Forfatter: admindorthe

Jeg er ikke direkte i familie med trafikchef Frederik Møller, men da venskabet med denne var både nært og betydningsfuldt for min familie medtager jeg det her. Oplysningerne stammer fra et notat udarbejdet af Edvard Paludan.

Edvard Paludan skriver:

Trafikchef Møller var Gustav Conraus ældre kollega i jembanetjenesten i årene 1854-76, – først i Sydslesvig siden i Nørrejylland. Desuden kunne Møller i begge sine ægteskaber benævne sig som Conraus svoger, idet han først ægtede en kusine og plejesøster Ansine Sjøgaard til Conraus (senere) kone, – og siden ægtede Conraus søster. Møllers 9 børn i første ægteskab fødtes i årene 1857-70. Conraus 13 børn fødtes1861-80. Mødrene i de 2 familier var altså både plejesøstre og kusiner. De 2 søskendeflokke Møller og Conrau betragtede hinanden som fætre og kusiner.

Frederik Møller fik 9 børn med Ansine. Hun døde kort tid efter fødslen af det 9. barn. Det ældste barn var på det tidspunkt 13 år. Det nære forhold mellem de to familier har haft stor betydning for specielt Conraus karriere. Han var 9 år yngre end Frederik. Frederik Møller gifter sig hurtigt igen med Conraus søster Emma Conrau. Med hende får han yderligere 1 barn, som dog dør 5 år gammel. Emma havde i forvejen en søn, Eduard Thamsen.

Det har helt sikkert været vanskeligt for Emma at “overtage” så stor en børneflok. Samtidig mister hun de og der er flere udsagn som tyder på at der var konflikter. Emma omtales flere gange meget negativt, og ved en lejlighed flygtede et af børnene til onkel og tante Conraus på grund af Emmas mishandlende afstraffelser. Hun levede som enke hos Conrau’s på Dyrhavegaard. Møllers datter Gesche og Emmas søn Eduard fik sandsynligvis en datter sammen. Den datter blev adopteret af Frederik og Emma Møller. Datteren Gesche rejste senere til

Spor:

Kilder:

• Edvard Paludans notat om Trafikchef Frederik Møller og nærmeste slægt.
• Frederik Møllers søn Axel Helge Møllers selvbiografi.

Hans Ludvig Lorentzen (1812-1844) og Bothilde Frederikke Marcussen (1807-1890) var mine tip2-oldeforældre.

De blev gift i 1833 i inspektørboligen i Alte Chr. Albrechts koog i Hans’s barndomshjem. Sammen fik de, efter 7 års barnløshed, datteren Gesche Ernestine Lorenzen (min tipoldemor). Måske på grund af de mange års barnløshed tog de Bothildes søsters barn, Ansine Maria Sjøgaard i pleje, formentlig fordi søsterens mand var død. Gesche voksede derfor op sammen med Ansine i sin tidlige barndom. Ansine var datter af Bothildes søster, som døde tidligt. De to kusiner voksede derfor op som søstre. De havde livet igennem et nært venskab og venskabet fik stor betydning for deres liv og deres mænds karrierer. Deres børn betragtede sig som fætre og kusiner. Læs mere om familien Sjøgaard her.

Hans Ludvig Lorenzen var sine forældres eneste barn og han var gårdejer (Hofbesitzer) i Alte Chr. Albrechts koog. Hans døde imidlertid tidligt(32 år) , hvorefter Botilde giftede sig på ny med doktor Smith i Niebøll. Hun medbragte i ægteskabet datteren Gesche. Også denne ægtefælle gjorde hende til enke tidlig. Botilde (Tilde) så sig åbenbart ikke i stand til at have begge piger hos sig i det nye ægteskab så den halvstore pige Ansine blev anbragt et andet sted. Hvad Ansine i øvrigt lavede indtil hun som 21 årig i 1856 giftede sig med Frederik Møller ved jeg ikke.

