Mine Tip3-oldeforældre Jacob Lorentzen og Gesche Ernestine Boysen var ved deres død ejere af store jordarealer i Alte og Neue Chr. Albrechts koog ved Nibøl ca. 10 km. syd for Tønder. Deres søn døde tidligt og de ønskede at arven skulle gå videre til deres egne efterkommere. De forventede formentlig at sønnes enke ville gifte sig igen (hvilket hun også gjorde), og besluttede derfor at oprette et såkaldt Fideicommis, som sikrede deres svigerdatter, Bothilde Marcussen, et udkomme mens hun levede, men som efter hendes død udelukkende gik videre til deres eneste barnebarn, min tipoldemor Gesche Ernestine Lorenzen.
Min far beskriver i sine noter Fideicommisset således:
Fideicommisset bestod af 2 dele:
- Hoved-fideicommis: I Alten Chr. Albrechtsen koog,106 Demat 129 Rutken Länderien, I Gotts koog 76 Demat, 132 Rutken Länderien. Hovedfideicommisset vil give en årlig ren indtægt på ca. 2100 rbt (Reichbankthaler)
- Bi-fideicommis. I Neuen Chr. Albrechten koog 29 Demat 139 3/4 Rutken Länderien, Marien koog 22 Demat 118 1/4 Rutken Ländereien. Bideicommisset anslås at ville give en årlig ren indtægt på omkring 750 rbt (Reichbankthaler)
Svigerdatteren Thilde (Bothilde) Fredericka Lorenzen skal ifølge testamentet somårlig pension have 400 rbt (Reichbankthaler) eller 250 r (Reichthaler Slesvig-Holstensk Kourent indtil sin død, fra fideicommissets rene indtægt.
Den første fideicommisbesidder skal være ægteparrets eneste efterkommer sønnedatteren Gesche Ernestine Lorenzen (min tipoldemor). Hun fik fuld nydelse af hovedfideicommisset, der går udelt i arv, men af bifedeicommiset kun til hendes evt. giftermål, hvorefter overskuddet haerfra lægges op på renter og fordeles senere mellem de øvrige arvinger.
I øvrigt indeholder testamentet regler for arvegang og forvaltning af fidei commiset. Områderne i gl. og ny Chr. Albrechts kog og i Marien koog må kun benyttes til græsning og ikke pløjes. Bygninger vedligeholdes osv. I Gottes Koog gives ingen benyttelsesforskrift men her skal jorden pløjes eller lægges ud til græs på en måde, der er hensigtsmæssig m.h.t. “substansens konservering”. Angående forvaltningen siges det at Hovedparticipanternes kollegium har overopsyn med hele stiftelsen og i tilfælde af ueninghed med besidderen af hovedfideicommiset har deres stemme mest vægt “und wir dürfen hoffen, dass dasselbe mit gewohnter umsicht und sorgfälligen Fleisse stets das Beste der Stiftung vor Augen haben werden”.
Ved Gesches senere ægteskab med Gustav Conrau overgik ansvaret til ham. Fidei commiset blev i Conrautiden altid bortforpagtet og forvaltet af en generalfuldmægtig fra Chr. Albrechtkoog. Stalde og lader blev bygget på piller (beskyttelse imod stormflod) og anlagt i firkant. Da ejeren boede i udlandet (Danmark) blev der ikke foretaget bygnæingsmæssige forandringer af betydning. Tidligere kaldtes gården “Ludvigslust”, til ære for den tidligt afdøde søn af Jacob Lorenzen og Gesche Ernestine Boysen, Hans Ludvig Lorenzen, der døde i 1844.
Efter mine tipoldeforældres død overgik arven til deres søn, Hans Conrau, bror til min oldemor. Da Hans døde i 1930 opløstes commiset som følge af ny lovgivning. Den sidste forpagter Jacob Harksen købte gården og han genindførte navnte “Ludvigslust”, som den dag i dag står på kortet. Det kan også ses på hans gravsted på kirkegården i Neugalmsbüll (Jeg fandt dog ikke gravstedet ved besøg i 2023, så det er muligvis slettet i dag) .
Spor:
Kilder: