Mistin er født på Nørremølle og søster til min 2*tipoldefar.
Peter Fogd hedder egentlig Hans Peter Hansen Fogd og Mistin hedder egentlig Maria Christina Hanssen. De boede i Dybbøl by. Gården blev meget ramponeret under krigen i 1864, hvor familien midlertidigt opholdt sig på Nørremølle.
Hans Peter Hanssens Fogts gård:
Hans Peter Hansen (1741-1816). Ejede gården ved udskiftningen.
1816 Hans Peter Hansen Fogd (1781- 1847) g.m. Marikke Jensen overtager efter sine forældre
1847 Hans Peter Hansen Fogd (1807-1891) g.m. Maria Christina Hanssen (Nørremølle) overtager efter sine forældre
1891 Christen Hansen Fogd (1839-1911) g.m. Marie Kathrine Petersen overtager efter forældre
1911 Hans Peter Hansen Fogd (1871-1932) g.m. Anna Christine Jacobsen overtager efter forældre.
1932 Christian Hansen Fogd (1878-1951) g.m. Marie Marenzia Christensen overtager efter sin bror.
1951 Christian Hansen Fogd (1951 – ) overtager efter forældre.
Spor
Gården har adressen: Dybbøl Bygade 46.
Kilder:
Dybbøl Sogns historie. Det lokalhistoriske udvalg 1976.
Henrik Hanssen (f. 21 . marts 1823) er søn af min 2*tipoldefar Cristen Jürgensen kaldet Hanssen. Han var bror til min oldefar. Henrik blev døbt Heinrich Peter Hanssen, kaldt Henrik. Han boede hele livet på Trovshøjgård, som har adressen Dybbøl Banke 21. Den ligger nogle hundrede m vest for skanse II og skanse III.
Henrik og Dorothea. Ukendt fotograf.
Henrik købte som ung Trovshøjgård og giftede sig med Dorothea Mathiesen. Hun døde dog allerede i 1857 og efterlod 2 børn. Henrik giftede sig året efter med Anna Margrethe Asmussen Lyck med hvem han fik 6 børn. Krigen i 1864 kom, på grund af gårdens beliggenhed, til at blive en væsentlig del af hans liv.
Henrik skrev dagbog under krigen i 1864. Dagbogen er gengivet i bogen om Dybbøl sogns historie.
Trovshøjgård. Ukendt årstal. Fra bogen om Dybbøl sogns historie.
Beboerne fik den 6. februar 1864 ordre til at flytte deres ejendele og husdyr. Senere blev familiens tøj og sengetøj hentet, men alt andet blev efterladt og Trovshøjgaard blev brændt af og jævnet med jorden. Det samme gjaldt også den 8. februar søsteren Mistin fra Dybbøl by. H. P. Hanssen skriver at der på et tidspunkt var 18 børn plus deres forældre på Nørremølle, som mine tipoldeforældre ejede på det tidspunkt.
Henrik kørte først alt til Nørremølle og siden til Mattesens gamle bol, som ligger i tilknytning til Nørremølle. Her boede Henrik med sin hustru og 11 børn frem til 23. august 1864. Efter Dybbøls fald såede Henrik Hansen korn på sine marker og senere efter tyskernes erobring af Als gik Henrik i gang med at genopbygge sin gård. Han fik genopført nogle udhuse og indrettet 2 små værelser i dem så de kunne flytte tilbage.
Alt dette skete parallelt med de store begivenheder på slagmarken først ved Dybbøl og siden på Als. Henrik beskriver i dagbogen de mange brande og de mange patruljer, der passerer forbi, først danske så tyske. Dagbogen handler især om alle de gårde, der blev brændt ned. Men også dagligdags ting omtales.
På Nørremølle holdes på grund af krigen konfirmation allerede den 21. februar – måske Anna eller Cicilia? – da det var forventet at kirken skulle bruges til indkvartering af soldater. Samme dag ser han brand i Dybbøl, og gætter på det er svogerens gård. Sideløbende passer Henrik sin gård, og i dagbogen beskriver han, hvordan han fik sået markerne til den 15. april.
Året efter fik han krigsskadeerstatning, men slet ikke nok til at dække hans tab og den blev i øvrigt kun delvist udbetalt. Desuden besluttede tyskerne at lade skanserne indgå i et større forsvarsanlæg, og forbød derfor al videre byggeri på skansen. Dermed var gården også usælgelig og Henrik boede med familien (i alt 11 børn) i de små værelser i 20 år indtil skanseanlægget blev opgivet.
Henriks Hanssens erindringer er nogle af de få som fortæller om de lokale bønders oplevelser og tanker. De fleste krigserindringer stammer fra soldater, der tilstede på skanserne på Dybbøl op til stormen.
Henrik Hansen døde 93 år gammel på Trovshøjgaard. Det skete præcist 52 år efter stormen på Dybbøl, d. 18. april 1916. Henrik Hansen nåede altså ikke at opleve Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
Spor:
Trovshøjgaard er i dag genopført på samme sted som den oprindelige gård. Den har adressen: Dybbøl Banke 21. Gå forbi hvis du alligevel besøger Dybbøl Skanse.
Kilder:
Dybbøl sogns historie, 1976. Det lokalhistoriske udvalg. Med gengivelse af nogle af Henriks dagbogsnotater.
Jørgen Hanssen f.1816 blev sognefoged i Dybbøl og Stænderdeputeret mellem krigene (red. 1851 – 1864. Stænderforsamlingen i Slesvig var et rådgivende organ for regeringen). H. P. Hanssen beskriver ham som højt begavet, klog og kundskabsrig. På grund af mange offentlige forpligtelser fik han ikke altid drevet sin gård som det var ønskeligt. Af samme grund var han ikke særlig velhavende, men som H. P. Hanssen skriver: der var altid råd til bøger. Sammen med omegnens bønder etablerede han et såkaldt “Bøttemejeri” efter hollandsk mønster. Det er en særlig form hvor mælken henstilles i bøtter.
Navnet “kobbel” findes på mange marknavne i sognet, først og fremmest ved de større gårde. Det tyder på at det holstenske kobbellandbrug er indført i 1600 årene. Dette er dog før gården kom i familiens eje.
Gården i Ravnskobbel:
1836 Christen Hanssen, Nørremølle, køber gården
1838 Jørgen Hanssen, søn af Christen overtager gården.
1848-51 Gården nedskydes
1883 Christen Hanssen, søn af Jørgen overtager gården
1898 gården er ikke længere i familiens eje.
Hans gård blev nedskudt 2 gange. Under treårskrigen skete der pludselig et bombardement af gården, som på det tidspunkt var besat af tyske soldater. En bombe rev en væg ned og svogeren som lå syg blev dræbt. Han fik aldrig fuld krigsskadeerstatning. I 1864 måtte de rømme gården under tilbagetoget fra Dybbøl.
De flyttede midlertidigt til Nørremølle hvor de ikke blot fik husly og frit ophold under krigen men også ret betydelige summer til hjælp ved genopførelse af deres gårde. Det knyttede dem senere meget fastere til Nørremølle.
Spor:
Gården i Ravnskobbel har adressen Sandbjergvej 2.
Kilder:
H. P. Hanssen. Et tilbageblik.
Dybbøl Sogns Historie. De lokalhistoriske udvalg 1976.