Mine Tip3-oldeforældre Jacob Lorentzen og Gesche Ernestine Boysen var ved deres død ejere af store jordarealer i Alte og Neue Chr. Albrechts koog ved Nibøl ca. 10 km. syd for Tønder. Deres søn døde tidligt og de ønskede at arven skulle gå videre til deres egne efterkommere. De forventede formentlig at sønnes enke ville gifte sig igen (hvilket hun også gjorde), og besluttede derfor at oprette et såkaldt Fideicommis, som sikrede deres svigerdatter, Bothilde Marcussen, et udkomme mens hun levede, men som efter hendes død udelukkende gik videre til deres eneste barnebarn, min tipoldemor Gesche Ernestine Lorenzen.

Min far beskriver i sine noter Fideicommisset således:

Fideicommisset bestod af 2 dele:

1. Hoved-fideicommis: I Alten Chr. Albrechtsen koog,106 Demat 129 Rutken Länderien, I Gotts koog 76 Demat, 132 Rutken Länderien. Hovedfideicommisset vil give en årlig ren indtægt på ca. 2100 rbt (Reichbankthaler)
2. Bi-fideicommis. I Neuen Chr. Albrechten koog 29 Demat 139 3/4 Rutken Länderien, Marien koog 22 Demat 118 1/4 Rutken Ländereien. Bideicommisset anslås at ville give en årlig ren indtægt på omkring 750 rbt (Reichbankthaler)

Svigerdatteren Thilde (Bothilde) Fredericka Lorenzen skal ifølge testamentet somårlig pension have 400 rbt (Reichbankthaler) eller 250 r (Reichthaler Slesvig-Holstensk Kourent indtil sin død, fra fideicommissets rene indtægt.

Den første fideicommisbesidder skal være ægteparrets eneste efterkommer sønnedatteren Gesche Ernestine Lorenzen (min tipoldemor). Hun fik fuld nydelse af hovedfideicommisset, der går udelt i arv, men af bifedeicommiset kun til hendes evt. giftermål, hvorefter overskuddet haerfra lægges op på renter og fordeles senere mellem de øvrige arvinger.

I øvrigt indeholder testamentet regler for arvegang og forvaltning af fidei commiset. Områderne i gl. og ny Chr. Albrechts kog og i Marien koog må kun benyttes til græsning og ikke pløjes. Bygninger vedligeholdes osv. I Gottes Koog gives ingen benyttelsesforskrift men her skal jorden pløjes eller lægges ud til græs på en måde, der er hensigtsmæssig m.h.t. “substansens konservering”. Angående forvaltningen siges det at Hovedparticipanternes kollegium har overopsyn med hele stiftelsen og i tilfælde af ueninghed med besidderen af hovedfideicommiset har deres stemme mest vægt “und wir dürfen hoffen, dass dasselbe mit gewohnter umsicht und sorgfälligen Fleisse stets das Beste der Stiftung vor Augen haben werden”.

Ved Gesches senere ægteskab med Gustav Conrau overgik ansvaret til ham. Fidei commiset blev i Conrautiden altid bortforpagtet og forvaltet af en generalfuldmægtig fra Chr. Albrechtkoog. Stalde og lader blev bygget på piller (beskyttelse imod stormflod) og anlagt i firkant. Da ejeren boede i udlandet (Danmark) blev der ikke foretaget bygnæingsmæssige forandringer af betydning. Tidligere kaldtes gården “Ludvigslust”, til ære for den tidligt afdøde søn af Jacob Lorenzen og Gesche Ernestine Boysen, Hans Ludvig Lorenzen, der døde i 1844.

Efter mine tipoldeforældres død overgik arven til deres søn, Hans Conrau, bror til min oldemor. Da Hans døde i 1930 opløstes commiset som følge af ny lovgivning. Den sidste forpagter Jacob Harksen købte gården og han genindførte navnte “Ludvigslust”, som den dag i dag står på kortet. Det kan også ses på hans gravsted på kirkegården i Neugalmsbüll (Jeg fandt dog ikke gravstedet ved besøg i 2023, så det er muligvis slettet i dag) .

Spor:

Kilder:

Jørgen Atern Zoëga (1693 – 1755) og Cæcilia Fabricius (1693 – 1772) er mine tip6-oldeforældre. Jørgen var søn af præsten i Vilstrup og overtog farens embede da han døde. Dermed blev han 3. generation Zoëga i kirken, da både han far og farfar før ham var præster her. Kirken havde derfor en Zoëga-præst fra 1661-1756, altså næsten 100 år. Derudover fortsætter svigersønnen Matthias Dyrhoff som præst i kirken de følgende 13 år.

