{"id":2026,"date":"2022-11-07T12:16:07","date_gmt":"2022-11-07T11:16:07","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/?p=2026"},"modified":"2022-11-28T20:54:33","modified_gmt":"2022-11-28T19:54:33","slug":"andreas-cnophius","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/2022\/11\/07\/andreas-cnophius\/","title":{"rendered":"Andreas, Jakob eller en 3. Cnophius?"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvem er min 11 * tipoldefar?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De fleste sl\u00e6gtsforskere h\u00e6lder til at Andreas Cnopius (1468-1539), \u00e6rkediakon i Riga, var far til Hieronymus i Fridland (Pravdinsk) og farfar til den danske hofpr\u00e6st Christopher Hieronymussen Knoph. Men kan det nu v\u00e6re rigtigt? hvad ved vi?<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Vi ved at Andreas Cnophius (1468-1539) har et v\u00e5benskjold med 3 knopper (fremg\u00e5r af Hoerchelmann) og at vi i Christopher Hieronymussen Knophs  v\u00e5benskjold ligeledes har 3 knopper, jf. altertavlen i Kirke Stillinge kirke. Af det kan vi slutte at de 2 sandsynligvis er besl\u00e6gtede. <\/li>\n\n\n\n<li>Vi ved, at Christophers far hedder Hieronymus Knoph, jf. datidens navngivningstradition, da Christopher hedder Hieronymussen til mellemnavn. <\/li>\n\n\n\n<li>Vi skal nok lede i h\u00f8jtst\u00e5ende kredse efter Christophers far og farfar, da Christopher jo bliver &#8220;Hofpr\u00e6st&#8221;. Vi skal ikke regne med at hans far var pr\u00e6st, da mange pr\u00e6ster blev udskiftet efter reformationen. <\/li>\n\n\n\n<li>Aldersm\u00e6ssigt kunne \u00e6rkediakonen i Riga Andreas Knophius passe fint. En Rigaforsker ved navn. L. Arbusow oplyser imidlertid, at Andreas f\u00f8rst giftede sig i 1525, 57 \u00e5r gammel. Hvis det er sandt kan han ikke v\u00e6re farfar til Christopher, som er f\u00f8dt ca. 1535. If\u00f8lge Hoerschelmann fik Andreas 3 b\u00f8rn: S\u00f8nnen Matthias, Elisabeth og en pige vi ikke har navnet p\u00e5. Kunne der v\u00e6re et 4. barn, som Hoerschelmann ikke kendte til? M\u00e5ske! <\/li>\n\n\n\n<li>Katolske pr\u00e6ster skulle leve i c\u00f8libat. Hvorn\u00e5r var tiden og reformationen moden til at pr\u00e6ster kunne tillade sig at gifte sig? Kan han have haft et tidligere \u00e6gteskab, eller er det udelukket? <\/li>\n\n\n\n<li>Andreas m\u00e5tte i 1521 flygte fra Treptov p\u00e5 grund af de st\u00e6rke reaktioner p\u00e5 deres nye l\u00e6re. Andreas rejste til Riga, hvor han blev ansat som pr\u00e6st og i 1522 deltog i en heftig debat med de katolske pr\u00e6ster. Han l\u00f8b af med sejren og f\u00f8rst efterf\u00f8lgende kom der fart p\u00e5 reformationen. Havde han i 1521 f\u00e5et ans\u00e6ttelse som pr\u00e6st, hvis han var gift?<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Konklusion. Personligt tror jeg mindre og mindre p\u00e5 at Andreas er far til <a href=\"http:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/2022\/11\/07\/hieronymus-knoff\/\" data-type=\"post\" data-id=\"2000\">Hieronymus Knoph<\/a>. Derimod er jeg ret sikker p\u00e5, at der er sl\u00e6gtskab is\u00e6r p\u00e5 grund af v\u00e5benskjoldet. M\u00e5ske er det i virkeligheden Andreas&#8217;s bror Jacob Knoph, som var kannik i Riga, der er far til Hieronymus og dermed farfar til Christopher? N\u00e6rmere kommer jeg det ikke lige nu &#8211; men vil fors\u00f8ge at f\u00e5 flere informationer om Jacob.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Om Andreas Knopius: Jeg vil dog ikke undlade at n\u00e6vne hvorfor Andreas er s\u00e5 interessant, for jeg er ret sikker p\u00e5 han er sl\u00e6gtning. Andreas blev f\u00f8dt i K\u00fcstrin. Han blev elev og senere l\u00e6rer ved en klosterskole i Treptow ca. 1517 i det \u00f8stlige Pommern. Her var Johann Bugenhagen blevet rektor i ca. 1505. Da Luthers skrifter n\u00e5ede Treptow, blev b\u00e5den Bugenhagen og Knopken grebet af det og begyndte at angribe den katolske kirke. Det endte med at b\u00e5de Andreas og Bugenhagen m\u00e5tte flygte. Andreas flygtede til Riga, hvor hans bror Jakob Knoph var kannik i St. Petri Kirken. Bugenhagen flygtede til Wittenberg, hvor han fik stor indflydelse p\u00e5 reformationen. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Andreas vandt hurtigt geh\u00f8r for sine tanker i Riga og blev udn\u00e6vnt til \u00e6rkediakon ved St. Petri kirke i Riga. Selv i vore dage huskes Andreas. Han udsendte i 1523 24 teser. S\u00e5 vidt jeg forst\u00e5r er de nogenlunde i overensstemmelse med Luthers teser. I 2017 blev der afsl\u00f8ret en mindeplade for Andreas og Luther, og der blev udsendt et frim\u00e6rke med hans og Martin Luthers profiler.  Den danske salmebog indeholder fortsat en af Andreas&#8217;s salmer, oversat af Grundtvig\/B.S.Ingemann. Salmen kan h\u00f8res her: <a href=\"https:\/\/www.folkekirken.dk\/om-troen\/salmer\/hvad-kan-os-komme-til-for-noed\">Hvad skal os komme til for n\u00f8d<\/a>. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at bes\u00f8ge kirken i Riga. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Spor<\/strong> (jeg har kun fundet spor efter Andreas Knopken):<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>St. Petri kirke i Riga. Her skal v\u00e6re en gammel gravsten i kirken. Den er beskadiget og er muligvis lidt sv\u00e6r at finde. S\u00e5 vidt jeg tolker beskrivelserne s\u00e5 er den indsat i en niche i kirken. <\/li>\n\n\n\n<li>St. Petri kirke i Riga. Mindeplade opsat i 2017 for 500 \u00e5ret for reformationen. Der er tale om en meget stor messing? plade med indskrift. S\u00e5 vidt jeg kan se p\u00e5 billederne er den inde i kirken. Umiddelbart ser det ud til at den kun g\u00e6lder Martin Luther, men ser man godt efter kan man se at ogs\u00e5 Cnopius er n\u00e6vnt. Teksten er i \u00f8vrigt p\u00e5 Lettisk.<\/li>\n\n\n\n<li>St. Petri Kirke i Riga. Maleri af Knopkens &#8211; eller m\u00e5ske er det en glasmosaik ? &#8211; jeg er ikke sikker. <\/li>\n\n\n\n<li>Latvia post. Frim\u00e6rke o,75 Euro. Udsendt i anledning af 500 \u00e5ret. Frim\u00e6rket viser profiler af b\u00e5de Andreass Knopkens og Martin Luther. <\/li>\n\n\n\n<li>Den danske salmebog: Hvad skal os komme til for n\u00f8d. Andreas Kn\u00f6pken, Superintendent. <\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kilder<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Andreas Knopken, Der Reformator Rigas. D.F.Hoerschelmann, 1896, Leipzig.<\/li>\n\n\n\n<li>Andreas Knopkens 24 teser.  <\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvem er min 11 * tipoldefar? De fleste sl\u00e6gtsforskere h\u00e6lder til at Andreas Cnopius (1468-1539), \u00e6rkediakon i Riga, var far til Hieronymus i Fridland (Pravdinsk) og farfar til den danske hofpr\u00e6st Christopher Hieronymussen Knoph. Men kan det nu v\u00e6re rigtigt? hvad ved vi? Konklusion. Personligt tror jeg mindre og mindre p\u00e5 at Andreas er far &hellip; <a href=\"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/2022\/11\/07\/andreas-cnophius\/\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Andreas, Jakob eller en 3. Cnophius?&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2026","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2026","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2026"}],"version-history":[{"count":50,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2026\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2525,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2026\/revisions\/2525"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2026"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2026"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2026"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}