{"id":3810,"date":"2023-08-11T08:10:33","date_gmt":"2023-08-11T06:10:33","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/?p=3810"},"modified":"2023-08-11T10:45:42","modified_gmt":"2023-08-11T08:45:42","slug":"fidei-comisset-i-alte-albrechts-koog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/2023\/08\/11\/fidei-comisset-i-alte-albrechts-koog\/","title":{"rendered":"Fidei-Comisset i Alte Chr. Albrechts Koog"},"content":{"rendered":"\n

Mine Tip3-oldefor\u00e6ldre Jacob Lorentzen og Gesche Ernestine Boysen<\/a> var ved deres d\u00f8d ejere af store jordarealer i Alte og Neue Chr. Albrechts koog ved Nib\u00f8l ca. 10 km. syd for T\u00f8nder. Deres s\u00f8n d\u00f8de tidligt og de \u00f8nskede at arven skulle g\u00e5 videre til deres egne efterkommere. De forventede formentlig at s\u00f8nnes enke ville gifte sig igen (hvilket hun ogs\u00e5 gjorde), og besluttede derfor at oprette et s\u00e5kaldt Fideicommis, som sikrede deres svigerdatter, Bothilde Marcussen, et udkomme mens hun levede, men som efter hendes d\u00f8d udelukkende gik videre til deres eneste barnebarn, min tipoldemor Gesche Ernestine Lorenzen<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Min far beskriver i sine noter Fideicommisset s\u00e5ledes: <\/p>\n\n\n\n

Fideicommisset bestod af 2 dele:<\/em><\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Hoved-fideicommis: I Alten Chr. Albrechtsen koog,106 Demat 129 Rutken L\u00e4nderien, I Gotts koog 76 Demat, 132 Rutken L\u00e4nderien. Hovedfideicommisset vil give en \u00e5rlig ren indt\u00e6gt p\u00e5 ca. 2100 rbt (Reichbankthaler)<\/em><\/li>\n\n\n\n
  2. Bi-fideicommis. I Neuen Chr. Albrechten koog 29 Demat 139 3\/4 Rutken L\u00e4nderien, Marien koog 22 Demat 118 1\/4 Rutken L\u00e4ndereien. Bideicommisset ansl\u00e5s at ville give en \u00e5rlig ren indt\u00e6gt p\u00e5 omkring 750 rbt (Reichbankthaler)<\/em><\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Svigerdatteren Thilde (Bothilde) Fredericka Lorenzen skal if\u00f8lge testamentet som\u00e5rlig pension have 400 rbt (Reichbankthaler) eller 250 r (Reichthaler Slesvig-Holstensk Kourent indtil sin d\u00f8d, fra fideicommissets rene indt\u00e6gt. <\/em><\/p>\n\n\n\n

    Den f\u00f8rste fideicommisbesidder skal v\u00e6re \u00e6gteparrets eneste efterkommer s\u00f8nnedatteren Gesche Ernestine Lorenzen (min tipoldemor). Hun fik fuld nydelse af hovedfideicommisset, der g\u00e5r udelt i arv, men af bifedeicommiset kun til hendes evt. gifterm\u00e5l, hvorefter overskuddet haerfra l\u00e6gges op p\u00e5 renter og fordeles senere mellem de \u00f8vrige arvinger. <\/em><\/p>\n\n\n\n

    I \u00f8vrigt indeholder testamentet regler for arvegang og forvaltning af fidei commiset. Omr\u00e5derne i gl. og ny Chr. Albrechts kog og i Marien koog m\u00e5 kun benyttes til gr\u00e6sning og ikke pl\u00f8jes. Bygninger vedligeholdes osv. I Gottes Koog gives ingen benyttelsesforskrift men her skal jorden pl\u00f8jes eller l\u00e6gges ud til gr\u00e6s p\u00e5 en m\u00e5de, der er hensigtsm\u00e6ssig m.h.t. “substansens konservering”. Ang\u00e5ende forvaltningen siges det at Hovedparticipanternes kollegium har overopsyn med hele stiftelsen og i tilf\u00e6lde af ueninghed med besidderen af hovedfideicommiset har deres stemme mest v\u00e6gt “und wir d\u00fcrfen hoffen, dass dasselbe mit gewohnter umsicht und sorgf\u00e4lligen Fleisse stets das Beste der Stiftung vor Augen haben werden”. <\/em><\/p>\n\n\n\n

    Ved Gesches<\/a> senere \u00e6gteskab med Gustav Conrau<\/a> overgik ansvaret til ham. Fidei commiset blev i Conrautiden altid bortforpagtet og forvaltet af en generalfuldm\u00e6gtig fra Chr. Albrechtkoog. Stalde og lader blev bygget p\u00e5 piller (beskyttelse imod stormflod) og anlagt i firkant. Da ejeren boede i udlandet (Danmark) blev der ikke foretaget bygn\u00e6ingsm\u00e6ssige forandringer af betydning. Tidligere kaldtes g\u00e5rden “Ludvigslust”, til \u00e6re for den tidligt afd\u00f8de s\u00f8n af Jacob Lorenzen og Gesche Ernestine Boysen<\/a>, Hans Ludvig Lorenzen, der d\u00f8de i 1844. <\/em><\/p>\n\n\n\n

    Efter mine tipoldefor\u00e6ldres d\u00f8d overgik arven til deres s\u00f8n, Hans Conrau, bror til min oldemor. Da Hans d\u00f8de i 1930 opl\u00f8stes commiset som f\u00f8lge af ny lovgivning. Den sidste forpagter Jacob Harksen k\u00f8bte g\u00e5rden og han genindf\u00f8rte navnte “Ludvigslust”, som den dag i dag st\u00e5r p\u00e5 kortet. Det kan ogs\u00e5 ses p\u00e5 hans gravsted p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Neugalmsb\u00fcll <\/em>(Jeg fandt dog ikke gravstedet ved bes\u00f8g i 2023, s\u00e5 det er muligvis slettet i dag) . <\/p>\n\n\n\n

    Spor:<\/p>\n\n\n\n