Ingeborg Hansine Hanssen

Ingeborg Poulsen

Billede 1 af 7

Ingeborg var mine oldeforældres yngste datter og min mormor (1901-2000). Hun gennemlevede hele det sidste århundrede herunder 2 verdenskrige. Hun blev født som tysk statsborger og blev først dansk efter afstemningen i 1920.

Hun vokser op på Nørremølle som det yngste barn i familien og går i tysk skole men er hele tiden meget bevidst om at hun er dansk. Hun undervises i dansk af “faster Anna“.

Hun bliver konfirmeret i Stenderup frimeningskirke, hvor hendes storesøster Dorotheas mand er præst. Sammen dag bliver faster Annas plejedatter Anna Callesen også konfirmeret.

Snogbæk skole 1913. Ingeborg står som nr. 2 fra venstre i 3. række. Anna Callesen, som hun voksede op sammen med står i bagerste række nr. 4 fra højre.

Ingeborg skriver om sin skolegang i Snogbæk skole, at hun ikke en dag var glad for at gå i skole. Det var en skole præget af hård diciplin og undervisning stort set udelukkende på tysk. Hun har skrevet et længere skrift om skolegangen som findes nedenfor.

Her har livet igennem nær kontakt med søsteren Rigmor. Rigmor har åbenbart antydet, at hvis man gifter si,g så går man i stå i sin udvikling. Ingeborg skriver i et svar til Rigmor:

”Jeg vil godt indrømme, at der kan være noget i det, men så kan jeg ikke gøre for det, for jeg synes det andet er så stor en Oplevelse, at man ikke skal skubbe den fra sig for at få store Visdomsskatte. Jeg mener, selv om vi ventede nogle Aar med at gifte os, så vide vi dog gaa og tænke på det hele Tiden og jeg har af Naturen desværre ikke Anlæg for Klogskab”

Der er ikke tvivl om, at Ingeborg i sin ungdom ofte var usikker på sine evner. Hun deltog i mange politiske møder for at blive ”Viis”: ”Man bør jo stemme, for at det ikke skal komme tyskerne og Cornelius til gode, men Politik er ikke let at blive klog på. Jeg har en svag Tilbøjelighed til altid at slutte mig til den sidste ærede taler. Det beviser vel min Dumhed”, som hun skriver i et brev. Jeg tror hun klogere end hun selv kunne se.

Da hun i 1922 var på Askov højskole – skriver hun en del om de forskellige lærere: ”Man sammenligner uvildkårligt Lærerne og da synes jeg Rosenkjær bliver Nr. 1, derefter Lund i Dansktimerne, der synes jeg han er bedst”.  Rosenkjær havde en sjælden formidlingsevne og er senere kendt for at indstifte Rosenkjærprisen i Danmarks Radio, så intet under at hun var begejstret for ham.

Hun var et menneske med mange interesser. Under krigen deltog hun aktivt i Røde Kors arbejdet i Frøslev lejren, som kun ligger 2 km fra Padborg. Desuden var hun med i Danske Kvinders beredskab. Arbejdet bestod både i at bistå pårørende til indsatte i Frøslev lejren med privat indkvartering eller udbringning af pakker til fangerne. Det var Ingeborg, der stod for hjemmet og dermed også for at servicere de mange overnattende gæster. Det opfattedes som en ære at lægge hus til de pårørende, og gøre det godt og bekvemt for dem.

Ingeborg og Morten havde mange overnattende gæster. Her er det en chauffør fra en hvid ambulance foran Paddehatten på vej til Tyskland for at hente fanger i de tyske koncentrationslejre. Foto Morten Poulsen.

Da fangerne begyndte at ankomme fra koncentrationslejrene med de hvide busser, hjalp Ingeborg med at dele mad ud til fangerne. Egentlig sygepleje blev udført at uddannede sygeplejersker. Hun fortæller senere, at hun madede en ung tuberkuloseramt nordmand så han fik lidt mad. Hun troede dog ikke at han overlevede. Det har helt sikkert påvirket hende psykisk og efter krigens afslutning fik hun et regulært sammenbrud.

En personbil fra kortegen af hvide busser på vej til Tyskland for at hente nordiske fanger hjem. Eva og Ingrid står ved bilen. April 1945. Foto: Morten Poulsen

Hun var kreativ og lavede både billedkunst, keramik og kartoffeltryk. Hun holdt en del foredrag om sit liv ligesom hun skrev om den i bl.a. Sønderjysk Måndesskrift.

Hun beskrev sin barndom som lykkelig – men hun pyntede nok lidt på sandheden. Det var i hvert fald ikke et stillestående liv. Hun havde en beundringsværdig evne til livet igennem at møde nye mennesker og dyrke nye interesser. Økonomisk var de begge dygtige til at prioritere så der blev plads til rejser og fornøjelser. Jeg husker at hun mange gange sagde, at hun havde et haft et rigt og godt liv.

Spor:

  • Jeg tror der findes spor efter hende hos alle 4 børn og 11 børnebørn (keramik, håndarbejde mv.)
  • Artikler i Sønderjysk Månedsskrift

Kilder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *