Hieronymus Knoph

Hieronymus Knoff (ca. 1500- ) er min 10 * tipoldefar og far til Christopher Hieronymussen Knoph (ca.1535-1611). Bemærk at navnene staves på mange forskellige måder i de forskellig kilder – retskrivning fandtes ikke på det tidspunkt.

Han levede i byen Friedland, som dengang lå i Preussen. I dag er byen sammen med resten af Østpreussen indlemmet i Rusland og udgør den russiske enklave Kaliningrad. Byen har skiftet navn og hedder i dag Pravdinsk og har ca. 4.200 indbyggere. I byen ligger en stor katedral bygget i 1300 tallet. Det fremgår af kirkens hjemmeside at den blev lutheransk efter reformationen. I en periode har den været anvendt som lagerhal, men er i dag overtaget af den russisk ortodokse kirke. Den renoveres løbende, da den har været i meget dårlig vedligeholdelsesstand. Jeg kender ikke byens og områdets historie, men byen må have spillet en større rolle end i dag, siden man har valgt at bygge så stor en kirke.

Mit gæt er at Hieronymus var en højtstående borger i byen Fridland midt i 1500 tallet, f.eks. købmand.

De fleste vælger at tro, at Hieronymus var søn af Andreas Knophius (ca. 1469-1539). Dette kan godt være tilfældet, men forbindelsen er ikke dokumenteret og jeg tror mindre og mindre på det. Læs mere under Andreas Knophius.

Spor:

  • Jeg har ikke fundet nogen spor efter Hieronymus Knoph, men har forsøgt at skrive til katedralen i Pravdinsk. Der er endnu ikke kommet svar.

Kilder

  • Wikipedia angående katedralen i Pravdinsk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *