Hans Peter Hanssen (1862-1936) er søn af min tipoldefar Christen Hanssen. Han giftede sig i 1888 med Helene Iversen (1860-1935).
Hans Peter og Helene brugte hele deres voksne liv på at forsøge at få Sønderjylland tilbage til Danmark. På intet tidspunkt vidste han, om det lod sig gøre. Ved genforeningen var de i 60-årsalderen.
Hans Peter Hanssen og Helene Iversen fik i alt 10 børn, hvoraf en døde som lille mens Hans Peter var på rejse i Norge. Det var Helene som stod for hjemmet. De boede de første år i Sønderborg, men i 1893 flyttede de til Nygade 41 i Åbenrå. Hans Peter var næsten altid på rejse eller i Berlin for at passe sit job ved rigsdagen. Formelt var Hans Peter redaktør på tidskriftet Heimdal, reelt var det dog Helene som stod for udgivelsen.
Helene fulgte aktivt med i den politiske kurs og det er ikke for meget at sige at hun er grundlaget for hans store succes på sin egen stille måde. Datidens transportmidler indebar at H.P. Hanssen næsten altid måtte overnatte på foredragsstedet, fordi det var umuligt at komme hjem sent om aftenen. Transport- og opholdsomkostningerne tog stort set det beløb, han fik i honorar, så pengene var små i hjemmet.
Helene måtte som andre koner klare en husholdning i under 1. verdenskrig i tider, hvor der ikke var mange fødevarer. Ved første verdenskrigs begyndelse havde de stadig hjemmeboende børn. Den yngste Ruth var 11 år.
Økonomisk har det været et hårdt liv. Hans Peter tjente ganske vist ved foredragsvirksomhed, men næsten alle midler blev brugt på rejser og ophold. Det er uden tvivl været vanskeligt at klare udgifterne, og oveni kom de store bøder, som Hans Peter fik, fordi han fik sagt eller skrevet noget, der ikke passede myndighederne. Det var arven fra H.P. Hanssens onkel af samme navn, som muliggjorde hans kamp.
H. P. Hanssen og Helene Iversen var meget forskellige. Datteren Ingeborg skriver: “Far var så fint og smukt klædt, Mor var gedigen. Far havde altid en frisk blomst i knaphullet, et fint slips med en rød rubinnål og den mest elegante fod, lang og smal. de bløde støvler blev bestil i Berlin. Mor lod sine sko sy i Aabenraa. Som protest mod at hun som barn altid måtte gå i de store søstres sko, der ikke passede hende. Nu var de brede og brednæsede og til mere festligt brug med store, gamle sølv-knækspænder“. Helene blev også drengeklippet og røg store cigarer.
Også i det indre var de forskellige. Hans Peter var den optimistiske og tillidsfulde, der tog folks ord for gode varer selv om de snød ham. Hun besad til gengæld mere menneskekundskab end ham. Hun var bedre i stand til at gennemskue folk, der ville udnytte ham eller slå plat på ham. De store forskelle var en styrke for dem fordi de grundlæggende områder var fælles. Deres fælles mål var at tjene den danske bevægelse i Sønderjylland.
Mellem linjerne i datteren Ingeborg Refslund Thomsens bog om Helene kan man læse at det til tider har været strengt, og at Hans Peter undervejs havde flere perioder med modløshed. Det var i modgang Helene viste sin virkelige styrke.
Spor:
- Åbenrå: Maleri i Folkehjemmet
- Åbenrå kirkegård. Gravsten for H. P. Hanssen og Helene Iversen
- Åbenrå: gade og boligkareer er opkaldt efter H.P. Hanssen.
- Folketinget, København. Maleri af H.P. Hanssen.
Kilder:
- H. P. Hanssen “Et tilbageblik I,II,III, IV”.
- H. P. Hanssen “Fra krigstiden I og II”, 1924
- Ingeborg Refslund Poulsen, Et Dansk Kvindesind. Helene Hanssen. J. H. Schultz forlag
- Ingeborg Refslund Thomsen, Hjemme i Nordslesvig. Gyldendal, 1961.
- De danske sønderjyders førstemand. H. P. Hanssen 1862-1914. Hans Schultz Hansen. Historisk Samfund for Sønderjylland og Sprogforeningen. Aabenraa 2018.