{"id":1391,"date":"2022-10-23T11:53:31","date_gmt":"2022-10-23T09:53:31","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/?p=1391"},"modified":"2023-04-14T13:23:11","modified_gmt":"2023-04-14T11:23:11","slug":"min-oldemor-ane-dorthea-marie-hansen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/2022\/10\/23\/min-oldemor-ane-dorthea-marie-hansen\/","title":{"rendered":"Min oldemor, Ane Dorothea Marie Hansen"},"content":{"rendered":"\nngg_shortcode_0_placeholder\n\n\n\n

Hvis noget liv er en film v\u00e6rdigt, s\u00e5 g\u00e6lder det Dorothea. Dorothea var f\u00f8dt i Dr\u00e5by. Hendes for\u00e6ldre var Marie Kjerstine Rasmusdatter og Jacob Handsen. Da hun var 3 \u00e5r blev hun sendt “p\u00e5 ophold” hos bedstefaren, men mor tog sig af en nyf\u00f8dt. <\/p>\n\n\n\n

Bedstefar var enkemand og havde en ugift s\u00f8n (hendes morbror Rudolph Rasmussen Thommesen) og datter (hjemme. S\u00f8nnen tog sig af opdragelsen, en han var streng og alvorlig. Det livlige barn samlede sammen til en omgang ris hver eneste dag. Skolegangen var lang og l\u00e6reren ond. Hos en gammel kone, der boede i n\u00e6rheden af skolen fik hun tr\u00f8st. Hun endte med at bo der i 6 \u00e5r. “-hvis du ikke skikker dig, bliver du sendt hjem, sagde de. Dorothea kom til at frygte det hjem hun slet ikke kendte.<\/p>\n\n\n\n

Ingeborg Refslund Thomsen har skrevet en bog om Dorothea. Hun skriver: “Og s\u00e5 skete det alligevel, at Morbroderen blev gift, og hun blev sendt hjem, da hun var 9 aar gammel. Hendes lille s\u00f8ster kom straks og gav hende et k\u00f8nt glasskaar, hun sk\u00e6vede efter bj\u00e6lken i k\u00f8kkenet, og saa havde de slet ingen mester Erik! Hos bedstefar maatte de kun synge salmer, som hun ikke forstod, og hjemme, der sang mor Heibergs gadeviser og sange fra krigen, mens hun sad og spandt. Og hjemme, der var der en bedstemor, der fortalte historier dagen lang. Og en glad l\u00e6rer med en violin”. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Dette sket i 1864<\/a>. Kort tid efter tabte Danmark slaget ved Dybb\u00f8l og Jylland blev besat. Der kom ogs\u00e5 soldater til Djursland og de indkvarterede sig i Dorotheas hjem. Dorothea var i marken for at vogte dyrene og blev frygtelig forskr\u00e6kket over de mange soldater som pludselig var i hendes hjem. Soldaterne blev i 3 – 4 m\u00e5neder. <\/p>\n\n\n\n

Dorthea kom senere p\u00e5 Askov h\u00f8jskole. Her blev hun veninde med b\u00e5de Charlotte Schr\u00f8der (datter af forstander Schr\u00f8der) og Julie Marstrand, som senere blev gift med Vallekilde h\u00f8jskoles grundl\u00e6gger Ernst Trier. Derfor havde Dorthea livet igennem meget t\u00e6t forhold til de 2 h\u00f8jskoler. <\/p>\n\n\n\n

Efter h\u00f8jskolen arbejdede hun som mejerske p\u00e5 det Sk\u00e6rs\u00f8 gods, der ligger t\u00e6t p\u00e5 hendes hjem. Her m\u00f8der hun i 1874 Christen. “Hun sang s\u00e5 det klang i hele mejeriet. Og hun kunne sno sig. En rank og st\u00e6rk pige, store tr\u00e6k og et par leende brune \u00f8jne, det sv\u00e6re haar sat op i et par tykke fletninger. Det varede ikke l\u00e6nge, saa var de forlovet<\/em>“, skriver Ingeborg. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 blev der sendt et billede af Dorothea hjem til N\u00f8rrem\u00f8lle til Christens far og mor. bedstemor sendte alle b\u00f8rnene ud af stuen for at hun rigtig kunne m\u00f8nstre hende, men \u00e9n kr\u00f8b om bag en stol, og kunne fort\u00e6lle at deres mor havde sagt: “Ja, hun ser minsandten godt ud, men han er jo kun en dreng<\/em>!”<\/p>\n\n\n\n

Dorothea arbejdede efterf\u00f8lgende som mejerske p\u00e5 N\u00f8rrem\u00f8lle og andre steder. Endvidere var hun elev p\u00e5 b\u00e5de Askov og Vallekilde h\u00f8jskoler. Hendes hendes veninde Julie Marstrand blev senere gift med Vallekilde h\u00f8jskoles grundl\u00e6gger Ernst Trier, og ad den vej bevarede Dorthea et t\u00e6t forhold til denne h\u00f8jskole.<\/p>\n\n\n\n

Dorothea elskede g\u00e6ster og de 2*Hans Peter i s\u00e6rdelehed: Hans Peter <\/a>(Kinafaren) og Hans Peter <\/a>(Politikeren). Ingen m\u00e5tte kritisere Hans Peters politik. If\u00f8lge Lis Mikkelsens bog om Helen, skrev Dorothea 23. november 1919 s\u00e5ledes til H. P. Hansen, da de v\u00e6rste angreb er i gang: “Min inderligt k\u00e6re Svoger bedes spise min prosaiske Gave med Gl\u00e6de i disse fortsatte Krigstider. Alle de slag, du faar i Aviserne g\u00f8r mig gal til visse Tider, og til andre Tider bitter, men midt i det Alt er jeg saa kommet i Tanker om s\u00f8deste dig. Saa f\u00f8lger jeg min Ungsoms og Alderdoms faste Overbevisning: At Danmark ikke har en bedre S\u00f8n end du”.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Dorothea slap ikke igennem livet uden sorger. Inden hun selv d\u00f8de havde hun allerede mistet 6 ud af sine 12 b\u00f8rn. De tre d\u00f8de som sm\u00e5 b\u00f8rn i alderen (2 uger, 3 m\u00e5neder og 1\u00bd \u00e5r). En voksen datter d\u00f8de som 40 \u00e5rig af lungebet\u00e6ndelse, en s\u00f8n blev 50 \u00e5r og d\u00f8de af blindtarmsbet\u00e6ndelse. Endelig begik en voksen datter selvmord som 54 \u00e5rig efter mange \u00e5r med psykiske problemer. <\/p>\n\n\n\n

Dorothea og Christen n\u00f8d deres pensionisttid. De var \u00e6resmedlemmer af ungdomsforeningen i Vester Sottrup. Dorotheas liv var us\u00e6dvanligt og trods stor modgang og mange udfordringer lykkedes det Dorothea livet igennem at bevare tro, h\u00e5b og livsgl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

Spor:<\/strong><\/p>\n\n\n\n