Nydam Mose, hvor de velbevarede jernalderbåde blev fundet.
Nydambådene består af flere både. Det ene eksemplar er meget velbevaret og er det største eksemplar af en jernalderbåd i Skandinavien.
Dele af mosen tilhørte Nørremølle, da der blev fundet velbevarede jernalderbåde i mosen. H.P. Hanssen talte tit med den gamle Poul Adam som i sin tid fandt bådene i 1863. Poul Adam betroede H.P. Hanssen at han havde fundet endnu en båd, men at han ikke ville fortælle om den før Sønderjylland igen blev dansk.
Efter krigen i 1864 fortsatte udgravningerne imidlertid og Nydambåden og en lang række genstande blev overført til museet på Gottorp slot i Slesvig hvor de stadig ligger og kan ses. En kopi af båden vil ofte ligge i den lille havn Sottrupskov. Der er opsat en mindesten og en infotavle ved mosen.
Disse 2 kvinder er ikke direkte aner men slægtninge. De har begge været præstehustruer i Bringstrup-Sigersted kirker.
Cathrine er datter af min 11*tipoldefar Christopher Hieronymussen Knoph. Hun blev gift med præsten Fanning og senere med hans efterfølger Henrik Thygesen Colding samme sted.
Elisabeth Nielsdatter Knoph oldebarn af Christopher og Barbara Knoph. Hun blev gift med præsten Christen Christensen Glob, Bringstrup, Sigersted Kirke.
Cathrine døde i 1644. I 1646 anlagde hendes fætter Daniel Knoph, borger i København, en sag ved Rettertinget idet han Beskyldte Colding “for Misligheder i sin Svigerfaders Bo” og for “uoprigtig politishe Streger”, hvad det så skal betydes. Colding blev frifundet ved Rettertinget 9/4 46;
Sognet dækker både Bringstrup kirke og Sigersted kirke. Der er spor efter slægten i begge kirker:
Spor: Bringstrup
Altertavlen i Bringstrup kirke bærer også Globs navn.
Gravsten: Fremstillet af kalksandsten. Har tidligere ligget i kirkens gulv men er 1861 opstillet i våbenhuset. Den har indskriften: Salig Hr. Jørgen Fannings og Catharine Knoffs Børn: Peder, død 1619, 2 Aar gl.; Barbara, død 1630, 16 Aar gl. og Marine, død 1630, 11 Aar gammel.
Spor: Sigersted
Alterkalk og disk i Sigersted kirke bærer Christen Globs og Elisabet Knophs navne:
Kalken i Sigersted kirke er fremstillet af Næstved Prøvesølv, dateret 1685, 23 cm høj. Svær, ottetunget. Fod med graverede Versaler: »Hr. Christen Glob och hans kiere Hustroe Elisabeth Knoph haver ladet omgiore dene Disk oc Kalk til Siersted Kirke och den forbederit paa deris egen Bekostening til Guld Sølf och Arbetzløn med trædve och siuf Dalr trei March MDCLXXXI«; kort, ottesidet Skaft, rund Knop med: »Jesus An. 1685«; omkring Bægeret: »Velsignelsens Kalck som vi velsigne: er det iche Christi Blods Samfund 1 Cor. 10, 16; mestermærke for Dionys Willadsen (Olrik Nr. 610). Disk, samtidig, med Indskrift: »Det Brød som vi bryde er det iche Christi Legemes Samfund 1 Cor. 10, 16«; samme Mærker.
Prædikestolen i Sigersted kirke har tidligere haft en indskrift i stolens nederste felt: »Christen Glob Sognepræst 1680«, men denne blev overmalet
Gravsten i Sigersted kirke opsat af Niels Thøgersens “Efterladte Fru Kæreste”. Gravstenen findes i korets nordvæg. Den er af ølandskalksten med indskriften: Niels Thøgersen, født i Hørn 11. Marts 1662, kgl. Maj. Forvalter paa Jægersborg Slot, gift 1. Gang med »den ædle dydpriselige her hvilende Elisabeth Nielsdatter Knoph, de velærværdige, højlærde, her forvarede Gudsmænd Hr. Christen Globs og Hr. Berthel Clausens efterladte Kæreste«, i et barnløst Ægteskab i 11 Aar, 2. Gang med Anna Dorothea Meller, Enke efter Provst, Mag. Laurs Grøngård, i Ægteskab i 19 Uger; død paa Eskimosegaard 1. Nov.
