Her er opskriften på den mest vidunderlige rå appelsin-abrikos marmelade: Moster Marie stod for bl.a. Ollerup Højskolehjem.
1 pund (500 g) tørrede abrikoser
2 appelsiner (økologisk da skrællen skal spises med)
1 citron
1,2 kg sukker
evt. 1 tsk. konserveringsmiddel
Gammeldags abrikoser skal sættes i blød et døgn. Moderne tørrede abrikoser er bløde og kan bruges direkte. Moderne appelsiner er sødere end i gamle dage. Jeg har derfor justeret mængden af sukker. Hold lidt af sukkeret tilbage og smag marmeladen til.
Kør abrikoser, appelsiner og citron i kødhakkemaskinen eller foodprocessor. Hold udblødningsvand tilbage og pas på det ikke bliver for findelt og for tyndt. Rør frugten igennem med sukker. Det tager lidt tid før sukkeret er opløst så rør flere gange. Når al sukkeret er opløst justeres konsistensen evt. med lidt vand.
Tilsæt evt. konserveringsmiddel. Hæld marmeladen på glas.
Bemærk: Det giver en stor portion (3 kg). Jeg har undladt atamon og fryser marmeladen i mindre portioner, svarende til 1 uges forbrug.
Morten Poulsen er min morfar (1896-1991). Han var den ældste af 4 børn, 2 drenge og 2 piger (Søren, Kathrine ogElise). Hans forældre (mine oldeforældre) var Mariane og Poul Poulsen.
Morten blev født på et lille landbrug i landsbyen Ingerslev i Tiset sogn nær Århus men familien flyttede til Århus, da han var 3 år. I hans barndom flyttede de meget rundt i Århus og Morten fik tidligt pligter – han måtte bringe varer ud om morgenen før skoletid og kom af den grund ofte for sent i skole.
Han gik i en privat realskole og klarede sig godt. Allerede i skolen drømte han om at arbejde ved jernbanerne, men da faren døde i 1911 var den plan nær gået i vasken. Nogen (hvem?) sørgede dog for at han fik lov at fortsætte på friplads i skolen, da moren ikke kunne betale for hans skolegang. Han sluttede med en god karakter.
Det lykkedes ham at blive elev hos Statsbanerne og i de følgende år arbejdede han på en række forskellige stationer rundt om i Danmark. Arbejdstiden var 7 dage om ugen og lønnen meget lav. Nogen steder var han dog så heldig, at der fulgte kost og logi med jobbet, så han kunne skabe sig et lille overskud.
Morten på Jernbaneskolen i Roskilde i 1918. Morten står i midterste række som nr. 2 fra højre.
1914 Elev hos Statsbanerne
1915 Trafikelev ved Statsbanerne
1916 Soldat på Fastebatteri på Amager. Rekrutskolen på Christianshavn, Husum kaserne – passede telefoncentral i fæstningsvolden. Dernæst Grevelejren. Han så ikke sit civile tøj i de 1,5 år soldatertiden varede
1918 Jernbaneskole i Roskilde. Medhjælpereksamen.
1919 Jernbanen Hillerød, Birkerød, Dalmose, Hellerup og Vedbæk.
1920 Ansat ved Vester Sottrup station efter genforeningen, hvor danmark overtog togdriften. Her mødte han Ingeborg, min mormor.
Morten søgte om ansættelse i Sønderjylland længe før afstemningen fandt sted. Han blev ansat hvis udfaldet af afstemningen blev dansk og han fulgte derfor afstemningerne med stor interesse og rejste til Sottrup i juni 1920. Allerede 2 dage efter ankomsten til Sottrup fik han et telegram hjemmefra: “Søren er stærkt tilskadekommen, kom straks”. Det lykkedes ham at rejse til Århus med det samme og ankom næste morgen. Søren var Mortens lillebror. Han døde dagen efter som følge af trafikulykken på den motorcykel som Morten og Søren havde købt i fællesskab. Morten måtte straks derefter rejse tilbage til Sottrup, da Danmark overtog banerne natten mellem den 16. og 17. juni, og så tilbage til Århus til begravelsen den 20. juni i Århus. Alt i alt en hård start på det nye job.
Morten faldt dog efter dette hurtigt til og i august var der en militærkoncert i Dybbøl præstegårdshave. I den forbindelse lærte han min mormor at kende. De blev gift 3 år senere, da han fik en fast stilling i Padborg. Her levede de nok de mest lykkelige år i deres liv.
Allerede som helt ung lovede Morten sig selv at han ville støtte unge menneskers uddannelse hvis han fik mulighed for det. Det fik han: I 1967 dannede han 3. November Fonden, som hvert år siden har uddelt penge til forskellige formål.
Morten bidrog på forskellig vis til Røde Kors arbejdet i Padborg. For dette arbejde modtag han i lighed med min mormor Ingeborg Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigshjælpearbjede 1939-1945.
