Familien Fink er på flere punkter relateret til familien. Familien Fink har slægtsgården Bygebjerg ved Hejls. Desuden er en nærliggende gård i Stubbum i familien Finks eje. Min oldefars gård, Stavnsbjerg nabo til Bygebjerg i Hejls og der har været et nært venskab imellem de to familier.
Cicilia Hanssen, f. 1852, en storesøster til min oldefar Christen Hanssen, f. 1855, giftede sig i 1874 med Peter Fink f. 1848 på Bygebjerg. Sammen overtog de gården i Stubbum efter Peters farbror. Gården ligger i modsætning til Bygebjerg på den tyske side af den daværende dansk/tyske grænse. Cicilia sørgede for at H. P. Hanssen fik et ophold hos hendes svigerfar på Bygebjerg. H. P. Hanssen var meget glad for dette ophold hvor han gik på efterskole i Hejls.
Cicilia og Peter fik 11 børn. Cicilia døde i en alder af bare 36 år. Peter giftede sig efterfølgende med Anne Marie Larsen og fik yderligere 2 børn.
Jep Fink og broderen Holger etablerede sammen et byggefirma. Jep Fink blev en efterspurgt arkitekt og Holger Fink var i 25 år fra 1920 – 1945 var borgmester i Åbenrå. Man kan ikke gøre sig fri af tanken om nepotisme, når Jep Fink f.eks. tegnede sognegården i Dybbøl, Dybbøl Andelsmejeri og flere forskellige offentlige byggerier i Åbenrå. Den var nok ikke gået i dag.
Jep Fink havde en stor tid efter 1. verdenskrig. Han har stået for adskillige kendte byggerier, f.eks. Folkehjemmet i Åbenrå og præstegården i Dybbøl. I vores familie har han stået for både Nørrehus, som var min oldeforældres aftægtshus og Paddehatten i Padborg, hvor min mor voksede op. Jep Finks byggerier er meget smukke og harmonisk inspireret af tankerne om Bedre Byggeskik, som i de år udsprang fra Holbæk.
Spor:
Det er muligt at gå en smuk tur hen over både Bygebjergs og Stavnsbjergs marker rund om Hejls Nor (12 km) og forbi Hejls kirke, hvor der fortsat er gravsteder efter familien Fink. Vil man besøge slægtsgården Stavnsbjerg gør man klogt i at have en aftale først – et stort skilt siger at hunden bider. Parker f.eks. ved Hejlsminde.
På Hejls kirkegård findes gravsten efter både Fink familien og familien på Stavnsbjerg. Der er således gravsten efter Rasmus og Ingeborg, der overtog Stavnsbjerg-gården efter min oldefar. Ingeborg var søster til min oldefar. En anden søster, Kristine Hanssen døde 24 år gammel af en hjernesvulst mens hun besøgte sin søster på Stavnsbjerg. Også hendes gravsten er bevaret.
Hejls kirke
Billede 1 af 7
Kilder:
Jep Fink. Genforeningsarkitekten. 2020. Peter Dragsbo. Gads forlag.
Verdenskrigen 1914 – 1918 påvirkede familien på mange måder:
Min oldefar og hans bror H.P. Hanssen blev anholdt
H. P. Hanssen har skrevet detaljeret dagbog om 1. verdenskrig. Heri beskriver han krigens begyndelse: “Klokken 9 kom en Bil susende. Politisergent Grün steg ud og kom op ad Bakken til mit hus (red: sommerboligen). Jeg gik ham i Møde. Høfligt, undseligt og delvis undskyldende erklærede han, at jeg var anholdt og bad mig om at følge med. Jeg sagde Farvel til min Familie, opfordrede min Søn til ikke at tabe modet og fulgte Betjenten. Børnene var bevægede. Jeg vendte mig om og sagde: “I kan være ganske rolige. Jeg skal nok klare mig”. Han klagede under henvisning til immunitet som rigsdagsmand og blev løsladt allerede næste dag og fortsætter herefter sit politiske arbejde.
Christen Hanssen, min oldefar bliver ligeledes anholdt ved krigen start. Min mormor har beskrevet hvordan han blev hentet på krigens første dag mens de om aftenen sad i haven efter en lang dags høstarbejde. Han var interneret på Sønderborg slot i en lille månedstid hvorefter han blev løsladt sammen med mange andre.
Svend Anker blev såret
Min mormors bror Svend Anker indkaldes til tysk krigstjeneste. Senere får familien tilsendt hans ejendele. Svend Anker er meldt savnet. Senere viser det sig dog at ligger på et laseret. Han er ramt af en løbsk hest. Kan kommer sig helt ovenpå krigen.
