– Krig, Kapere og Kaptajn 1807
Sådan endte et dansk handelsskib som engelsk krigsbytte.
ISBN 978-87-975246-2-6
Pris 200 kr. + forsendelse. 220 sider, 2026
Bogen kan bestilles. Skriv til: bog@slægtensspor.dk

Kaptajn Joost på skibet Haabet fra Flensborg, blev 2 gange kapret af Englænderne i 1807. Første gang blev skibet frigivet, men anden gang endte skib og last som engelsk krigsbytte.
Bogen gennemgår skibet Haabets rejse fra Flensborg (dengang en del Danmark), via Riga og Lissabon, til Marseilles og Sète. Herfra går det hjemover mod Flensborg med en stor last af vin og spiritus, men skibet kapres i den Engelske Kanal først ved Plymouth, hvor det frigives igen, men da det i august 1807 når til Kattegat, er den engelske flåde netop i færd med at sejle til København for at bombardere byen. Dermed er der krig imellem Danmark og England. Den danske flåde bortføres. Samtidig kapres et stort antal handelsskibe (herunder Haabet), og disse betragtes i England som krigsbytte. Tabet af de mange skibe og laster var i høj grad medvirkende til at Danmark gik statsbankerot i 1813.
Kapringerne, der kan betragtes som statsorganiseret sørøveri, blev afgjort i Admiralty Court i London. Efter domsafsigelse blev dokumenterne arkiveret i National Archives, hvor de stadig ligger. Her finder vi dokumentation for skib, last, besætning, ejerkreds og selvfølgelig Admiralty Courts egne afhøringsrapporter og domsafsigelser. Hundredvis af danske skibe blev som Haabet kapret og hver sag er dokumenteret i arkivet. Dermed får vi et enestående indblik i forholdene for søhandel og kapervæsen på den tid.
Dokumenterne fra National Archives danner grundlag for bogen. De er aldrig tidligere udgivet. Vi har fået sagsdokumenterne fra arkivet affotograferet, i alt 220 sider. Dernæst har vi transskriberet dem til originalsprog, og siden oversat dem til dansk, så begivenhederne kunne dokumenteres.
I Rigsarkivet har vi desuden fundet en række breve fra redere i Flensborg til kongen om deres tab af skibe og ladninger. De er også medtaget i bogen.
I tilknytning til bogen findes også udgivet en kildesamling (212 sider, ISBN 978-87-975246-3-3). Her kan man blandt andet læse de transskriberede tekster på originalsprog.
Særligt interesserede kan downloade den originale affotografering fra National Archives her:
link til dokumenter fra National Archives
Nicolay Petersen Joost er Dorthe Bechmanns tip-tip-tip-oldefar. Kaptajnens navn staves også Nicolaj Petersen Joost og Nicolaj Peter Joost. Stavemåden Nicolay er den han selv benytter i dokumenterne.