Kategori: Christen og Anna Hanssen, Nørremølle

Anna Margaretha Hanssen var datter af min tip2-tipoldefar, Christen Jürgensen (kaldet Hanssen) og Anna Peters. Anna Margaretha blev født i 1820 på Nørremølle. H. P. Hanssen omtaler hende som “Faster Anna”.

Slægterne Hanssen og Andresen hænger tæt sammen. Hans Jørgen Andresen var søn af Cecilie Hammer og Hans Christian Andresen og dermed også bror til min tipoldemor Anna Marie Andresen. Her er det altså en bror og en søster som gifter sig med en bror og en søster. Indviklet? ja.

I H. P. Hanssens bog “Et tilbageblik” omtaler han Faster Anna som “en sjælden udmærket Kvinde, ejegod, offervillig, elskelig – hvor har jeg holdt meget af hende. Hjemmenes Beliggenhed i samme by og det nære Slægtskabsforhold medførte, at vi kom meget sammen. Det var en fast Regel at vi altid besøgte hende og vores Mormor, som var Aftægtskone paa samme Gaard, tre Dage mellem Jul og Nytaar. Det var herlige Dage. De tænkte kun paa at more os Børn. De spillede Sorteper og Bruus med os, fortalte Historier, sagde Gaader fra Morgen tidlig til Aften sent”.

Med den beskrivelse kunne man tro at alt var lykkeligt. Desværre får Annas liv alt andet end “happy end”.

I artiklen står, men nutidens skrift:

Sundved, lørdag. Mord i Vanvid. I landsbyen Snogbæk har der for nogle Dage siden tildraget sig en uhyggelig Begivenhed, i det Aftægtsmand Andresens 32årige Datter sammesteds i et anfald af Sindsforvirring har skåret Halsen over på sin Moder, der straks døde. De vare ene hjemme, da Misgerningen skete, og man faar således vist aldrig Opklaring om hvorfor og hvorledes det hele er gaaet til. En lille Pige, som kom til Huset, blev ligeledes overfalden af den vanvittige; men slap heldigvis bort. Faderen, som af Nabofolkene blev hidkaldt, fordi de saa Datteren gaa omkring i det bare Linned, blev naturligvis aldeles forfærdet, da han kom ind og fandt sin Hustru død og sin Datter vanvittig. Den ulykkelige er senere bragt til Sindssygeanstalten i Slesvig.

Af en brevveksling, som efterfølgende foregik mellem de øvrige søskende får man indtryk af, at familien selvfølgelig er forfærdede, men at de samtidig har stor medfølelse med datteren Cecilie, som begik drabet. Faktisk levede Cecilie til hun blev 80. Hun levede ugift, uddannede sig og arbejdede som sygeplejeske i Rødding. Gad vide om det kunne være sket i dag?

Spor:

Kilder:

• Dødsannonce i Heimdal 19. maj 1935.
• www.Surlykkerne.dk. Her findes referater af de forskellige søskendes korrespondance.

H. P. Hanssen (1828-1912), søn af min 2*tipoldefar Christen Jürgensen, kaldet Hanssen og bror til min tipoldefar Cristen Hanssen. Navnene går igen i flere generationer i familien og ind imellem er det svært at holde styr på. Denne H.P. Hanssen må ikke forveksles med politikeren af samme navn.

H.P. Hanssen skriver gentagne gange om ham i sine erindringer. Han var 30 år, da hans far, Cristen Hanssen, døde i år 1848, hvor også 3 årskrigen startede. På det tidspunkt havde Hans Peter arbejdet i Flensborg hos købmand Casper Andresen i 15 år. Casper Andresen stod på Slesvig-Holstenernes side mens Hans Peter “Kinafarer” var udpræget dansksindet endte det med et brud. H. P. Hanssen skriver: “Hans Peter besluttede at tage ud til det “det nyopdagede Guldland Kalifornien”. Han købte varer for den efter datidens forhold betydelige arvepart 15.000 Mark, som han fik efter sin far, og sejlede fra Hamburg til St. Fransisko. Rejsen varede 6 måneder”.

Han mistede Imidlertid alt hvad han ejede i en brand i St. Fransisko, og rejste derfor ud, først til Honolulu, senere til Kina. I Kina blev han ansat af den danske Konsul Bloch i Hong Kong. I 1855 skiftede han til til Østasiens næststørste Handelsdelshus Dent, Beale & Co. Her blev han hurtigt forfremmet og i 1864 blev han en af husets 5 partnere.

Efter 12 år havde han altså arbejdet sig op fra “de bare hænder” til at være chef i et vidtspændende firma med filialer over hele Asien. Handelsvarerne var te, silke, opium, ris og bomuld. H. P. Hanssen (politikeren) beskriver, at der i hans drengeår lå “en eventyrglans” over farbroren.

Helt så rosenrødt beskriver min mormor, ikke kinafarerens besøg. Hun beskriver at Nørremølle nærmest stod på den anden ende når han hvert andet eller tredje år kom på besøg. Han blev en måned og alt skulle gå fint til. Der skulle være 3 retter mad hver dag og min mormor og hendes søster Rigmor skulle være artige. Hun skriver: “Hver aften skulle vi kysse ham godnat på kinden, men vi syntes hans grå hår stak. Hver aften på slaget ti sagde han: “Må jeg så bede om mit varme vand. Dotte var hans kammerpige og så hentede hun kogt vand i et glas, som stod i en søvbeholder. Om morgenen fik han en kande varmt vand på værelset. Han havde selv anskaffet et rundt fladt zinkbadekar, vi havde ikke rindende vand“. I alle årene skrev han hjem hver måned. Aftalen var at hvis brevene udeblev så ville de vide at han var død. Først skrev han til sine forældre. Senere blev brevvekslingen overtaget af Dorthea på Nørremølle.

H.P. Hanssen fulgte livet igennem levende med i udviklingen i Sønderjylland. Han giftede sig så vidt jeg ved aldrig, og da han døde i 1912 efterlod han en stor arv til slægten på Nørremølle. H.P. Hanssen (politikeren) skriver direkte, at det var arven efter hans forældre og senere efter Kinafareren som muliggjorde at han kunne overtage et parlamentarisk mandat, der var ulønnet bortset fra beskedne diæter til rejser og ophold.

Havnefronten i Hong Kong 1886. Dent-bygningen er den til venstre

Billede 1 af 5

Andre af familiens unge nød også godt af arven. Mine oldeforældre gav arvesummen videre til deres børn. Min mormor brugte arven efter H. P. Hanssen “kinafarer” på udstyr, som hun medbragte til sit og Mortens hjem “Paddehatten” i Padborg. Søsteren Rigmor brugte arven på at få en uddannelse som “massøse”(fysioterapeut). En uddannelse som sikrede hendes familie forsørgelse i mange år.

Spor:

• Mindesten for Hans Peter “Kinafarer” i haven på Nørremølle. Den kan tydeligt ses fra vejen.
• Kinesiske gaver. Jeg har arvet en kinesisk æske fra min mor, som stammer fra ham.
• Dent. Beale og Co. lå i Pedder street i Hong Kong. Der er desværre ikke meget tilbage af den oprindelige bygning. Se foto ovenfor.

Kilder:

• H. P. Hanssen, Et tilbageblik 1923.
• Ingeborg Hanssens erindringer.

Christen Hanssen (1784-1848) og Anna Peters (1792-1846) er mine 2*tipoldeforældre. Der findes desværre vist ikke billeder af Christen og Anna. Det er denne Christen som køber Nørremølle.

Christen er født i Sottrup og blev egentlig døbt Jürgensen, men altid kaldet Hanssen! Anna har ikke noget egentligt efternavn – hun er bare ” Anna Peters”, så ved vi i hvert fald hvad hendes far hed til fornavn. Hun kom fra en by vest for Flensborg, som hedder Store Vi, Grosse Viehe. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at besøge stedet.

H.P. Hanssen skriver om hans bedstefar, at “han uden Kapital begyndte en lille Forretning: Brændevinsbrænderi i Forbindelse med Landhandel i sin Fødeby Sottrup, og skønt Tiderne efter Statsbankerotten (red: 1813) var meget vanskelige, oparbejdede han snart en betydelig Forretning. I 1819 købte han Nørremølle, hvor han derefter fra 1823 af drev Brændevinsbrænderi, Maltgøreri, en Tidlang tillige Bajersk Ølbryggeri, Landhandel og Landbrug“. Han opkøbte gentagne gange jord.

Brændevinsbrænderierne spillede dengang en stor rolle. H.P. skriver: “De opkøbte Korn fra omkringliggende Sogne og brændte det. Med Spølen (red: affaldsprodukt) fedede de Kvæg. Brændevinen eksporterede de for en stor Del til Norge“.

H.P. Hanssen skriver et sted at Anna kom fra jævne kår. Sammen skabte de et meget udadvendt og gæstfrit hjem.

De fik sammen 10 børn. Nogle af disse børn havde endog meget bemærkelsesværdige liv, følg linkene:

1. Maria Christina (Mistin) Hanssen (1814-1902)
2. Jørgen Hanssen (Ravnskobbel) (1816-1887)
3. Anna Catharina Hanssen (1818-1891) gifter sig med Hans Christian Erichsen. De bor på en går i Broballe Mark, Oksbøl sogn. De bliver bedsteforældre til Jørgen Eriksen, som senere bliver gift med mine oldeforældres barnebarn Dorothea Hanssen.
4. Anna Margaretha Hanssen (1820-1887)
5. Henrik Peter Hanssen (Dybbølmark) (1823-1916)
6. Christen Hanssen Nørremølle (min tipoldefar) (1825-1891)
7. Hans Peter Hanssen (Kinafarer) (1828-1912)
8. Maria Sophia Hanssen (1830-1874) gifter sig med Peter Lorenzen og bor på gård nær Nørremølle .
9. Lorenz Nicolai Hanssen (1832- ) køber en gård i Feldstedskov og gifter sig med Maren Asmussen.
10. Catharina Maria Hanssen (kaldet Tine) (1837-1882). Catharina gifter sig med Nis Kuntz, der er skolelærer i Sottrup. De boede Kasmosevej 3.

Jeg har desværre ingen oplysninger om Anna Peters forældre i Store Vi, så hendes historie slutter her. Læs mere om Christens forældre her:

Jørgen Hansen og Maricke Jørgens

Spor:

• Slægtsgården Nørremølle ligger på Nørremøllevej i Vester Sottrup. Den kan ses fra vejen.

Kilder:

• H.P. Hanssen: Et tilbageblik