Fætter Kresten døde i Somme, Frankrig
Så godt gik det ikke fætteren Kresten Andresen. Han blev meldt savnet efter slaget ved Somme i Frankrig 1916 og aldrig senere fundet. Overalt i Sønderjylland er der mindesmærker over krigens ofre. Et af dem er over Kresten Andresen. Hans breve er desuden udgivet i bogform 2 gange. Kresten Andresens far, Johan Andresen gift med min oldefars søster, har nedskrevet sine erindringer om både krigen i 1864 og 1. verdenskrig.
En interessant ting er at der med tiden er udviklet en forestilling om at de sønderjyske unges deltagelse i krigen var prisen for genforeningen. Denne sammenkædning blev skabt af H. P. Hanssen i en berømt tale fra 1918 og hurtigt videreført af mange andre, selv om der næppe kan argumenteres for at det er korrekt.
Jørgen Eriksen fik sandsynligvis psykiske men
Jørgen Eriksen. 1. august 1914 blev Jørgen Eriksen indkaldt til krigstjeneste. Jørgen og Dotte havde planlagt bryllup den 11. august, men Jørgen blev indkaldt. og skulle stille i Flensborg den 7. august. I mellemtiden, onsdag den 5 . august kom er 2 biler fulde af arrestanter til præstegården for at arrestere ham, men han var ude så de kørte igen. Mange andre fra menigheden blev arresteret i de dage. Jørgen blev kasseret den 9. august og rejste hjem og blev gift. I 1915 blev han dog atter indkaldt og denne gang blev han ikke kasseret. Deltog først på Østfronten, senere Vestfronten. De sidste 1½ år var han bestyrer for en feltboghandel. Jørgen klarede sig igennem krigen uden fysiske men, men fik senere symptomer vi nok i dag ville betegne PTSD.
H.P. Hanssen søn Peter blev såret
H. P. Hanssens og Helenes søn Peter blev også indkaldt. H. P. skriver i sin dagbog, at Peter blev såret i krigen. Han modtager et telegram om dette med tilladelse til at besøge ham. Det viser sig at han er såret i hovedet og har været bevidstløs men overlever. Da de kommer ind på stuen kan de først ikke genkende ham, så ilde tilredt er han. Efter et par måneder overflytte han til rekreation og han fik ikke varige men efter ulykken.
H. P.’s og Helens svigersøn Kresten Refslund Thomsen (gift med datteren Ingeborg) blev indkaldt i 1915 og var med i krigen de følgende år. Han var heldig ikke at få opgaver tæt på fronten og klarede sig igennem uden fysiske men.
H.P. Hanssens arbejde i Rigsdagen
H.P. Hanssen er stærkt involveret i krigens udvikling og tæt på begivenhederne i Rigsdagen. Hovedpunkterne i hans krigsdagbog er:
Krigens gang. Da han modtager danske aviser er han ofte langt mere veloplyst end sine kollegaer i den tyske …, som må klare sig med de officielle informationer.
Sønderjyske soldaters vilkår under krigen. … sønderjyder aftjente værnepligt i Tyskland, heraf døde. … . På grund af deserteringer var det svært for sønderjyderne at få orlov og nogle steder blev det forbudt dem at tale dansk.
Behandlingen af krigsfanger. Mange krigsfanger døde i tyskernes varetægt.
Sønnens og svigersønnens skæbner i krigen.
Fødevaresituationen. Gentagne gange opregner han priser og høstudbytter i dagbøgerne. Officielt tales om glimrende høst, men han er klar over at det er helt usandt. Sortbørshandel og bestikkelse af de embedsmænd som skal overvåge forsyningen stiger voldsomt fra 1917 og frem. Som kuriosum nævner H. P. Hanssen under fødevaremangel priserne i fjerkræafdelingen : sort krage 2 mk 30 pf, blå krage 2 mk, Alliker, husskader spurvehøge 1 mk 90 pf, magre høns 6 mk osv.
Russiske krigsfanger på Nørremølle
Det daglige mandskab. på selvbinderen Andreas fra Mols. Fra venstre pigen Betty, 2 tyske vagtmænd, Christen Hanssen (gårdens ejer), Aage Nielsen (Roskilde),Harald Hansen (Bornholm), Russiske krigsfanger Philip Leonki, Makaria Lapreno, Rigmor Hanssen, Ingeborg Hanssen og Dorthea Hanssen. Aflæggeren brugtes når vi ikke kunne få bindegarn. Så var vi med og binde kornneg med halmbånd. Bagsideteksten er skrevet af Ingeborg Hanssen. Foto 1915.
