{"id":3582,"date":"2023-05-23T16:59:43","date_gmt":"2023-05-23T14:59:43","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/?p=3582"},"modified":"2023-09-06T19:05:04","modified_gmt":"2023-09-06T17:05:04","slug":"lauritz-og-frieda-bechmann","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/2023\/05\/23\/lauritz-og-frieda-bechmann\/","title":{"rendered":"Lauritz og Frieda Bechmann"},"content":{"rendered":"\n

Lauritz og Frieda er mine oldefor\u00e6ldre (Min farfars for\u00e6ldre).<\/p>\n\n\n\n

Lauritz Frederik Bechmann (1866-1942)<\/em> blev f\u00f8dt p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 som s\u00f8n af pr\u00e6sten Rasmus Quotrup Bechmann og hans 2. hustru Petrea Smith<\/a>, men allerede da han var 4 \u00e5r (1866) flyttede familien til Vejlby-Hom\u00f8 sogn ved Gren\u00e5, hvor Lauritz voksede op. <\/p>\n\n\n\n

Frieda Henriette Bodil Conrau (1865-1946)<\/em> blev f\u00f8dt i Randers som datter af direkt\u00f8r Gustav Conrau fra Vognfabrikken Scandia og Gesche Ernestine Lorentzen, som var f\u00f8dt i Friesland lige syd for T\u00f8nder. <\/p>\n\n\n\n

Lauritz<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Lauritz Bechmann<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Lauritz’s sl\u00e6gt havde v\u00e6ret pr\u00e6ster i generationer. Alligevel valgte Lauritz at studere til maskiningeni\u00f8r, hvilket han blev i 1887 en alder af bare 21 \u00e5r ovenik\u00f8bet n\u00e6sten med udm\u00e6rkelse. \u00c5ret efter blev han tillige bygningsingeni\u00f8r. Efter et par forskellige kortere ans\u00e6ttelser blev han 1891 ledende konstrukt\u00f8r ved Scandia i Randers og i 1914 tillige direkt\u00f8r – et job han bestred frem til 1929. <\/p>\n\n\n\n

Lauritz lavede som dreng en “bicykle” til sig selv – en af de rigtig gamle h\u00f8je “V\u00e6ltepetre” og det vakte selvsagt opsigt i landsbyen, n\u00e5r “pr\u00e6stens s\u00f8n Lauritz” kom k\u00f8rende p\u00e5 dette dengang is\u00e6r p\u00e5 landet us\u00e6dvanlige befordringsmiddel. <\/p>\n\n\n\n

Min far, Helge Bechmann, skriver f\u00f8lgende i sine optegnelser: <\/p>\n\n\n\n

Han gjorde mange opfindelser men der er aldrig udtaget patent p\u00e5 disse. “som medarbejder og chef kunne man ikke \u00f8nske sig en mere forst\u00e5ende og retsindig mand, der rent teknisk var en vejleder som mange m\u00e5tte \u00f8nske sig at have haft<\/em>“, stod der efter hans d\u00f8d i Ingeni\u00f8rens nekrolog. <\/p>\n\n\n\n

Lauritz’s interesse l\u00e5 p\u00e5 det tekniske og som leder og senere direkt\u00f8r var han altid hj\u00e6lpsom med r\u00e5d og d\u00e5d til kolleger og undergivende r\u00e5dgivne is\u00e6r glad for at finde tekniske l\u00f8sninger. Vognfabrikken voksede sig stor i hans tid. <\/p>\n\n\n\n

Efter sin afgang 1929 vendblev han dagligt at bes\u00f8ge fabrikken og fulgte levende med i udviklingen. <\/p>\n\n\n\n

Laurits sagde i f\u00f8rste omgang nej tak til at blive direkt\u00f8r. Han var glad for sit tekniske arbejde, men efter pres gav han efter. <\/p>\n\n\n\n

Familien boede i villaen LEBATON, Udbyh\u00f8jvej 7, Randers med en dejlig have og et bassin med springvand. Lebaton betyder “L<\/strong>ykken e<\/strong>r b<\/strong>etinget a<\/strong>f t<\/strong>ilfredshed o<\/strong>g n<\/strong>\u00f8jsomhed”. Sk\u00f8nt han efterh\u00e5nden blev velhavende var han personlig ganske fordringsl\u00f8s. Var f.eks. p\u00e5 ingen m\u00e5de velkl\u00e6dt efter datiden forestillinger (fort\u00e6lles det i familien).<\/p>\n\n\n\n

Det fort\u00e6lles ogs\u00e5 at Lauritz under en rejse i Tyskland rejste sig fra sin plads og grundende ud p\u00e5 perronen, da toget holdt i Hamburg. Han b\u00f8jede sig ned og studerede vognenes underside, ja lagde sig til sidst p\u00e5 maven for bedre at se og samlede et stort opl\u00f8b af mennesker. Hans kone og b\u00f8rn fulgte ham fra vinduet og Frieda r\u00e5bte “Men Bechmann dog, men Bechmann dog<\/em>“. <\/p>\n\n\n\n

Frieda<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Frieda Conrau<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Frieda var datter af direkt\u00f8r Conrau, Scandia, der dengang var m\u00e5ske den st\u00f8rste virksomhed i Randers. Lauritz fort\u00e6ller i sine erindringer om Frieda, at hun havde sv\u00e6rt ved at klare strabasserende rejser og at hun led af migr\u00e6ne. Jeg t\u00e6nker at hun i h\u00f8j grad levede en meget beskyttet tilv\u00e6relse, hvor hun i det daglige ikke udsatte sig for mange fysiske udfordringer. De havde 2 piger til hj\u00e6lp i husholdningen. Frieda var en meget dygtig akvarelmaler og bidrog med illustrationer til en b\u00f8rnebog til b\u00f8rneb\u00f8rnene, se nedenfor. <\/p>\n\n\n\n

Lauritz og Frieda fik 2 s\u00f8nner, der begge blev ingeni\u00f8rer<\/p>\n\n\n\n