Han var medlem af “Foreningen Landeværnet”, der ydede billige lån, navnligt til unge danske landmænd, til erhvervelse, styrkelse eller udvidelse af egen ejendom i Sønderjylland. Morten var også medlem af Andelsselskabet “Padborghus”, som var et forsamlingshus i Padborg.
Morten var i sit voksne liv en dygtig tegner med en karakteristisk streg. Jeg tror vi alle i familien har fået hans sirligt ofte finurligt tegnede kort til fødselsdag og jul.
Spor:
Morten er begravet på Åbenrå kirkegård, men gravstedet findes ikke længere.
Kilder:
Morten Poulsens erindringer nedskrevet i 1986. På de sidste sider beskriver Ingeborg hvordan de mødtes i Sottrup i 1920.
Ingeborg og Morten er min mormor og morfar. Ingeborg var mine oldeforældres yngste datter. Ingeborg flytter i 1920 efter ophold hos søsteren Marie i Herning hjem til Sottrup, hvor hun deltager i afstemningen og genforeningsfestlighederne. Hun hjælper forældrene med at flytte til det nybyggede aftægtshus i Sottrup kaldet Nørrehus.
Samme sommer møder hun også Morten Poulsen. Danmark overtager jernbanedriften i Sønderjylland efter genforeningen, og Morten bliver ansat på Sottrup Station.
Ingeborg og Morten forlover sig i 1920. I november samme år rejser Ingeborg til Askov højskole. En dag kom Morten på besøg. Ingeborg skriver om dette besøg til Rigmor: ”Fru Appel sagde vi skulde komme ind. Herrer må ikke komme på Værelserne, så vi sad først nede i Dagligstuen. Da der saa kom Fremmede måtte vi gaa op på Dinas Værelse, skulde saa ned til Kaffe så hele forestillingen var baade pinlig og grinagtig. Sommetider kan Folk være pjankede. Hele ”Familien” samlet hos os grinte. De vilde se Morten men da vi sad i Dagligstuen maatte de nøjes med at lege med Tøjet. Jeg troede man kunde faa Fremmede i al Stilhed, når vi gik vores Vej, men Stenhøj havde sagt til Fru Appel at han kom. Det var ærgerligt”. Der blev passet godt på de unge damer på den tid.
Ingeborg og Morten gifter sig og bygger hus i 1923 i Padborg, som de kalder Paddehatten. Huset var tegnet af Ingeborgs fætter, Arkitekt Jep Fink, som var inspireret af ”Bedre Byggeskik”, der var 20’ernes helt store hit. De fik 4 døtre, Ellen, Eva, Gudrun og Ingrid hver med 4 års mellemrum. Min morfar og mormor fik et langt liv sammen – den nåede at holde krondiamantbryllup, 65 år. Beboerne havde i dagens anledning lys i vinduerne og jeg husker, at brudeparret og alle vi gæster gik ned ad gågaden i Åbenrå.
Min mormors forhold til svigermor Mariane var nok lidt anstrengt i starten: ”Morten sagde dem jo nogle Sandheder i starten angående Anna da hun nu søgte Plads, og der var en hel del der ikke faldt i god Bund, så de har ikke skreven til os siden vi var der. Jeg har skreven et Par Breve og lader som ingenting, så kom der endelige et Par Linjer fra Kathrine forleden Dag, men ikke med Hilsen fra Mor og Anna. Jeg synes det er en saa underlig pjanket men jeg tror de har meget let ved at blive fornærmet. Nu kan Du jo se at vi ikke er helt blide Skabninger. Jeg gider ikke fedte for Folk, hvis man ikke kan snakke med dem om Tingene maa man hellere hver passe sit”. Senere kom Mariane på længere besøg, så helt galt har det nok alligevel ikke været.
Senere i 1945 flytter de til Århus og videre til Herning og Thisted. Mens de bor i Thisted holder de bryllup for min mor og far på en til dagen opfunden “Bryllerup Station” for enden af perronen. I Thisted bliver Gudrun student og både hun og Eva flytter hjemmefra. Jeg tror aldrig min mormor fandt sig til rette udenfor Sønderjylland, og i 1955 får Morten heldigvis ansættelse som stationsforstander i Åbenrå, et job han bevarer indtil han pensioneres i 1964.
Det fik mange og aktive pensionist-år sammen, med mange rejser (Morten fik fribilletter efter sine mange år som tjenestemand i DSB) og de dyrkede begge masser af kreative aktiviteter.
Spor:
Både Ingeborg og Mortens nedskrevne erindringer. Der findes desuden båndoptagelser hvor de hver især fortæller om deres liv.
Ingeborg og Morten blev begravet i Åbenrå, men gravstedet er nedlagt.
3. Novemberfonden. De har indstiftet en fond hvor man kan søge tilskud til gavn og glæde for Åbenrå og til enkeltpersoner med opvækst i Åbenrå.
Ingeborg og Morten boede i Åbenrå i mange år i gågaden: Ramsherred 37, 1. sal.
