Askov Højskole har haft stor indflydelse på den Sønderjyske del af slægten. Rigtig mange har igennem årene været elever på højskolen. Den blev etableret i 1865.
Historien starter faktisk på den nærliggende Rødding højskole. Efter krigen i 1864 kom højskolen til at ligge i Tyskland, og i Danmark mente både politikere og bl.a. Grundvig at det var nyttesløst at forsøge at køre Rødding højskole videre. De tre unge lærere Ludvig Schrøder, Heinrich Nutzhorn og Rasmus Fenger stod overfor en uvis fremtid. De endte med at beslutte at etablere en højskole i Askov med Johannes Schrøder som den første leder. Skolens startede 1. november 1865.
Lærerne var grebet af Grundvigs tanker og skolen havde lige fra start stort fokus på de Sønderjyske forhold. Forholdene på skolen var i starten primitive: værelserne var med 4 senge og uden opvarmning, der var ingen gymnastik, og undervisningen foregik i hold, da der kun var en skolestue. Der undervistes i landbrugsfag, laboratorieøvelser, historie, statshusholdningslære (nationaløkonomi) og verdensbeskrivelse (geografi). Fællessang var en vigtig del af højskolelivet. Senere udviklede højskolen sig med flere nye bygninger og nye fag.
I 1870’erne startede tanker om at etablere en fri præsteskole på Askov. Præster uddannet her skulle være frimenighedspræster og missionærer. Ungdommen på Askov var meget optaget af planerne og H. P. Hanssen beskriver i sine erindringer hvordan han og nogle venner om aftenen samledes til andagt hos en af kammeraterne. En egentlig præsteskole blev aldrig til noget og tankerne om dette ebbede ud. Tankerne om frikirker havde dog stor indflydelse på min mormors familie på Nørremølle, der i 1899 var med til at starte Stenderup frikirke.
Fra midt i 1890’erne blev ledelsen mere og mere overtaget af en ung lærer ved navn Jacob Appel. Jacob blev født på Rødding højskole, og blev forstander på Askov i 1906.
Jacob var gift med Ingeborg Appel, som også underviste på skolen i blandt andet kvindegymnastik, som på det tidspunkt var helt nyt . Ingeborg underviste også i sundhedslære og familiekundskab. I bogen om Anna og Jørgine, se nedenfor, omtales, at hun underviste i seksualoplysning, hvilket ellers var utænkeligt. Og så fik hun “de unge til at smide de ødelæggende korsetter og i stedet sy “Svenske Reformliv”, der ikke just fremhævde de kvindelige former”. Jacob Appel skrev efter sin forlovelse med Ingeborg, “at han ville ønske, hun ville aflægge Reformkjolen. “Hun er slet ikke pæn i den. Der er da Maade med at klæde sig i Sæk og Aske”. Parret var blandt mine oldeforældres nærmeste venner. Jacob Appel var i flere omgang minister og i de perioder overtog Ingeborg med stor succes ledelsen af skolen. Mindesten for Jacob og Ingeborg ses i Skibelund krat.
Askovs fokus var fra første færd de sønderjyske forhold. Modermålsundervisning havde en central plads og mange sønderjyder kom til Askov for netop at lære dansk.
Spor:
Askov højskole er en slags “familiehøjskole”, som mange i familien har haft glæde af:
- 1874. Min oldemor, Dorthea Hansen. Opholdet startede et livslangt venskab med familien Schrøder Dorthea og Chresten besøgte højskolen mindst en gang årligt gennem hele livet.
- 1875 Min oldefar, Chresten Hanssen, var på højskolen.
- 1881, 1882 og 1885 Hans Peter Hanssen. H. P. Hansen omtaler Askov Højskole i sin bog “Et Tilbageblik” den store betydning højskolen havde for hans senere politiske karriere. I de efterfølgende år vendte han gentagne gange tilbage til højskolen. Han havde tæt personligt venskab med Jacob Appel og familien Schrøder.
- 1877 og 1886, Helene Iversen, senere g. m. H. P. Hanssen, var ked af den dårlige skoleuddannelse hun havde fået i Ullerup. Hun gik på Askov Højskole i 2 omgange og trodsede dermed almindelige holdning blandt kvinderne på Nørremølle, som mente at kvinder blev utilfredse af at gå på højskole. Opholdene på højskolen har formentlig været afgørende for den store rolle Helene livet igennem spillede for H. P. politiske karriere. Hendes datter Ingeborg fortæller senere: ”Pigerne paa Askov sagde dengang, at man blev egenkærlig og hensynsløs af at være for længe paa Højskole, fordi man der kun tænker paa sig selv og ikke gør noget for andre. Helene vil netop gerne gøre noget for andre; men det skal være noget større, end de andre Piger tænker paa. Hun vil hjælpe Hans Peter. ”
- 1887 – 1899 Jørgen Eriksen. Han deltog på højskolen med det formål at forberede sig på et liv som frimenighedspræst. Han ville ikke gå den regulære teologiske vej , men fik fri uddannelse med højskoler og selvstudier. Han blev i 1907 præst ved Stenderup Frikirke og i 2014 gift med Dorothea Hanssen.
- 1908 Marie Hanssen, min mormors kusine, ældste datter af H.P.Hanssen og Helene Iversen
- 1912, min mormors ældre bror, Svend Anker Hanssen
- 1921 min Mormor, Ingeborg Hanssen. Hun var først i huset hos Ingeborg Appel’s søster i Kolding. Hun udvirkede at Ingeborg blev elev på højskolen med bopæl hos Appels. Der var godt på Askov hvor især læreren Rosenkjær (ham der senere indstiftede Rosenkjær for god formidling) gjorde et stort indtryk.
- 1920 Min mormors søster, Rigmor Hanssen.
- Min mor, Ellen Rigmor Poulsen.
Kilder:
- Askov Højskole fra 1865 – 1915. Hans Lund. 1965. Indeholder en detaljeret beskrivelse af højskolens udvikling.
- Askov Valgmenighed 1899 – 1924. Frederik Schrøder. ca. 1924.
- Anna og Jørgine. Klara Aalbæk Korsgaard. 1996.