Hvis noget liv er en film værdigt, så gælder det Dorothea. Dorothea var født i Dråby. Hendes forældre var Marie Kjerstine Rasmusdatter og Jacob Handsen. Da hun var 3 år blev hun sendt “på ophold” hos bedstefaren, men mor tog sig af en nyfødt.
Bedstefar var enkemand og havde en ugift søn (hendes morbror Rudolph Rasmussen Thommesen) og datter (hjemme. Sønnen tog sig af opdragelsen, en han var streng og alvorlig. Det livlige barn samlede sammen til en omgang ris hver eneste dag. Skolegangen var lang og læreren ond. Hos en gammel kone, der boede i nærheden af skolen fik hun trøst. Hun endte med at bo der i 6 år. “-hvis du ikke skikker dig, bliver du sendt hjem, sagde de. Dorothea kom til at frygte det hjem hun slet ikke kendte.
Ingeborg Refslund Thomsen har skrevet en bog om Dorothea. Hun skriver: “Og så skete det alligevel, at Morbroderen blev gift, og hun blev sendt hjem, da hun var 9 aar gammel. Hendes lille søster kom straks og gav hende et kønt glasskaar, hun skævede efter bjælken i køkkenet, og saa havde de slet ingen mester Erik! Hos bedstefar maatte de kun synge salmer, som hun ikke forstod, og hjemme, der sang mor Heibergs gadeviser og sange fra krigen, mens hun sad og spandt. Og hjemme, der var der en bedstemor, der fortalte historier dagen lang. Og en glad lærer med en violin”.
Dette sket i 1864. Kort tid efter tabte Danmark slaget ved Dybbøl og Jylland blev besat. Der kom også soldater til Djursland og de indkvarterede sig i Dorotheas hjem. Dorothea var i marken for at vogte dyrene og blev frygtelig forskrækket over de mange soldater som pludselig var i hendes hjem. Soldaterne blev i 3 – 4 måneder.
Dorthea kom senere på Askov højskole. Her blev hun veninde med både Charlotte Schrøder (datter af forstander Schrøder) og Julie Marstrand, som senere blev gift med Vallekilde højskoles grundlægger Ernst Trier. Derfor havde Dorthea livet igennem meget tæt forhold til de 2 højskoler.
Efter højskolen arbejdede hun som mejerske på det Skærsø gods, der ligger tæt på hendes hjem. Her møder hun i 1874 Christen. “Hun sang så det klang i hele mejeriet. Og hun kunne sno sig. En rank og stærk pige, store træk og et par leende brune øjne, det svære haar sat op i et par tykke fletninger. Det varede ikke længe, saa var de forlovet“, skriver Ingeborg.
Så blev der sendt et billede af Dorothea hjem til Nørremølle til Christens far og mor. bedstemor sendte alle børnene ud af stuen for at hun rigtig kunne mønstre hende, men én krøb om bag en stol, og kunne fortælle at deres mor havde sagt: “Ja, hun ser minsandten godt ud, men han er jo kun en dreng!”
Dorothea arbejdede efterfølgende som mejerske på Nørremølle og andre steder. Endvidere var hun elev på både Askov og Vallekilde højskoler. Hendes hendes veninde Julie Marstrand blev senere gift med Vallekilde højskoles grundlægger Ernst Trier, og ad den vej bevarede Dorthea et tæt forhold til denne højskole.
Dorothea elskede gæster og de 2*Hans Peter i særdelehed: Hans Peter (Kinafaren) og Hans Peter (Politikeren). Ingen måtte kritisere Hans Peters politik. Ifølge Lis Mikkelsens bog om Helen, skrev Dorothea 23. november 1919 således til H. P. Hansen, da de værste angreb er i gang: “Min inderligt kære Svoger bedes spise min prosaiske Gave med Glæde i disse fortsatte Krigstider. Alle de slag, du faar i Aviserne gør mig gal til visse Tider, og til andre Tider bitter, men midt i det Alt er jeg saa kommet i Tanker om sødeste dig. Saa følger jeg min Ungsoms og Alderdoms faste Overbevisning: At Danmark ikke har en bedre Søn end du”.
Dorothea slap ikke igennem livet uden sorger. Inden hun selv døde havde hun allerede mistet 6 ud af sine 12 børn. De tre døde som små børn i alderen (2 uger, 3 måneder og 1½ år). En voksen datter døde som 40 årig af lungebetændelse, en søn blev 50 år og døde af blindtarmsbetændelse. Endelig begik en voksen datter selvmord som 54 årig efter mange år med psykiske problemer.
Dorothea og Christen nød deres pensionisttid. De var æresmedlemmer af ungdomsforeningen i Vester Sottrup. Dorotheas liv var usædvanligt og trods stor modgang og mange udfordringer lykkedes det Dorothea livet igennem at bevare tro, håb og livsglæde.
Spor:
- Gravsten på Sottrup kirkegård. Familien Hanssens gravsted ligger på sydsiden af kirken.
Kilder:
- Ingeborg Refslund Thomsen: Dorothea på Nørremølle. 1953
- Rigmor Petersen om sin mor, Dorothea
- Helene Hanssen – et liv i strid og kærlighed. Lis Mikkelsen. 2021