Krigsfanger blev i stor stil udkommanderet til landmændene som erstatning for de karle, som var soldater. De mest populære var de russiske. De russiske bønder var forbavsede over at der var skolepligt i Tyskland og den høje materielle kultur. Mange af de russiske krigsfanger var glade for fangenskabet da de derved slap for at deltage i yderligere krigshandlinger. På Nørremølle var der også russiske soldater. Da de hverken kunne læse eller skrive, sørgede Dorthea for at en “frøken Stemann”, der kunne russisk, kom hjem på Nørremølle og læste fangernes russiske breve op. Ingeborg Stemann har senere udgivet en bog hvor russerne fortæller om deres oplevelser og sammenligner forholdene her og derhjemme.
Her er der igen tale om russiske krigsfanger på Nørremølle. Forrest 3 vagtmænd samt Christen og Dorthea. I næste række Rigmor Hanssen, 2 eller 3 krigsfanger. Bagerst unavngivne personer. Foto nov. 1918. Måske har de fejret krigens afslutning?
Askov Højskole har haft stor indflydelse på den Sønderjyske del af slægten. Rigtig mange har igennem årene været elever på højskolen. Den blev etableret i 1865.
Askov Højskole 1865
Historien starter faktisk på den nærliggende Rødding højskole. Efter krigen i 1864 kom højskolen til at ligge i Tyskland, og i Danmark mente både politikere og bl.a. Grundvig at det var nyttesløst at forsøge at køre Rødding højskole videre. De tre unge lærere Ludvig Schrøder, Heinrich Nutzhorn og Rasmus Fenger stod overfor en uvis fremtid. De endte med at beslutte at etablere en højskole i Askov med Johannes Schrøder som den første leder. Skolens startede 1. november 1865.
Lærerne var grebet af Grundvigs tanker og skolen havde lige fra start stort fokus på de Sønderjyske forhold. Forholdene på skolen var i starten primitive: værelserne var med 4 senge og uden opvarmning, der var ingen gymnastik, og undervisningen foregik i hold, da der kun var en skolestue. Der undervistes i landbrugsfag, laboratorieøvelser, historie, statshusholdningslære (nationaløkonomi) og verdensbeskrivelse (geografi). Fællessang var en vigtig del af højskolelivet. Senere udviklede højskolen sig med flere nye bygninger og nye fag.
Askov Højskole 1869
I 1870’erne startede tanker om at etablere en fri præsteskole på Askov. Præster uddannet her skulle være frimenighedspræster og missionærer. Ungdommen på Askov var meget optaget af planerne og H. P. Hanssen beskriver i sine erindringer hvordan han og nogle venner om aftenen samledes til andagt hos en af kammeraterne. En egentlig præsteskole blev aldrig til noget og tankerne om dette ebbede ud. Tankerne om frikirker havde dog stor indflydelse på min mormors familie på Nørremølle, der i 1899 var med til at starte Stenderup frikirke.
Askov højskole 1913
Fra midt i 1890’erne blev ledelsen mere og mere overtaget af en ung lærer ved navn Jacob Appel. Jacob blev født på Rødding højskole, og blev forstander på Askov i 1906.
Jacob var gift med Ingeborg Appel, som også underviste på skolen i blandt andet kvindegymnastik, som på det tidspunkt var helt nyt . Ingeborg underviste også i sundhedslære og familiekundskab. I bogen om Anna og Jørgine, se nedenfor, omtales, at hun underviste i seksualoplysning, hvilket ellers var utænkeligt. Og så fik hun “de unge til at smide de ødelæggende korsetter og i stedet sy “Svenske Reformliv”, der ikke just fremhævde de kvindelige former”. Jacob Appel skrev efter sin forlovelse med Ingeborg, “at han ville ønske, hun ville aflægge Reformkjolen. “Hun er slet ikke pæn i den. Der er da Maade med at klæde sig i Sæk og Aske”. Parret var blandt mine oldeforældres nærmeste venner. Jacob Appel var i flere omgang minister og i de perioder overtog Ingeborg med stor succes ledelsen af skolen. Mindesten for Jacob og Ingeborg ses i Skibelund krat.
Askovs fokus var fra første færd de sønderjyske forhold. Modermålsundervisning havde en central plads og mange sønderjyder kom til Askov for netop at lære dansk.
Spor:
Askov højskole er en slags “familiehøjskole”, som mange i familien har haft glæde af:
1874. Min oldemor, Dorthea Hansen. Opholdet startede et livslangt venskab med familien Schrøder Dorthea og Chresten besøgte højskolen mindst en gang årligt gennem hele livet.
