{"id":960,"date":"2022-10-15T17:48:14","date_gmt":"2022-10-15T15:48:14","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/?p=960"},"modified":"2026-08-08T11:27:21","modified_gmt":"2026-08-08T09:27:21","slug":"ingeborg-hansine-hanssen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--slgtensspor-b9a.dk\/index.php\/2022\/10\/15\/ingeborg-hansine-hanssen\/","title":{"rendered":"Ingeborg Hansine Hanssen"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ingeborg var mine oldefor\u00e6ldres<\/a> yngste datter og min mormor (1901-2000). Hun gennemlevede hele det sidste \u00e5rhundrede herunder 2 verdenskrige. Hun blev f\u00f8dt som tysk statsborger og blev f\u00f8rst dansk efter afstemningen i 1920. <\/p>\n\n\n\n

Hun vokser op p\u00e5 N\u00f8rrem\u00f8lle som det yngste barn i familien og g\u00e5r i tysk skole men er hele tiden meget bevidst om at hun er dansk. Hun undervises i dansk af “faster Anna<\/a>“. <\/p>\n\n\n\n

Hun bliver konfirmeret i Stenderup frimeningskirke<\/a>, hvor hendes stores\u00f8ster Dorotheas mand er pr\u00e6st. Sammen dag bliver faster Annas plejedatter Anna Callesen ogs\u00e5 konfirmeret. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Snogb\u00e6k skole 1913. Ingeborg st\u00e5r som nr. 2 fra venstre i 3. r\u00e6kke. Anna Callesen, som hun voksede op sammen med st\u00e5r i bagerste r\u00e6kke nr. 4 fra h\u00f8jre. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ingeborg skriver om sin skolegang i Snogb\u00e6k skole, at hun ikke en dag var glad for at g\u00e5 i skole. Det var en skole pr\u00e6get af h\u00e5rd diciplin og undervisning stort set udelukkende p\u00e5 tysk. Hun har skrevet et l\u00e6ngere skrift om skolegangen som findes nedenfor. <\/p>\n\n\n\n

Hun var et menneske med mange interesser. Under krigen deltog hun aktivt i R\u00f8de Kors arbejdet i Fr\u00f8slev lejren, som kun ligger 2 km fra Padborg. Desuden var hun med i Danske Kvinders beredskab. Arbejdet bestod b\u00e5de i at bist\u00e5 p\u00e5r\u00f8rende til indsatte i Fr\u00f8slev lejren med privat indkvartering eller udbringning af pakker til fangerne. Det var Ingeborg, der stod for hjemmet og dermed ogs\u00e5 for at servicere de mange overnattende g\u00e6ster. Det opfattedes som en \u00e6re at l\u00e6gge hus til de p\u00e5r\u00f8rende, og g\u00f8re det godt og bekvemt for dem. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Ingeborg og Morten havde mange overnattende g\u00e6ster. Her er det en chauff\u00f8r fra en hvid ambulance foran Paddehatten p\u00e5 vej til Tyskland for at hente fanger i de tyske koncentrationslejre. Foto Morten Poulsen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da fangerne begyndte at ankomme fra koncentrationslejrene med de hvide busser, hjalp Ingeborg med at dele mad ud til fangerne. Egentlig sygepleje blev udf\u00f8rt at uddannede sygeplejersker. Hun fort\u00e6ller senere, at hun madede en ung tuberkuloseramt nordmand s\u00e5 han fik lidt mad. Hun troede dog ikke at han overlevede. Det har helt sikkert p\u00e5virket hende psykisk og efter krigens afslutning fik hun et regul\u00e6rt sammenbrud. <\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
En personbil fra kortegen af hvide busser p\u00e5 vej til Tyskland for at hente nordiske fanger hjem. Eva og Ingrid st\u00e5r ved bilen. April 1945. Foto: Morten Poulsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hun var kreativ og lavede b\u00e5de billedkunst, keramik og kartoffeltryk. Hun holdt en del foredrag om sit liv ligesom hun skrev om den i bl.a. S\u00f8nderjysk M\u00e5ndesskrift. <\/p>\n\n\n\n

Hun beskrev sin barndom som lykkelig – men hun pyntede nok lidt p\u00e5 sandheden. Det var i hvert fald ikke et stillest\u00e5ende liv. Hun havde en beundringsv\u00e6rdig evne til livet igennem at m\u00f8de nye mennesker og dyrke nye interesser. \u00d8konomisk var de begge dygtige til at prioritere s\u00e5 der blev plads til rejser og forn\u00f8jelser. Jeg husker at hun mange gange sagde, at hun havde et haft et rigt og godt liv.<\/p>\n\n\n\n

Spor:<\/strong><\/p>\n\n\n\n