{"id":954,"date":"2022-10-15T17:47:02","date_gmt":"2022-10-15T15:47:02","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/?p=954"},"modified":"2026-06-09T14:44:02","modified_gmt":"2026-06-09T12:44:02","slug":"dorothea-cecilie-stavnsbjerg-hanssen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/2022\/10\/15\/dorothea-cecilie-stavnsbjerg-hanssen\/","title":{"rendered":"Dorothea Stavnsbjerg Hanssen og J\u00f8rgen Eriksen"},"content":{"rendered":"\n

Dorothea er datter af min oldefar – alts\u00e5 s\u00f8ster til min mormor. <\/p>\n\n\n\n

Dorothea Cecilie Hanssen Stavnsbjerg er nr. 8 i Christen og Dortheas b\u00f8rneflok. Dorothea er f\u00f8dt i 1890. Hun er det sidste barn f\u00f8dt i Hejls f\u00f8r familien flyttede til N\u00f8rrem\u00f8lle.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dor0thea blev kaldt Dotte, her 20 \u00e5r gammel<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dorothea eller “moster Dotte” som min mor kaldte hende, giftede sig i 1914. Dotte var 24 \u00e5r gammel og J\u00f8rgen Eriksen 11 \u00e5r \u00e6ldre. Han var fra 1906 – 1920 valgmenighedspr\u00e6st i Stenderup frikirke<\/a> og b\u00e5de en n\u00e6r ven og besl\u00e6gtet med Dortheas familie, da b\u00e5de Dorothea og J\u00f8rgen er oldeb\u00f8rn efter Christen J\u00fcrgensen<\/a> (kaldet Hanssen) (1784-1848). Fra 1920 til kort f\u00f8r hans d\u00f8d i 1941 var han sognepr\u00e6st i Asserballe sogn p\u00e5 Als. J\u00f8rgen var bondes\u00f8n fra Als, f\u00f8dt i 1879 . Als var tysk p\u00e5 det tidspunkt han blev f\u00f8dt. <\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgen fandt tidligt ud af, at han ikke \u00f8nskede at arbejde ved landbruget. Startede f\u00f8rst i urmagerl\u00e6re, men sprang fra og tog p\u00e5 flere h\u00f8jskoleophold. Mens han var p\u00e5 Askov h\u00f8jskole<\/a> fik hans for\u00e6ldre af de tyske myndigheder frataget for\u00e6ldreretten, fordi de sendte deres b\u00f8rn p\u00e5 danske skoler. Det fik ikke den store praktiske betydning, da formynderen ikke blandede sig, men faderen f\u00f8lte sig kr\u00e6nket over det. Tidligt var hans dr\u00f8m at blive “hedningemission\u00e6r” i udlandet, hvilket aldrig blev realiseret. Han aftjente sin v\u00e6rnepligt som tysk soldat i K\u00f6nigsberg lige efter \u00e5rhundredeskiftet. Efter den tid l\u00e6ste han teologi dels p\u00e5 egen h\u00e5nd, dels p\u00e5 universitetet i K\u00f8benhavn og p\u00e5 Landoh\u00f8jskolen. Parallelt hermed arbejdede han for ungdomsforeninger, afholdsbev\u00e6gelsen og gymnastikforeninger. Desuden holdt han en r\u00e6kke m\u00f8der og andagter privat og i bl.a. Sundeved forsamlingshus, da han ikke m\u00e5tte pr\u00e6dike p\u00e5 dansk i statslige kirker. I 1906 blev han efter opfordring frimenighedspr\u00e6st i Stenderup frikirke.<\/p>\n\n\n\n

\u00c6gteskabet startede dramatisk, da brylluppet var planlagt til den 11. august 1914, som alts\u00e5 endte med at blive 11 dage efter at 1. verdenskrig<\/a> startede. J\u00f8rgen blev indkaldt og skulle m\u00f8de den 7. august i Flensborg. Allerede den 9. august blev han imidlertid kasseret p\u00e5 grund af en hudsygdom. Han rejste hjem og ankom til Nyb\u00f8l station sent om aftenen. I mellemtiden havde de lokale myndigheder fors\u00f8gt at arrestere ham i lighed med mange andre lokale dansksindede. Det lykkedes ham dog at snige sig uset hjem fra Nyb\u00f8l station og videre til N\u00f8rrem\u00f8lle, hvor Dotte opholdt sig. J\u00f8rgen ville have bryllup med det samme (f\u00f8r udsendelse som soldat), men det var Dottes Mor (Dorthea Hanssen<\/a>) ikke glad for dels p\u00e5 grund af de usikre tider, dels fordi hendes mand, Christen Hanssen, var arresteret p\u00e5 det tidspunkt. J\u00f8rgen satte dog sin vilje igennem, og parret k\u00f8rte til Stenderup, hvor de blev “sammenskrevet” (borgerligt viede). Derfra rejste de videre til Bovlund, hvor pastor Poulsen viede dem. <\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgen blev indkaldt som soldat fra 1915 – 1918 var han soldat, f\u00f8rst ved \u00f8stfronten og senere ved Verdun, hvor han arbejdede i en soldaterboghandel. Undervejs var han i mange omgange alvorligt syg med bl.a. lungebet\u00e6ndelse. <\/p>\n\n\n\n

Dotte f\u00f8dte 4 b\u00f8rn allerede f\u00f8r genforeningen og yderligere 3 efter. Ingeborg Hanssen kommenterer i et brev til Rigmor at, det er lidt for mange. Dotte var dog meget afholdt. Fra hende stammer flere bageopskrifter i mormors opskriftsamling<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Efter genforeningen i 1920 mistede frikirkerne en stor del af deres betydning, for nu kunne man lige s\u00e5 godt benytte sin lokale sognekirke, hvor der nu pr\u00e6dikes p\u00e5 dansk. Efter store overvejelser fik J\u00f8rgen Eriksen derfor i 1921 ans\u00e6ttelse som pr\u00e6st ved Asserballe kirke. Det var med vemod de forlod Sundeved pr\u00e6steg\u00e5rd. De har v\u00e6ret et kendt par i lokalomr\u00e5det. Pr\u00e6steg\u00e5rden i Asserballe var bygget i 1834 og er kendt for at v\u00e6re forfatteren Herman Bangs Barndomshjem. Her skrev Bang bl.a. bogen “Tine”.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
J\u00f8rgen Eriksen. Foto fra Augustenborg arkiv. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

J\u00f8rgen udviste tidligt psykiske problemer – nerver, som man sagde dengang. Krigen havde taget mere p\u00e5 helbredet end b\u00e5de J\u00f8rgen og andre var klar over. \u00d8konomisk har de siddet h\u00e5rdt i det. Indt\u00e6gterne var sm\u00e5 og det er ikke let n\u00e5r man er g\u00e6stfri af natur og har en stor familie. F\u00f8rst efter et l\u00e6ngere ophold p\u00e5 Philadelphia <\/a>i 1924 fik han det bedre og familien fik en god periode. <\/p>\n\n\n\n

I 1939 var J\u00f8rgen igen indlagt p\u00e5 Philadelphia, men det hjalp ikke rigtig. I for\u00e5ret 1940 genoptog han sit arbejde, men Dotte sad hver s\u00f8ndag med livet i h\u00e6nderne for at det skulle g\u00e5 helt galt og nu sagde menigheden fra og J\u00f8rgen fik fri et \u00e5r. Han kom aldrig tilbage. S\u00e6re forestillinger tog magten over ham, og han blev irriteret p\u00e5 b\u00f8rnene. Udbrud af 2. verdenskrig gjorde ikke indtryk. Han magtede mindre og mindre. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Gravsten p\u00e5 Asserballe kirkeg\u00e5rd. (foto Surlykkerne.dk)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

D\u00f8den kom den 31. marts 1941. Den var nok en befrielse for Dotte. Hun fik sit livs st\u00f8rste gl\u00e6der med sin mand, men ogs\u00e5 de sv\u00e6reste timer. Dotte levede 25 \u00e5r efter hendes mands d\u00f8d. Deres grav sten findes fortsat p\u00e5 Asserballe kirkeg\u00e5rd. Hun bosatte sig i \u00c5benr\u00e5 og levede af enkepension. <\/p>\n\n\n\n

Spor:<\/strong><\/p>\n\n\n\n