Går man en tur på kirkegården i Vilstrup finder man derfor også flere gravsteder med navnet Zoëga. Navnet lever videre i Vilstrup og mange andre steder.

Jørgen og Cæcilia var 25 år, da de blev gift og sammen fik de 12 børn, hvoraf 2 blev møllere (i Tørring og i Lindskov mølle) og en blev præst. Sønnen Poul Johannes Zoëga blev min tip5-oldefar.

Poul Johannes Zoega (1736-1806) og Anna Ernastina Petersen (1741-1772) er mine tip5-oldeforældre. Poul var søn af Jørgen Atern Zoëga og Cæcilia Fabricius, præstepar i Vilstrup kirke syd for Haderslev. Han var opkaldt efter 2 ældre brødre Poul og Johannes der begge døde som små kort før han blev født.Anna Ernastine Petersen var datter af møllerparret på Lindskov mølle, Bertel Petersen og Sophie Marie Lassen.

Poul overtog driften af møllen ved ægteskabet med møllerdatteren Anna og han forblev møller resten af livet. Han blev 70 år. Anna døde 31 år gammel, og herefter giftede Poul sig med sin brors datter Anna Margaretha (1734-1806) . Ifølge min fars slægtsforskning så fik Poul og Anne nogle børn, men tilsyneladende fik han ikke nogen med sin “halvkusine”.

Børn af Poul og Anna:

• Jørgen Zoëga (f. 21. april 1760, d. 12. januar 1800)
• Ulrica Augusta Zoëga (f. 29. november 1761, d. 11. februar 1829) – måske opkaldt efter kunsine i Møgeltønder. Min tip4 oldemor.
• Caroline Ludovica Sophia Zoëga (f. 5 november 1764, d. 6. juni 1806) – opkaldt efter grevinden på Schackenborg.
• Cecilie Bartholina Zoëga (f. 29. juni 1767, d. 1793)
• Hans Schack Zoëga (f. 1769, d. 1784) – mellemnavnet er vel også fra Schackenborg.
• Sophia Maria Zoëga (f. 22. juli 1772, 15. marts 1787)

Min far, Helge Bechmann, skriver om Poul:

Greven på Schackenborg skriver i 1758: “Da det derved hafver sit Forblifvende, at een af Bertel Petersens Børn ifølge min Hr Faders givne Løfte vedblifver Lindskovmølle og det eragtes billigt og fordelagtigt, at Datteren, som det ældste Barn (Anna Ernestine) ved Stædet conserveres allerhelst da hun skal hafve forlofvet sig med Sr Povl Johannes Zoëga, saa gifves hermed ermelte Zoëga den forsikring, at ieg icke allene Approberer denne Mariage men endog vil meddele ham Fæstebrev”.

På dette tidspunkt er Bertel Petersen død, og Anna Ernastine Petersen blevet konfirmeret i 1758, 17 år gammel. Hendes mor Sophie Marie Lassen var for længe siden død og Bertel Petersen havde giftet sig igen med Gabriele E. Gabriele E. Petersen giftede sig igen allerede november 1758 med M. Helmer og forlod stedet sammen med ham. De drog vist nok til Felsverf, hvor Bertel Petersen havde haft nogle “Landerier”.

Da brylluppet mellem Anna Ernastine Peteren og Poul Johannes Zoëga blev holdt i Lindskov Mølle 22. maj 1759 var hun knap 18 år og han er 28 år. Det var, siger Carsten Petersen, det yngste møllepar på møllen i 100 år. De havde foreløbig 2 af Anna Ernastines yngre brødre i huset. Otto Didrick, der blev konfirmeret i 1760 og Frederik Kristian, der blev konfirmeret i 1761.