1881, 1882 og 1885 Hans Peter Hanssen. H. P. Hansen omtaler Askov Højskole i sin bog “Et Tilbageblik” den store betydning højskolen havde for hans senere politiske karriere. I de efterfølgende år vendte han gentagne gange tilbage til højskolen. Han havde tæt personligt venskab med Jacob Appel og familien Schrøder.
1877 og 1886, Helene Iversen, senere g. m. H. P. Hanssen, var ked af den dårlige skoleuddannelse hun havde fået i Ullerup. Hun gik på Askov Højskole i 2 omgange og trodsede dermed almindelige holdning blandt kvinderne på Nørremølle, som mente at kvinder blev utilfredse af at gå på højskole. Opholdene på højskolen har formentlig været afgørende for den store rolle Helene livet igennem spillede for H. P. politiske karriere. Hendes datter Ingeborg fortæller senere: ”Pigerne paa Askov sagde dengang, at man blev egenkærlig og hensynsløs af at være for længe paa Højskole, fordi man der kun tænker paa sig selv og ikke gør noget for andre. Helene vil netop gerne gøre noget for andre; men det skal være noget større, end de andre Piger tænker paa. Hun vil hjælpe Hans Peter. ”
1887 – 1899 Jørgen Eriksen. Han deltog på højskolen med det formål at forberede sig på et liv som frimenighedspræst. Han ville ikke gå den regulære teologiske vej , men fik fri uddannelse med højskoler og selvstudier. Han blev i 1907 præst ved Stenderup Frikirke og i 2014 gift med Dorothea Hanssen.
1921 min Mormor, Ingeborg Hanssen. Hun var først i huset hos Ingeborg Appel’s søster i Kolding. Hun udvirkede at Ingeborg blev elev på højskolen med bopæl hos Appels. Der var godt på Askov hvor især læreren Rosenkjær (ham der senere indstiftede Rosenkjær for god formidling) gjorde et stort indtryk.
Jørgen Hanssen f.1816 blev sognefoged i Dybbøl og Stænderdeputeret mellem krigene (red. 1851 – 1864. Stænderforsamlingen i Slesvig var et rådgivende organ for regeringen). H. P. Hanssen beskriver ham som højt begavet, klog og kundskabsrig. På grund af mange offentlige forpligtelser fik han ikke altid drevet sin gård som det var ønskeligt. Af samme grund var han ikke særlig velhavende, men som H. P. Hanssen skriver: der var altid råd til bøger. Sammen med omegnens bønder etablerede han et såkaldt “Bøttemejeri” efter hollandsk mønster. Det er en særlig form hvor mælken henstilles i bøtter.
Navnet “kobbel” findes på mange marknavne i sognet, først og fremmest ved de større gårde. Det tyder på at det holstenske kobbellandbrug er indført i 1600 årene. Dette er dog før gården kom i familiens eje.
Gården i Ravnskobbel:
1836 Christen Hanssen, Nørremølle, køber gården
1838 Jørgen Hanssen, søn af Christen overtager gården.
1848-51 Gården nedskydes
1883 Christen Hanssen, søn af Jørgen overtager gården
1898 gården er ikke længere i familiens eje.
Hans gård blev nedskudt 2 gange. Under treårskrigen skete der pludselig et bombardement af gården, som på det tidspunkt var besat af tyske soldater. En bombe rev en væg ned og svogeren som lå syg blev dræbt. Han fik aldrig fuld krigsskadeerstatning. I 1864 måtte de rømme gården under tilbagetoget fra Dybbøl.
De flyttede midlertidigt til Nørremølle hvor de ikke blot fik husly og frit ophold under krigen men også ret betydelige summer til hjælp ved genopførelse af deres gårde. Det knyttede dem senere meget fastere til Nørremølle.
Spor:
Gården i Ravnskobbel har adressen Sandbjergvej 2.
Kilder:
H. P. Hanssen. Et tilbageblik.
Dybbøl Sogns Historie. De lokalhistoriske udvalg 1976.
Christen voksede op på slægtsgården nær Vester Sottrup i Sønderjylland, mens Dorthea (født Hansen) var fra Dråby på Djursland. Begge var fra gårdejerfamilier og begge var fra familier som deltog aktivt i samfundslivet og havde tillidserhverv som f.eks. sognefoged eller politiker. De var begge stærkt troende grundtvigianere og livet igennem meget optagede af bl.a. højskolebevægelsen og gymnastikbevægelsen som var meget oppe i tiden.
Christen og Dorthea forlovede sig den 21. januar 1875. Parret blev gift i 1878. Børneflokken voksede i årene i Hejls til 8 børn. 2 af disse Christen f. 1882 og Kristen f. 1889 døde som små. De børn, der er født i Hejls fik tilnavnet Stavnsbjerg efter den gård, de blev født på. Yderligere 4 børn blev født i Nørremølle. Af de i alt 12 børn levede 9 længe nok til at blive voksne. Ved parrets død var yderligere 3 børn også døde. Der var derfor kun 6 børn som overlevede deres forældre:
Stående bagerst: fra venstre: Anna, Gudrun, Jørgen Rudolf, Marie, Svend Anker og Dorthea. Forrest: Agnethe, Dorthea (mor), Ingeborg, Christen (far) og Rigmor.
I 1877 købte Christens far en efter sigende forfalden gård, Stavnsbjerg, i Hejls sogn ved Kolding. Den forpagtede Christen og Dorthea. De giftede sig den 16. maj 1878 i Hejls og havde et aktivt og udadvendt liv i Hejls. Det lykkedes dem at få skik på gården og de lavede det første centrifugemejeri på egnen. Christen ledede gymnastik i Hejls og beliggenheden nær Askov højskole gjorde det muligt at følge efterårsmøderne der.
I 1891 blev Christens far på Nørremølle syg og Christen og Dorthea valgte at flytte til Nørremølle for at drive slægtsgården videre. Deres muligheder for at leve et aktivt liv var begrænsede af deres status som optanter. De søgte om Preussisk statsborgerskab men fik afslag, måske fordi han var bror til den dansksindede sønderjyske politiker H. P. Hanssen. Det var derfor en hård overgang at komme til Sønderjylland ikke mindst for Dorthea, som ikke havde tilknytning til Sønderjylland. Børnene Svend Anker, Rigmor og Ingeborg blev født i Sønderjylland og fik derfor preussisk statsborgerskab.
Rigmor beskriver hverdagen i hjemmet som festlig: højlæsning om aftenen og leg om sommeren. Kom der gæster (det gjorder der tit) blev der leget sanglege og ofte gik turen med hestevogn til Dybbøl skanser. Sommeren før første verdenskrigs udbrud (29. juli 1914) var der gæster uafbrudt fra 30. maj til 2 august.
I stuehuset i et nærliggende boel, som var blevet lagt til Nørremølle ved arv, indrettede de en gymnastiksal som flittigt blev benyttet til gymnastik og folkedans. Niels Buck, som senere grundlagde Ollerup Gymnastikøjskole, var karl på gården i disse år. Der var en nært forhold mellem Niels Buck og Marie Hanssen.
Dorthea beskrives som en meget stærk kvinde som på trods af stor tab, sorger og udfordringer formåede at skabe et hyggeligt hjem og et positivt livssyn. Der er flere beskrivelser af Dorthea og hendes liv. Christen var også en aktiv mand, og sammen fik de meget ud af livet.
Efter første verdenskrig overtog deres søn, Svend Anker Hanssen, gården Nørremølle. Christen og Dorthea byggede et nyt hus til sig selv i Sottrup, lige ved både station og forsamlingsgård, så de let kunne deltage i aktiviteterne her. Huset, kaldt “Nørrehus” blev tegnet af nevøen og arkitekten Jep Fink.
Nørrehus. Hoveddøren er typisk for Jep Fink. Meget smukt snedkerarbejde.
Billede 1 af 5
Spor:
Gården Stavnsbjerg i Hejls. Der er for få år siden etableret en smuk vandresti (12 km) fra Hejlsminde og rundt om Hejs Nor. Her passerer man tæt forbi Hejs kirke, Staunsbjerg og over Bygebjergs marker. Desuden passerer man 2 gange over den gamle grænse mod Tyskland.
Slægtsgården Nørremølle har adressen Nørremøllevej 17B i Sottrup
Skærsø Gods ligger på Djursland, tæt på Dråby og den tidligere Dråby station.
Christen og Dortheas Gravsten kan stadig ses på kirkegården ved Sottrup kirke i Vester Sottrup. Når man går ind på kirkegården fra parkeringspladsen ligger familiegravstedet til venstre (på sydsiden) af kirken.
Chresten og Dortheas aftægtshus “Nørrehus” Nybølvej 4, ligger som nabo til Forsamlingsgården i Sottrup. Nybølvej 2. Aftægtshuset er tegnet af arkitekt Jep Fink. Læs mere om familien Fink.
