![\"\"\/](\"http:\/\/sl\u00e6gtensspor.dk\/wp-content\/gallery\/1864\/IMG_5341.JPG?i=828094507\")
<\/p>\n\n\n\n
H. P. Hanssen<\/a> fort\u00e6ller endvidere: “Efter tilbagetoget fra Dannevirke rykkede “Fjenden l\u00e6ngere ind imod Dybb\u00f8l, og hver Krog p\u00e5 Gaarden blev nu optaget. Min Faders S\u00f8skende (Red: Mistin<\/a>, Dybb\u00f8l by og Henrik, Dybb\u00f8l Mark), som med deres Familier var fordrevet fra deres sammenskudte og nedbr\u00e6ndte Gaarde i Dybb\u00f8l, slog sig ned hos os. Vi var en Tid lang atten B\u00f8rn p\u00e5 Gaarden og havde i Reglen flere Hundrede Mand til indkvartering”. <\/em><\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 s\u00f8steren Maria Vilhelmine f 1859 har beskrevet indkvarteringen p\u00e5 N\u00f8rrem\u00f8lle: “Da krigen br\u00f8d ud i februar, fik vi et stort rykind. Beboerne i Dybb\u00f8l m\u00e5tte for st\u00f8rstedelen flygte fra deres hjem. Farbror Henriks boede lige ved skanse to. De kom hele familien, de havde dengang ni b\u00f8rn. Peter Fogeds kom ogs\u00e5. Deres b\u00f8rn var omktrent voksne alle, (de to \u00e6ldste var med i krigen), og de kom andre steder hen. Farbror Henriks kom op og boede i Matttesens aft\u00e6gt i den ene ende af huset. Det var jo ikke nemt at holde styr p\u00e5 alle de b\u00f8rn, og s\u00e5 blev det besluttet at s\u00f8ster C\u00e6cilie skulle holde skole for dem. Jeg kan se hende endnu sidde for bordenden med en lineal i h\u00e5nden, som hun vistnok gjorde flittig brug af for disciplinen var vist ikke stor, og jeg t\u00e6nker heller ikke, det blev til stort med l\u00e6rdommen”. <\/em><\/p>\n\n\n\n Mistin og Peter Hanssen<\/a> Fogd’s g\u00e5rd l\u00e5 midt i Dybb\u00f8l by. Familien havde 7 b\u00f8rn, hvoraf 4 var under 18 \u00e5r i 1864. Krigen udviklede sig imidlertid dramatisk, da deres \u00e6ldste s\u00f8n l\u00e5 som artillerist i skanserne og var med til at beskyde sin f\u00f8deby. Nogle dage f\u00f8r stormen p\u00e5 Dybb\u00f8l blev han s\u00e5ret i benet af en granatstump. Mistin og Peters svigers\u00f8n var med b\u00e5de i tre\u00e5rskrigen 1848-51 og i krigen i 1864. <\/p>\n\n\n\n Johan Andresen<\/a>, gift med min oldefars s\u00f8ster, beskriver i sine erindringer hvordan dagligliv og krig blev flettet ind i hinanden. Han mistede sin mor 2 \u00e5r f\u00f8r krigen i 1864. Hans nye stedmoder var udpr\u00e6get Selsvig-Holstensk, og faderen udpr\u00e6get dansk s\u00e5 der var store sp\u00e6ndinger i hjemmet . Han oplevede som dreng krigens gru og en stor indkvartering p\u00e5 deres g\u00e5rd. <\/p>\n\n\n\n Henrik Hanssen<\/a> boede p\u00e5 Tovsh\u00f8jgaard, som ligger p\u00e5 Dybb\u00f8l Banke lige ved skanse 2, sammen med hans 2. kone og 9 hjemmeboende b\u00f8rn. G\u00e5rden blev revet ned at danskerne forud for tyskernes angreb i 64, og er senere genopbygget samme sted. Preusserne tog en del fotos af Dybb\u00f8l Banke, og p\u00e5 det ene kan man se fundamentet af Henrik P. Hansens nedbr\u00e6ndte g\u00e5rd bag soldaterne. Henrik har f\u00f8rt dagbog under krigen, se mere her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n H. P. Hanssen skriver endvidere om sl\u00e6gtsg\u00e5rden N\u00f8rrem\u00f8lle: “Fra N\u00f8rrem\u00f8lle blev der lagt en bred Kolonnevej over Markerne ned efter Sottrup-Skov. Og efter Vaabentilstanden opslog de preussiske Pionerer deres Hovedkvarter p\u00e5 Gaarden. De sov om Dagen, men n\u00e5r Skumringen kom, drog hele Styrken – 400 mand – ned i skovene ved Sundet, hvor de opkastede Volde foran Kanonerne, Byggede T\u00f8mmerflaader, slog Udskibningsbroer og gjorde Pontonerne og Broerne rede til hurtig Brug. Fra den 26. juni h\u00f8rtes der Larm i Skovene og Vognrummel fjern og n\u00e6r i de stille lyse Sommern\u00e6tter”.