Præsten foretog vielsen i hjemmet. Det var Paul Johannes’s broder, (Wilhad Christian Jørgensen Zoëga), der var præst i Daler kirke 1753-56, derpå i Møgeltønder 1756 og til sin død 1790. Måske har han også været bindeled mellem de 2 unge idet Anna Ernastine var hans konfirmant. Da Poul Johannes Zoëga overtog møllen skulle han betale indfæstning, møllen skulle repareres o.s.v. Derfor måtte han låne 1998 Rigsdaler courant af sin broder Wilhad (Willads) til 4% med pant hus og mølle. Dokumenter blev tinglyst 1778 og slettet 1798. Samme bror, Wilhad, blev i øvrigt far til en berømt arkæolog og kunsthistoriker Georg Zoëga, der nu er begravet i Rom.

Imens kom nye tider til Sønderjylland. Landsbyfælleskaber ophævedes og markerne udskiftedes. Det medførte en umådelig individualistisk grådighed. Man ville have mølledammen indskrænket og brød hul på digerne. Førte retssager mod møllefolkene der føltes priviligerede. Helst ville man have vandmøllen nedlagt, så man kunne gribe den jordareal. Kun en enkelt fornuftig mand tog afstand fra denne jordgriskhed, men gjorde sig derved upopulær. Sagføreren i Tønder pustede til ilden.

Det var en hård belastning for Poul Johannes. Dertil kom, at han kone døde 31 år gammel efter den 6tte barnefødsel 1772. Hans ældste søn var da 12 år. Broren Wilhadus’s kone døde 28 år gammel og 2 af hans søskende døde. Man var dengang nødt til at være gift. Derfor giftede Poul Johannes sig med sin halvkusine (brors datter) Anna Margaretha Zoëga (1734-1806).

Værst var det dog, at han selv fra 1793 blev “sindssvag”. Det hele havde været for meget. Både Paul Johannes og hans 2. kone døde med kort mellemrum 1806. Da var næsten alle børn også døde. Kun ikke den ældste pige Ulrica Augusta Zoega, der senere blev min tip4-oldemor.

Spor:

• Lindskov Mølle findes stadig. Den ligger ved Gallehus, nord for Møgeltønder. Adressen er Møllevej 55, Tønder. Møllen er i dag fredet. Møllen er ombygget af Poul Johannes Zoega, for der findes en mursten med årstallet 1770, altså mens Poul Johannes drev møllen.

Kilder:

• Min fars noter oplyser, at oplysningerne kommer fra en beskrivelse af Lindskov Mølles historie 1660 – 1900, skrevet af en præst på egnen, Carsten Petersen engang mellem 1930 og 50. Findes kun i 4 private ekemplarer. Kopi tilsendt april 1989 fra Axel Thomsen, Lindskov mølle til Edvard Paludan.
• Læs mere om Lindskov mølle her.

Jacob Heinrich Lorenzen (1779-1847) og Gesche Ernestine Boysen(1787-1869) er mine tip3 oldeforældre.

Gesche (udtales Gesje) var opkaldt efter sin mormor. Hun voksede op i Die Christian-Albrechts Koog i Friesland nær ved Nibøl blot 10 km syd for Tønder sammen med sin søster Anna Pauline og bror Boy. Boy døde tidligt og fik ikke børn.

Gesche blev hun gift med juristen Jacob Heinrich Lorentzen. Hun var familiens førstefødte. Jacob blev kooginspektør efter sin svigerfar, da han døde i 1813. Sammen fik de sønnen Hans Ludvig Lorentzen( (min tip2-oldefar). Han blev imidlertid kun 32 år og efterlod sig en hustru Bothilde Frederikke Markussen (min tip2-oldemor) og Jacob og Gesches barnebarn Gesche Ernestine Lorenzen.

Min far Helge Bechmann skriver i sine noter:

Jacob Heinrich Lorenzen var immatrikuleret ved Kiel Universitet som “Jacobus Henricus Lorenzen Tonderanus Iuris Studiosus”. Han var justitsråd (en dansk titel der hører itl 5’te rangklasse nr 3, oprindelig ved enevældens indførelse tænkt som titel for medlemmerne af rigets højeste ret, senere blot en titel givet til folk i mange slagt livsstillingerne).