De fleste slægtsforskere hælder til at Andreas Cnopius (1468-1539), ærkediakon i Riga, var far til Hieronymus i Fridland (Pravdinsk) og farfar til den danske hofpræst Christopher Hieronymussen Knoph. Men kan det nu være rigtigt? hvad ved vi?
Vi ved at Andreas Cnophius (1468-1539) har et våbenskjold med 3 knopper (fremgår af Hoerchelmann) og at vi i Christopher Hieronymussen Knophs våbenskjold ligeledes har 3 knopper, jf. altertavlen i Kirke Stillinge kirke. Af det kan vi slutte at de 2 sandsynligvis er beslægtede.
Vi ved, at Christophers far hedder Hieronymus Knoph, jf. datidens navngivningstradition, da Christopher hedder Hieronymussen til mellemnavn.
Vi skal nok lede i højtstående kredse efter Christophers far og farfar, da Christopher jo bliver “Hofpræst”. Vi skal ikke regne med at hans far var præst, da mange præster blev udskiftet efter reformationen.
Aldersmæssigt kunne ærkediakonen i Riga Andreas Knophius passe fint. En Rigaforsker ved navn. L. Arbusow oplyser imidlertid, at Andreas først giftede sig i 1525, 57 år gammel. Hvis det er sandt kan han ikke være farfar til Christopher, som er født ca. 1535. Ifølge Hoerschelmann fik Andreas 3 børn: Sønnen Matthias, Elisabeth og en pige vi ikke har navnet på. Kunne der være et 4. barn, som Hoerschelmann ikke kendte til? Måske!
Katolske præster skulle leve i cølibat. Hvornår var tiden og reformationen moden til at præster kunne tillade sig at gifte sig? Kan han have haft et tidligere ægteskab, eller er det udelukket?
Andreas måtte i 1521 flygte fra Treptov på grund af de stærke reaktioner på deres nye lære. Andreas rejste til Riga, hvor han blev ansat som præst og i 1522 deltog i en heftig debat med de katolske præster. Han løb af med sejren og først efterfølgende kom der fart på reformationen. Havde han i 1521 fået ansættelse som præst, hvis han var gift?
Konklusion. Personligt tror jeg mindre og mindre på at Andreas er far til Hieronymus Knoph. Derimod er jeg ret sikker på, at der er slægtskab især på grund af våbenskjoldet. Måske er det i virkeligheden Andreas’s bror Jacob Knoph, som var kannik i Riga, der er far til Hieronymus og dermed farfar til Christopher? Nærmere kommer jeg det ikke lige nu – men vil forsøge at få flere informationer om Jacob.
Om Andreas Knopius: Jeg vil dog ikke undlade at nævne hvorfor Andreas er så interessant, for jeg er ret sikker på han er slægtning. Andreas blev født i Küstrin. Han blev elev og senere lærer ved en klosterskole i Treptow ca. 1517 i det østlige Pommern. Her var Johann Bugenhagen blevet rektor i ca. 1505. Da Luthers skrifter nåede Treptow, blev båden Bugenhagen og Knopken grebet af det og begyndte at angribe den katolske kirke. Det endte med at både Andreas og Bugenhagen måtte flygte. Andreas flygtede til Riga, hvor hans bror Jakob Knoph var kannik i St. Petri Kirken. Bugenhagen flygtede til Wittenberg, hvor han fik stor indflydelse på reformationen.
Andreas vandt hurtigt gehør for sine tanker i Riga og blev udnævnt til ærkediakon ved St. Petri kirke i Riga. Selv i vore dage huskes Andreas. Han udsendte i 1523 24 teser. Så vidt jeg forstår er de nogenlunde i overensstemmelse med Luthers teser. I 2017 blev der afsløret en mindeplade for Andreas og Luther, og der blev udsendt et frimærke med hans og Martin Luthers profiler. Den danske salmebog indeholder fortsat en af Andreas’s salmer, oversat af Grundtvig/B.S.Ingemann. Salmen kan høres her: Hvad skal os komme til for nød.
Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at besøge kirken i Riga.
Spor (jeg har kun fundet spor efter Andreas Knopken):
St. Petri kirke i Riga. Her skal være en gammel gravsten i kirken. Den er beskadiget og er muligvis lidt svær at finde. Så vidt jeg tolker beskrivelserne så er den indsat i en niche i kirken.
