H. P. Hanssen (1828-1912), søn af min 2*tipoldefar Christen Jürgensen, kaldet Hanssen og bror til min tipoldefar Cristen Hanssen. Navnene går igen i flere generationer i familien og ind imellem er det svært at holde styr på. Denne H.P. Hanssen må ikke forveksles med politikeren af samme navn.
H.P. Hanssen skriver gentagne gange om ham i sine erindringer. Han var 30 år, da hans far, Cristen Hanssen, døde i år 1848, hvor også 3 årskrigen startede. På det tidspunkt havde Hans Peter arbejdet i Flensborg hos købmand Casper Andresen i 15 år. Casper Andresen stod på Slesvig-Holstenernes side mens Hans Peter “Kinafarer” var udpræget dansksindet endte det med et brud. H. P. Hanssen skriver: “Hans Peter besluttede at tage ud til det “det nyopdagede Guldland Kalifornien”. Han købte varer for den efter datidens forhold betydelige arvepart 15.000 Mark, som han fik efter sin far, og sejlede fra Hamburg til St. Fransisko. Rejsen varede 6 måneder”.
Han mistede Imidlertid alt hvad han ejede i en brand i St. Fransisko, og rejste derfor ud, først til Honolulu, senere til Kina. I Kina blev han ansat af den danske Konsul Bloch i Hong Kong. I 1855 skiftede han til til Østasiens næststørste Handelsdelshus Dent, Beale & Co. Her blev han hurtigt forfremmet og i 1864 blev han en af husets 5 partnere.
Efter 12 år havde han altså arbejdet sig op fra “de bare hænder” til at være chef i et vidtspændende firma med filialer over hele Asien. Handelsvarerne var te, silke, opium, ris og bomuld. H. P. Hanssen (politikeren) beskriver, at der i hans drengeår lå “en eventyrglans” over farbroren.
Helt så rosenrødt beskriver min mormor, ikke kinafarerens besøg. Hun beskriver at Nørremølle nærmest stod på den anden ende når han hvert andet eller tredje år kom på besøg. Han blev en måned og alt skulle gå fint til. Der skulle være 3 retter mad hver dag og min mormor og hendes søster Rigmor skulle være artige. Hun skriver: “Hver aften skulle vi kysse ham godnat på kinden, men vi syntes hans grå hår stak. Hver aften på slaget ti sagde han: “Må jeg så bede om mit varme vand. Dotte var hans kammerpige og så hentede hun kogt vand i et glas, som stod i en søvbeholder. Om morgenen fik han en kande varmt vand på værelset. Han havde selv anskaffet et rundt fladt zinkbadekar, vi havde ikke rindende vand“. I alle årene skrev han hjem hver måned. Aftalen var at hvis brevene udeblev så ville de vide at han var død. Først skrev han til sine forældre. Senere blev brevvekslingen overtaget af Dorthea på Nørremølle.
H.P. Hanssen fulgte livet igennem levende med i udviklingen i Sønderjylland. Han giftede sig så vidt jeg ved aldrig, og da han døde i 1912 efterlod han en stor arv til slægten på Nørremølle. H.P. Hanssen (politikeren) skriver direkte, at det var arven efter hans forældre og senere efter Kinafareren som muliggjorde at han kunne overtage et parlamentarisk mandat, der var ulønnet bortset fra beskedne diæter til rejser og ophold.
Andre af familiens unge nød også godt af arven. Mine oldeforældre gav arvesummen videre til deres børn. Min mormor brugte arven efter H. P. Hanssen “kinafarer” på udstyr, som hun medbragte til sit og Mortens hjem “Paddehatten” i Padborg. Søsteren Rigmor brugte arven på at få en uddannelse som “massøse”(fysioterapeut). En uddannelse som sikrede hendes familie forsørgelse i mange år.
Spor:
- Mindesten for Hans Peter “Kinafarer” i haven på Nørremølle. Den kan tydeligt ses fra vejen.
- Kinesiske gaver. Jeg har arvet en kinesisk æske fra min mor, som stammer fra ham.
- Dent. Beale og Co. lå i Pedder street i Hong Kong. Der er desværre ikke meget tilbage af den oprindelige bygning. Se foto ovenfor.
Kilder:
- H. P. Hanssen, Et tilbageblik 1923.
- Ingeborg Hanssens erindringer.