<\/em><\/p>\n\n\n\n Om den sk\u00e6bnesvangre 29. juni 1864 skriver han:” Da min F\u00f8degaard (red: N\u00f8rrem\u00f8lle) ikke var synlig fra Krigsskibene, som laa paa Alssund, var den af Overkommandoen blev bestemt til Samlingsplads. Herfra rykkede store Styrker af Landgangstropper ud til Angreb, de f\u00f8rste kort efter Midnat. Over en halv Snes preussiske Officerer, som havde l\u00e6rt min Fader at kende, og vidste, at han kunde skrive Tysk, ops\u00f8gte ham i Nattens L\u00f8b og gav ham deres Adresser med B\u00f8n om at skrive til deres Paar\u00f8rende, hvis de ikke kom tilbage inden en vis Frist”. Allerede f\u00f8r Middag kom de f\u00f8rste gl\u00e6destr\u00e5lende tilbage: Als var taget.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 min oldefars s\u00f8ster Maria Vilhelmine f\u00f8dt i 1859 p\u00e5 N\u00f8rrem\u00f8lle har ogs\u00e5 skrevet erindringer om krigen: “Jeg var kun fem \u00e5r den gang, men kan dog huske en hel del. Jeg husker s\u00e5ledes tydeligt S\u00f8nderborgs brand, jeg stod ved et vindue sammen med mine s\u00f8skende, og s\u00e5 hvor himmelen vr r\u00f8d. Og s\u00e5 den 29 juni, da Als blev taget. Vi havde om natten h\u00f8rt s\u00e5 mange soldater, og de havde tage s\u00e5 godt som alt spiseligt i huset. Vi havde ikke andet end sort kaffe, som vi m\u00e5tte spise af et fad med skeer, dertil t\u00f8rt br\u00f8d med sirup p\u00e5. Jeg kunne ikke spise det og gik ud. Det var den dejligste sommermorgen, og der var ro og stilhed, da alle soldaterne var borte. Jeg ville s\u00e5 benytte lejligheden til at se mig om og gik op ad kolonnevejen, der f\u00f8rte over til Sottrupskov. Men s\u00e5 kom der en sort hund imod mig, og jeg troede, det var en bj\u00f8rn, og s\u00e5 tog pokker ved mig, og jeg l\u00f8b tilbage, alt hvad jeg kunne, s\u00e5 den udflugt blev ikke lang. Dagen efter tog en af pigerne mig med over i en slags k\u00e6lder vi havde, der l\u00e5 to tyske soldater udstrakt og stive. De havde et r\u00f8dt lommet\u00f8rkl\u00e6de bredt over ansigtet, de var skudt i hovedet sagde de. Det var to pionerer, de ligger begravede p\u00e5 Sottrup kirkeg\u00e5rd. Jeg kan ogs\u00e5 mindes en dag der kom en patrulje forbi med en dansk soldat de havde taget til fange, men tyskerne var meget gode ved ham, og jeg syntes heller ikke han s\u00e5 s\u00e5 ked ud, s\u00e5 det er jo muligt, at han selv har hjulpet til med at komme i fangenskab, dem var der jo desv\u00e6rre ikke s\u00e5 f\u00e5 af. Den f\u00f8rste gang tyskerne kom, og vi skulle have indkvartering, var hele g\u00e5rden fuld af soldater. Vi var i k\u00f8kkenet, en af pigerne stod ved vinduet med Hans Peter p\u00e5 armen, og jeg holdt mig i hendes sk\u00f8rter, jeg var meget bange for soldater. Ja det var en meget streng tid”. <\/em><\/p>\n\n\n\n H. P. Hansen har senere “Mangen en stille sommeraften vandret ene i de samme skove ved Alssund. Over det rolig glidende, spejlblanke Vand har jeg Gang efter Gang tydeligt h\u00f8rt K\u00f8lleslagene, naar Skovfogeden p\u00e5 Arnkil flyttede siden K\u00f8er og slog T\u00f8jrp\u00e6lene i Jorden, og undret mig over, at Hundreder af preussiske Pionerer efter Krigens Genoptagelse Nat efter Nat har kunnet arbejde .. uden at Danskerne hinsides Sundet anede Uraad”. Sottrup Skov og kysten ligger under 1 km. fra N\u00f8rrem\u00f8lle, og derfra er der yderligere blot 1 km over til Arnkil og kysten p\u00e5 Als. Det er sv\u00e6rt at fatte, at de danske styrker ikke var bedre forberedte, end de viste sig at v\u00e6re”. <\/em><\/p>\n\n\n\n Tom Buk Swienty beskriver i bogen “Dommedag Als, 29. juni 1864” det afg\u00f8rende slag, som