St. Petri kirke i Riga. Mindeplade opsat i 2017 for 500 året for reformationen. Der er tale om en meget stor messing? plade med indskrift. Så vidt jeg kan se på billederne er den inde i kirken. Umiddelbart ser det ud til at den kun gælder Martin Luther, men ser man godt efter kan man se at også Cnopius er nævnt. Teksten er i øvrigt på Lettisk.
St. Petri Kirke i Riga. Maleri af Knopkens – eller måske er det en glasmosaik ? – jeg er ikke sikker.
Latvia post. Frimærke o,75 Euro. Udsendt i anledning af 500 året. Frimærket viser profiler af både Andreass Knopkens og Martin Luther.
Den danske salmebog: Hvad skal os komme til for nød. Andreas Knöpken, Superintendent.
Kilder
Andreas Knopken, Der Reformator Rigas. D.F.Hoerschelmann, 1896, Leipzig.
Johan Paludan (eller Johannes) 1497-1561. Muligvis Johannes Van den Broek Paludan (Ancestry). Ifølge en gammelt håndskreven slægtstavle stammer han fra Gent i Flandern, Belgien. Han blev læge og også protestant. Historien fortæller at han blev han fængslet af Hertugen af Alba, men da denne blev syg, var Johan Paludan i stand til at kurere ham. For denne indsats fik han lov til at emigrere med sin familie og han bosatte sig i Lübeck. Senere blev han Dronning Dorotheas livlæge i Kolding.
Barbara Von der Rhone var ligeledes født i Gent i Flandern, Belgien. Hun blev hofdame for dronning Dorothea. En hofdame var typisk en adelsdame nær på dronningen.
Barbara blev begravet i Københavns domkirke. Det fremgår af bogen “Inscriptiones Hafnienses” fra 1668. En samler ved navn Peder Hansen Resen indsamlede midt i 1600 tallet gravskrifter over “mangfoldige af de fremragende Mænd, der hvilede i Frue Kirke, saavel som i Byens andre Kirker” (Vilh. Lorenzen). Det var nu ikke kun mænd, men i vores tilfælde også kvinder han indsamlede gravskrifter over. Han har gengivet inskriptionen fra Barbaras gravsten i bogen.. Jeg fik lov at kigge i bogen på biblioteket og mærke på det helt specielle gamle papir.
Inscriptionen fra Barbara Paludans gravsten i Københavns domkirke. Stenen er forsvundet efter en af de brande som kirken har været igennem.
Oversat (i samarbejde med Google translate) står der:
“Barbara Paludan, prydet med alle mødres dyder og fromhed, hustru til lægen og fysikeren D. Johannes Palludan fra Lubeck. Efter et lykkeligt og frugtbart ægteskab i 34 år og 16 års enkestand hos sin svigersøn og datter var hun blevet 68 år i dette herlige rige. Kaldet af dette jordiske liv til udødelighed. Svigersønnen Christopher Knoff, datteren Barbara og niecen Catharine Knoff lægger dette minde i respekt. Christoffer Knoff og arvinger”.
Barbara Von der Rhones døde 16 år efter sin mand. Hun er begravet i Københavns Domkirke, Vor Frue. Så vidt jeg har fået oplyst, så er gravstenen gået tabt i en af de brande, som domkirken har været udsat for. En enkelt kilder siger dog at den ligger “ude den lille Gang imellem Quindestolene“. Jeg har ikke kunnet finde den. Domkirken var dengang statens hovedkirke og vidste man ikke hvordan en Lutheransk gudstjeneste skulle forrettes, så kunne man se på hvordan de gjorde i Vor Frue. Frederik og Mary blev i 2004 gift i denne kirke.
Johannes Paludan blev begravet i Lübeck. Jeg har ikke kendskab til en evt. gravsten for ham.
Kilder:
Wikitree. Johannes Paludan. 1497
Ancestry
Inscriptiones Hafnienses. 1668
Vilh. Lorenzen, Vor Frue Kirke, Københavns domkirke 1927
Hieronymus Knoff (ca. 1500- ) er min 10 * tipoldefar og far til Christopher Hieronymussen Knoph (ca.1535-1611). Bemærk at navnene staves på mange forskellige måder i de forskellig kilder – retskrivning fandtes ikke på det tidspunkt.