Paddehatten i Padborg har adressen Frøslevvej 29, Padborg
Ingeborgs keramik findes vist hos alle familiemedlemmer.
Min mormors 15 år ældre søster Anna , almindeligvis kaldet Anna, giftede sig i 1910 med Jeppe Holm. Sammen fik de 3 børn. Familierne bevarede kontakten. Sønnen Svend giftede sig med Grethe Holm. Disse dejlige sprøde småkager er Grethes opskrift.
250 g mel
250 g smør
200 g kokosmel
250 g sukker
1 æg
2 tsk. bagepulver
Smør smuldres i mel og bagepulver. Sukker og kokosmel blandes i – dejen samles med 1 æg. Dejen deles i 3 lige store dele, som hver rulles til ca. 25. Kugler er gives et tryk og sættes på bageplader med god afstand imellem, da de flyder ud. Bages ved 200 grader til de er lysebrune i kanten.
Christina Hanssen (1870-1896) var den yngste af min tipoldefars børn. Hun blev født på Nørremølle i 1870, og er dermed kun lidt ældre end min oldefars børn. Forældrene dør allerede da hun er 21/24 år gammel.
I 1896 bor hun en periode hos søsteren Ingeborg i Hejls. Hun er forlovet med Nis P. Krag, som er fra den nærliggende gård Trappendal. Hun bliver imidlertid syg og dør kort tid før deres planlagte bryllup.
Nis P. Krag blev enkemand i 1896, efter at hans første hustru Petrine Nielsen døde. De boede på Stensbjerggård i Møsevraa. Efter hendes død blev Nis boende på gården og forlovede sig med Christina. Efter hendes død gifter Nis P. Krag sig med Christina Margrethe Dall. Hans sælger gården i Møsevraa og køber gården Bøgeskov i Øster Starup (Ammitsbølvej 131). Parret får 3 børn.
I dag holder Lokalhistoriskarkiv og -forening for Hejls til på Trappendal. Trappendals marker er nu udlagt til sommerhusområde.
Anna Margaretha Hanssen var datter af min tip2-tipoldefar, Christen Jürgensen (kaldet Hanssen) og Anna Peters. Anna Margaretha blev født i 1820 på Nørremølle. H. P. Hanssen omtaler hende som “Faster Anna”.
Slægterne Hanssen og Andresen hænger tæt sammen. Hans Jørgen Andresen var søn af Cecilie Hammer og Hans Christian Andresen og dermed også bror til min tipoldemor Anna Marie Andresen. Her er det altså en bror og en søster som gifter sig med en bror og en søster. Indviklet? ja.
I H. P. Hanssens bog “Et tilbageblik” omtaler han Faster Anna som “en sjælden udmærket Kvinde, ejegod, offervillig, elskelig – hvor har jeg holdt meget af hende. Hjemmenes Beliggenhed i samme by og det nære Slægtskabsforhold medførte, at vi kom meget sammen. Det var en fast Regel at vi altid besøgte hende og vores Mormor, som var Aftægtskone paa samme Gaard, tre Dage mellem Jul og Nytaar. Det var herlige Dage. De tænkte kun paa at more os Børn. De spillede Sorteper og Bruus med os, fortalte Historier, sagde Gaader fra Morgen tidlig til Aften sent”.
Med den beskrivelse kunne man tro at alt var lykkeligt. Desværre får Annas liv alt andet end “happy end”.
7. februar 1887 Flensborg avis. En lang række danske og sønderjyske aviser bragte i dagene efter den 2. februar samme artikel.
I artiklen står, men nutidens skrift:
Sundved, lørdag. Mord i Vanvid. I landsbyen Snogbæk har der for nogle Dage siden tildraget sig en uhyggelig Begivenhed, i det Aftægtsmand Andresens 32årige Datter sammesteds i et anfald af Sindsforvirring har skåret Halsen over på sin Moder, der straks døde. De vare ene hjemme, da Misgerningen skete, og man faar således vist aldrig Opklaring om hvorfor og hvorledes det hele er gaaet til. En lille Pige, som kom til Huset, blev ligeledes overfalden af den vanvittige; men slap heldigvis bort. Faderen, som af Nabofolkene blev hidkaldt, fordi de saa Datteren gaa omkring i det bare Linned, blev naturligvis aldeles forfærdet, da han kom ind og fandt sin Hustru død og sin Datter vanvittig. Den ulykkelige er senere bragt til Sindssygeanstalten i Slesvig.
Af en brevveksling, som efterfølgende foregik mellem de øvrige søskende får man indtryk af, at familien selvfølgelig er forfærdede, men at de samtidig har stor medfølelse med datteren Cecilie, som begik drabet. Faktisk levede Cecilie til hun blev 80. Hun levede ugift, uddannede sig og arbejdede som sygeplejeske i Rødding. Gad vide om det kunne være sket i dag?
Spor:
Kilder:
Dødsannonce i Heimdal 19. maj 1935.
www.Surlykkerne.dk. Her findes referater af de forskellige søskendes korrespondance.
