Boy Hansen (1724-1790) og Geske Marie Outzon (1727-1783) er mine tip5-oldeforældre. I Emmerlev findes en mindesten for parret, som er rejst i 1910 af efterkommere. Hvorfor denne sten?
Det kan man læse i N. A. Jensens bog, som blev udgivet samme år (1910) som stenen blev rejst. N. A. Jensen var vicepastor i Jærnved (ligger lidt nord for Ribe). Bogen er primært en hyldest til Geske Marie, hendes liv, mand, slægt (aner og efterkommere) og ikke mindst hendes livsmod. Bogen hedder “Godt Mod” – samme forbogstaver, som i hendes navn. Nedenstående er baseret på denne bog. Hans Boysen (f. 1764) (min tip4 oldefar) er den søn jeg nedstammer fra. Bogen lider under at det ikke lykkedes forfatteren af finde frem til Hans Boysens efterkommere, som er den gren af efterkommere jeg tilhører. Disse er derfor ikke er omtalt i bogen. Jeg kan anbefale den ret overkommelige bog, som fås på biblioteket. Jeg er dog utrolig stolt over at nogen har skrevet noget så usædvanligt som en bog om en ret almindelig kvinde så langt tilbage, også selv om sproget til tider er temmelig blomstrende.
Geske Mari vokser op som den ældste datter af Peder Chr. Outzon (min tip 6-oldefar). Senere kom der yderligere 7 søskende. Det var en god gård og et godt hjem. Den var fæstegård under Trøjborggård og lå lige nord for Højer i Sønderjylland. Egnen er præget af livet nær havet og var hjemsøgt af oversvømmelser. Markerne er typisk anvendt til græsning og afhængigheden af kvægdrift gav gode indtægter, men gjorde også bønderne sårbare overfor kvægpest. Det fik betydning for familiens liv.
Geske Mari Outzen gik i skole og hun var heldig for på den egn havde man egentlige skoler. Som andre børn på den tid har hun tidligt gået til hånde hjemme og blandt andet lært at kniple og hvad der hørte til denne vigtige indtægtskilde. Hun blev stærkt troende i de unge år, vakt af pietismen, der var stærkt fremme i de år. Men barndommen varede ikke ved. Inden hun blev 16 år døde hende far og hendes mor døde bare 2 år senere. Da stod hun alene med ansvaret for de yngre søskende – den yngste bare 2 år gammel.
Boy Hansen er søn af Rådmand Hans Boysen i Højer – en lille by få km fra Emmerlev. Også dette hjem var formentlig grebet af pietismen og sønnen fik en sådan opdragelse at han magtede det latinske sprog, hvilket ikke var almindeligt for en bondekarl. Det har uden tvivl været et hjem med overskud, både økonomisk og mentalt.
Da Geske Mari og Boy gifter sig i 1751 tager Geske sine 7 søskende med ind i ægteskabet. På det tidspunkt var den yngste bare 8 år. Geske har altså klaret det alene i 6 år. Vi ved ikke hvem der hjalp til, men i hvert fald er det Geske, der overtager den fædrene går. Med ægteskabet fulgte en række børnefødsler, 11 ialt, hvor af 6 af børnene døde inden de fyldte 2 år. De 5 som blev voksne:
- Johanne Magdalene (Hanna) . Hun overtager gården efter forældrenes død.
- Kristine Boisen
- Peder Outzen Boisen, senere Biskop
- Hans Boisen. Min Tip4-oldefar.
- Hans Nicolai Boisen
Det bliver kniplingerne, der redder familiens økonomi. Da der er gode priser i Norge sender familien en kostbar ladning med en kniplingesælger til Norge. Han stikker imidlertid af med pengene for handlen. Hele sendingen er derfor tabt og de følgende år bliver der samtidig misvækst og kvægpest, så pengene er knappe.
Geskes store drøm var, at et af børnene bliver præst. Den ældste søn Peder Outzen Boisen, viser tidligt evner og trods dårlig økonomi fik de ham i skole hos degnen i Sønder Seierslev og senere hos en præst i Tinglev, der forberedte unge mennesker til universitet. I 1781 var den ældste søn Peder klar til universitet, men alt ser umuligt ud for Peders videre uddannelse. Optagelsesprøven til universitet var umiddelbart efter påske 1782. Den stærke tro svigtede ikke Geske Mari. Hun gik ind i sit bedekammer, bad som ofte før – fik et syn og var overbevist om at nu ville Vorherre hjælpe dem. Glædestrålende gik hun tilbage til familien, som tvivlrådige modtog budskabet. Geske Mari derimod var overbevist og gik i seng med frejdigt håb. Næste dag kom hjælpen i skikkelse af et brev fra Holland med en ikke ubetydelig pengesum. Brevet var fra den forsvundne kniplingesælger. Han havde lade sig lokke til at flygte med pengene, men han fik dårlig samvittighed og returnerede de penge der var tilbage.
Næste dag rejste Peder Outzen Boisen til Kiel og bestod optagelsesprøven med glans. Han blev senere en kendt biskop (P. O. Boysen), som fik stor betydning for udviklingen af skolesystemet i Danmark. Han grundlagde en slægt af kendte folk i 1800 tallet. 6 af hans sønner blev præster og 2 døtre gift med præster, hvilket vist er unikt i kirkehistorien. Den ene søn blev gift med en af Grundtvigs døtre, en anden grundlagde Rødkilde højskole, flere blev politikere og alle klarede sig godt. P. O. Boisen udgav selv flere bøger og der findes adskillige bøger om ham, ligesom man kan læse om ham på Wikipedia.
De øvrige børn klarede sig også godt. Hans Boisen, min tip4-oldefar køber i 1797 ejendommen “Am Süder Mitteldeich”, hus nr. 36, i Alte Christian Albrechts Koog og blev Koogsinspektør samme sted. Alte Christian Albrechts koog ligger ved Nibøl få km. syd for Tønder.
For Geske Mari var troen det et skjold, der beskyttede familien. Geske Mari døde året efter og oplevede ikke at se sin søn blive præst. Geske Mari blev 55 år.
Mere end 100 efter hendes død, rejste efterkommere en sten med indskriften: Her levede biskop P. O. Boisens forældre. Gårdmand og Kniplingekræmmer Boy Hansen, død 1790 og hans trosstærke hustru Geske Marie Outzen 1727 – 1783. Hendes valgsprog var: Gud sidder overlig, men ser nederlig.
Stenen står stadig i Emmerlev på det sted hvor gården lå.
Spor
- Mindesten ved vejen i Emmerlev.
- Da gården blev brudt ned blev ankrene på laden bevaret. Ankrene var udformet som initialer for hhv. Peder Kristensen Outsen, Boy Hansen og Geske Boys. De sidder i dag på Rødkilde højskole. (Rødkilde er bygget af Frede Boisen, en efterkommer efter Geske og Boi).
Kilder
- Godt Mod – Sønderjysk studie fra svundne dage. N.A. Jensen. Gyldendals boghandel, Nordisk forlag. 1910
- Gustav Adolf Frederik Ludvig Conrau og hans slægt. Edvard Paludan, Værløse 1983. Slægtsbog.
- Kniplersker, Kræmmer og Kniplingshandlere – bidrag til udviklingen i Sønderjylland gennem 400 år. Inger Lauridsen. Museum Sønderjylland 2016.
