18 år ældre søster til min oldemor. Agnethe Hanssen var en effektiv og meget dygtig kvinde med masser af gåpå-mod. Hun giftede sig aldrig – måske afskrækket af hendes mors talrige fødsler?
Agnethes far, Christen, så tidligt Agnethes evner og finansierede en lille studierejse til forskellige hotelpensioner, for at hun kunne lære faget at kende. Desuden blev Agnethe oplært af en syerske, så hun også fik lært dette fag. Hendes far forpagtede i 1908 Sandbjerg Slot og det gav Agnethe mulighed for her sammen med søsteren Marie, at drive en husholdningsskole for piger om vinteren på Sandbjerg og om sommeren et sommerpensionat samme sted. Mange sejlede fra Sønderborg til Bøgely og gik til Sandbjerg for at drikke eftermiddagskaffe. Hun blev på Sandbjerg indtil 1915, hvor forpagtningsaftalen udløb, men da var gæsterne allerede væk på grund af krigens udbrud.
En tid var hun husbestyrerinde for Niels Buch, der senere etablerede Ollerup Gymnastikhøjskole. Fra 1920 blev hun bestyrer på Folkehjemmet i Åbenrå, som har en helt særlig status i Sønderjylland. På grund af Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 var det en meget travl tid med 14 ansatte så det nødvendigt at leje det nærliggende tuberkulosehospital for at skaffe plads til gæsterne.
Med den erfaring i rygsækken rejste hun midt i 20’erne først til Rom og siden til Tyskland. I Tyskland besluttede hun at starte hotelpension, og i 5-8 år drev hun hotelpensioner i det smukke sydtyske turisområde Garmisch Partenkirchen i Tyrol.
Det første hed Villa Helene, Turmackersstrasse 2 i Partenkirchen. Det andet hed Alpenblick, Hellwgerstrasse 1. Denne vej fik i 1940 navnet Adolf-Hitler strasse, men efter 1945 blev det ændret til Hauptstrasse 56 (nyt husnummer). Begge huse findes stadig, men der er ikke længere pensionater der.
Hun skrev under opholdet mange hjem til familien i Danmark. Af brevene fremgår, at det til tider var meget svært at skabe en god økonomi i virksomhederne. Hun stod selv for hele driften som regel støttet af en eller 2 medarbejdere. Alt arbejde: vask, rengøring, madlavning, udflugter, køkkenhave blev varetaget af personalet. Min morfar, Morten Poulsen og Agnethes fætter Christian (Ane Dorotheas nevø, uddannet snedker) fra Dråby tog derned i perioder og hjalp hende. Hotellets gæster var primært danskere og mange i familien aflagde besøg. Tyskerne fik imidlertid Hitler til magten, og der blev lavet regler, som forbød udlændinge at besidde ejendom i Tyskland. I 1933 opgav hun helt og vendte hun tilbage til Danmark.
Her blev Agnethe (frk. Hanssen) først bestyrer af Højskolehjemmet i Store Heddinge fra 1933 – 1943. I øvrigt blev højskolehjemmet brugt til foredrag, teater, kirkelige møder, medlemsmøder i diverse foreninger, høst-, fastelavns- og juletræsfester, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Økonomien var imidlertid ret dårlig, men det lykkedes at få spiritusbevilling i 1934. Efter nogen diskussion gik bestyrelsen desuden med til at tillade at sammenkomster sluttede med dans.
I en lang periode gik det ret godt med driften, men i 1938 satte bestyrelsen huslejen op. På den baggrund sagde Agnethe først sin stilling op, men gik senere med til at betale den forhøjede husleje og blev genansat. I 1935 lagde Agnethe hus til søsteren Gudruns tragiske død.
I 1940 kom krigen og det betød udgangsforbud efter Kl. 21. Desuden var der usædvanlig kolde vintre de første krigsår hvilket betød, at der gang på gang måtte håndværker-assistance til fordi kloakker og vandforsyning frøs til. Det førte til store økonomiske diskussioner. Bestyrelsen mente, at priserne blev for høje i restauranten, og at der blev skænket spiritus for mindreårige. Agnethe var ikke enig heri, og der opstod en diskussion, som endte med at bestyrelsen opsagde kontrakten med Agnethe.
Efter Højskolehjemmet overtog hun i 1943 Postgården i Store Heddinge. Et enkeltværelse kostede 3,25 kr., morgenkomplet 1,50 kr. Hun drev Postgården indtil tyskerne i 1944 igen kom på tværs og ønskede postgården til at huse østtyske flygtninge i. 96 flygtninge rykkede ind. På den måde har både første og anden verdenskrig spændt ben for hendes virksomheder.
Efter krigen genoptog hun hoteldriften. Ind imellem fik hun besøg af bl.a. søsteren Rigmor, som med mand og børn på bagsædet kom cyklende fra København. Agnethe var som en bedstemor for børnene.
Fætteren Christian forelskede sig under opholdet i Garmisch Partenkirchen i Agnethes stuepige Grethe. De blev senere gift og Christian fik bygget et hus på Silkeborgvej 360 i Århus. I huset indrettede han en lejlighed og hertil flyttede Agnethe omkring 1948. Hun boede der indtil hun på sine ældre dage (i 60’erne) flyttede til Frue Kloster i Århus.
Agnethe fulgte levende med i mange ting både sønderjyske foreninger, Sømandskirken og i sproget esperanto m.m. Her fejrede hun også sin 90-års fødselsdag.
Af Agnethes mange breve til familien får man indtryk af en handlekraftig kvinde som ofte kommenterede de øvrige familiemedlemmers gøren og lade. Det var ikke altid lige populært. Men hun var også et stærkt, selvstændigt, engageret, praktisk løsningsorienteret menneske, som gennem hele livet forstod at takle livets udfordringer konstruktiv og god dialog med omgivelserne. Ved hendes død efterlod hun store mængder service fra Postgården. Dele af dette findes stadig rundt omkring i familien.
Spor:
- Mormors opskriftsamling indeholder nogle af Agnethes opskrifter
Kilder
- Oplysninger fra Boje Juhl-Petersen, søn af søsteren Rigmor Petersen.
- Oplysninger fra Ingrid Johannsen, Agnethes niece.
- Surlykkernes slægtsbog, www.surlykkerne.dk.
- Breve fra Agnethe til søsteren Rigmor. Privateje.
- Stevns før og nu. Nr. 20. 2019 Højskoleforeningen og Højskolehjemmet. Poul Henriksen. Stevns Lokalhistoriske Arkiv.
- Agnethes manuskript til radioforedrag om livet som hotelejer. Foredraget blev holdt den 10. december 1943. Det er endnu ikke gjort tilgængeligt online.