Eller Anna Hanssen som hun formelt hedder var søster til Christen Hanssen. Hun blev født i 1849 og var dermed familiens første barn. Hun er født bare 1 måned efter forældrenes bryllup.

Anna Hanssen var som ung forlovet i 8 år, men forlovelsen gik over og Anna giftede sig aldrig.
I stedet boede hun hele livet i aftægtshuset på Nørremølle. Hun hjalp Dorthea med husholdningen og hun stod for børnenes danskundervisning. Hun var meget vellidt af børnene. Aftægtshuset lå lige ved Nørremølle. Det er i dag revet ned.
i 1909 fik hun kendskab til en mors død i en familie med mange børn. Hun endte med at tage det ene af børnene i pleje. Barnet hed Anna Callesen. Anna var jævnaldrene med Ingeborg og de 2 tilbragte mange timer sammen. De blev konfirmerede samme dag.

Desværre blev Anna Callesen ramt af Spansk syge i 1920 og døde efter bare 2 dages sygdom. Hun blev 20 år. Det var et hårdt slag for Anna Hanssen men også for min mormor Ingeborg, som selv blev ramt af spansk syge i samme periode.
Spor:
Der er ikke mange spor efter Faster Anna. Aftægtshuset hun boede i er revet ned og gravstedet findes ikke længere.
Kilder:
Ingeborg Hanssen, Annas niece. Hun har skrevet om Faster Anna i en artikel i Sønderjysk månedsskrift, marts 1979.