f\u00f8rte til at gr\u00e6nsen til Tyskland blev flyttet nordp\u00e5 til Konge\u00e5en. Det afg\u00f8rende slag startede bogstaveligt talt p\u00e5 N\u00f8rrem\u00f8lles marker og ved Sottrup skov, hvor der dengang var et landgangssted for f\u00e6rgen fra \u00c5benr\u00e5 til S\u00f8nderborg, og mange af sl\u00e6gtens familier havde krigen p\u00e5 t\u00e6tteste h\u00e5nd. <\/p>\n\n\n\n I de efterf\u00f8lgende dage fortsatte de Preussiske soldater stort set uhindret op gennem Jylland. Krigen i 1864 n\u00e5ede derfor ogs\u00e5 til Dr\u00e5by p\u00e5 Djursland. Rigmor Petersen skriver om sin mor, den 9 \u00e5rige Dorthea:<\/a> “En Dag, da Mor vogtede K\u00f8erne (red: i Dr\u00e5by), saa hun pludselig hele Landevejen fuld af tyske Tropper med skinnende Pikkelhuer. Hun skreg h\u00f8jt af Angst og l\u00f8b forvirret rundt mellem K\u00f8erne. Der fulgte en streng Tid. De fik Indkvartering p\u00e5 Gaarden. Tropperne viste sig at v\u00e6re \u00d8strigere. En Officer tog G\u00e6stev\u00e6relse og Storstue for sig. Paa Dagligstuegulvet lagde de et tykt Lag Halm, og her laa de menige. Alt, hvad man havde i huset , tog de i Brug. For\u00e6ldrene maatte saa sammen med Bedstemoderen og fem b\u00f8rn n\u00f8jes med Sovev\u00e6relset”. <\/em><\/p>\n\n\n\n Rigmor skriver endvidere om situationen i Dortheas hjem: “Under denne Indkvartering d\u00f8de den yngste S\u00f8ster, der knap var et Aar gammel. Det gjorde Indtryk p\u00e5 Familien, at Soldaterne, der havde v\u00e6res saa l\u00e6nge i Hjemmet, at de var kommet til at holde af den lille, herved viste deres Medf\u00f8lelse og gjorde, hvad de kunde for at lette Sorgen”. <\/em> Jeg er ikke helt sikker p\u00e5, at dette kan v\u00e6re rigtigt, idet barnet f\u00f8rst d\u00f8r 27 maj 1865. P\u00e5 det tidspunkt burde soldaterne have forladt Danmark. Dorthea har nok husket forkert. Sandsynligvis har forholdet mellem soldaterne og familien dog v\u00e6ret relativt fredeligt. <\/p>\n\n\n\n Spor:<\/strong><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Kilder:<\/strong> <\/p>\n\n\n\n H. P. Hanssen. Et tilbageblik I. 1928<\/p>\n\n\n\n S\u00f8nderjyske Kvinder under Fremmedherred\u00f8mmet. Del 3. S\u00e6rtryk. Dorthea Hanssen, N\u00f8rrem\u00f8lle. Skrevet af Rigmor Petersen. 1944<\/p>\n\n\n\n Johan Andresens erindringer.<\/a> Johan var gift med min oldefars s\u00f8ster Marie. <\/p>\n\n\n\n Tom Buck-Swienty. “Slagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l”, 2008 og “Dommedag Als”, 2010<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Danmark og Tyskland havde i \u00e5revis forhandlet om hvor gr\u00e6nsen skulle g\u00e5 mellem landene. I \u00e5rene forud for krigen i 1864 blev der bygget skanser omkring Dybb\u00f8l. De implicerede jordejere fik udbetalt erstatning i efter\u00e5ret 1861 og anl\u00e6gget af skansev\u00e6rker skred langsom frem, fordi der kun blev bevilget og anvendt 15% af det oprindelige budget. … L\u00e6s videre “Krigen 1864”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-878","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/878","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=878"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/878\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3331,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/878\/revisions\/3331"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=878"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=878"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=878"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"\/](\"http:\/\/sl\u00e6gtensspor.dk\/wp-content\/gallery\/henrik-peter-hanssen\/Dritte-Parallel-naerbillede.jpg?i=557200087\")