Jacob blev kooginspektør i Chr. Albrechten Koogene (gl og ny) fordi disse på denne tid havde egen “jurisdiktion”. Derfor skulle man have en jurist. Der var økonomisk krise for landbruget i 1820’erne bl.a. på grund af arvedelingen som gjorde at landbrugsejendommen efterhånden blev for små. Kooginspektøren kunne derfor opkøbe store områder ved konkurser. Han købte

• Alten Chr. Albrechten Kooge 106 Demat
• Gottes kooge 81 Demat
• Neuen chr. Albrechten Koog 25 Demat
• Marien Koog 24 Demat

Ialt 236 Demat (ca. 125 Ha), hvilket var et pænt areal. Jacob og Geshe besluttede, efter at deres eneste barn og søn gårdejer Hans Ludvig Lorenzens død, at stifte et testamentarisk fideicommis. Indstiftelsesakterne er dateret Neuen Christian Albrechten Koog 26. august 1844. Det blev oprettet til fordel for sønnen Hans Ludvig Lorenzens eneste barn, Gesche Ernestine Lorenzen (min tipoldemor).

Fideicommisset bestod af 2 dele:

1. Hoved-fideicommis: I Alten Chr. Albrechtsen koog,106 Demat 129 Rutken Länderien, I Gotts koog 76 Demat, 132 Rutken Länderien. Hovedfideicommisset vil give en årlig ren indtægt på ca. 2100 rbt (Reichbankthaler)
2. Bi-fideicommis. I Neuen Chr. Albrechten koog 29 Demat 139 3/4 Rutken Länderien, Marien koog 22 Demat 118 1/4 Rutken Ländereien. Bideicommisset anslås at ville give en årlig ren indtægt på omkring 750 rbt (Reichbankthaler)

Svigerdatteren Thilde (Bothilde) Fredericka Lorenzen skal ifølge testamentet somårlig pension have 400 rbt (Reichbankthaler) eller 250 r (Reichthaler Slesvig-Holstensk Kourent indtil sin død, fra fideicommissets rene indtægt.

Den første fideicommisbesidder skal være ægteparrets eneste efterkommer sønnedatteren Gesche Ernestine Lorenzen (min tipoldemor). Hun fik fuld nydelse af hovedfideicommisset, der går udelt i arv, men af bifedeicommiset kun til hendes evt. giftermål, hvorefter overskuddet haerfra lægges op på renter og fordeles senere mellem de øvrige arvinger.

I øvrigt indeholder testamentet regler for arvegang og forvaltning af fidei commiset. Områderne i gl. og ny Chr. Albrechts kog og i Marien koog må kun benyttes til græsning og ikke pløjes. Bygninger vedligeholdes osv. I Gottes Koog gives ingen benyttelsesforskrift men her skal jorden pløjes eller lægges ud til græs på en måde, der er hensigtsmæssig m.h.t. “substansens konservering”. Angående forvaltningen siges det at Hovedparticipanternes kollegium har overopsyn med hele stiftelsen og i tilfælde af ueninghed med besidderen af hovedfideicommiset har deres stemme mest vægt “und wir dürfen hoffen, dass dasselbe mit gewohnter umsicht und sorgfälligen Fleisse stets das Beste der Stiftung vor Augen haben werden”.

Ved Gesches senere ægteskab med Gustav Conrau overgik ansvaret til ham. Fidei commiset blev i Conrautiden altid bortforpagtet og forvaltet af en generalfuldmægtig fra Chr. Albrechtkoog. Stalde og lader blev bygget på piller (beskyttelse imod stormflod) og anlagt i firkant. Da ejeren boede i udlandet (Danmark) blev der ikke foretaget bygnæingsmæssige forandringer af betydning. Tidligere kaldtes gården “Ludvigslust”, til ære for den tidligt afdøde søn af Jacob Lorenzen og Gesche Boysen, Hans Ludvig Lorenzen, der døde i 1844.

Efter mine tipoldeforældres død overgik arven til deres søn, Hans Conrau, bror til min oldemor. Da Hans døde i 1930 opløstes commiset som følge af ny lovgivning. Den sidste forpagter Jacob Harksen købte gården og han genindførte navnte “Ludvigslust”, som den dag i dag står på kortet. Det kan også ses på hans gravsted på kirkegården i Neugalmsbüll.