Han levede i byen Friedland, som dengang lå i Preussen. I dag er byen sammen med resten af Østpreussen indlemmet i Rusland og udgør den russiske enklave Kaliningrad. Byen har skiftet navn og hedder i dag Pravdinsk og har ca. 4.200 indbyggere. I byen ligger en stor katedral bygget i 1300 tallet. Det fremgår af kirkens hjemmeside at den blev lutheransk efter reformationen. I en periode har den været anvendt som lagerhal, men er i dag overtaget af den russisk ortodokse kirke. Den renoveres løbende, da den har været i meget dårlig vedligeholdelsesstand. Jeg kender ikke byens og områdets historie, men byen må have spillet en større rolle end i dag, siden man har valgt at bygge så stor en kirke.
Mit gæt er at Hieronymus var en højtstående borger i byen Fridland midt i 1500 tallet, f.eks. købmand.
De fleste vælger at tro, at Hieronymus var søn af Andreas Knophius (ca. 1469-1539). Dette kan godt være tilfældet, men forbindelsen er ikke dokumenteret og jeg tror mindre og mindre på det. Læs mere under Andreas Knophius.
Spor:
Jeg har ikke fundet nogen spor efter Hieronymus Knoph, men har forsøgt at skrive til katedralen i Pravdinsk. Der er endnu ikke kommet svar.
Epitafium med maleri af Christopher Knoph har indtil begyndelsen af 1800 tallet hængt i Roskilde Domkirke. Nu ligger det i Nationalmuseets magasiner. Foto er udlånt af Jacob Jensens mor.
Christopher Hieronymussen Knoph (ca 1535-1611) og Barbara Johansdatter Paludan, mine 11*tipoldeforældre. Nok de mest prominente personer blandt vores aner (staves også som bl.a. Knoff, Knof, Knopken og Cnopius). Christopher og hans hustru Barbara er født kort tid efter reformationen.
Christopher er født i Friedland i Preussen. Han talte tysk. Preussen strakte sig ud langs Østersøen og Friedland ligger i det område, som i dag er den russiske enklave Kaliningrad mellem Polen og Lithauen. Christopher er søn af Hieronymus Knoph.
Christopher blev uddannet i Lutherstadt Wittenberg i 1557. Det var her Luther 30 år tidligere kom med de teser, som for altid ændrede kirken i Nordeuropa.
Efterfølgende blev Christopher præst hos Enkedronning Dorothea på Kolding slot (1560). Ifølge Vivi Jensens bog om Dorothea blev han afskediget fra dette job i 1567. Han mistede i den forbindelse det tiende fra Ravnstrup (under Viborg domkirke), som han havde modtaget. Det overførte dronning Dorthea til hans efterfølger.
Samme år, 1567 bliver han ansat som såkaldt “Tysk hofpræst” i København for den danske Kong Frederik II, der var konge fra 1559-1588.
Han deltager som feltpræst hos feltherren Daniel Rantzau (1529-1569) og deltager i Den Nordiske 7-årskrig. Daniel Rantzau havde ligesom Christopher studeret ved universitetet i Lutherstadt Wittenberg og fik kommando over den danske hær i “Skånelandende” dvs. Skåne, Halland og Blekinge. Daniel vendte tilbage fra et vinterfelttog op gennem Sverige i 1567-68 men bliver senere dræbt under belejringen af Varberghus i 1569. Kongen deltog også i den belejring, som ender med at Danmark går ud af krigen som vinder, men også med store omkostninger og tab. Det må være disse krigshandlinger Christoffer deltog i. Måske kendte Christopher og Daniel hinanden fra studietiden?
Efter krigen, i 1569, gifter Christopher sig med Barbara Johansdatter Paludan. Barbara er datter af Enkedronning Dorotheas livlæge (Medicus) og dennes hustru Barbara von der Rohne.
Sammen med Barbara får Christopher 13 børn. De ældste opkaldes ikke efter bedsteforældrene, men efter Feltherren Daniel, kongen og dronningen. Først derefter får børnene navne efter familien: Barbara og Hieronymus. Vi kender ikke til børn født i mellem 1573 og 1579. Det er sandsynligt, at der i den periode er født en datter, som er navngivet efter Christoffers mor.
Daniel 1571-1625. Præst ved Roskilde Domkirke. Sandsynligvis opkaldt efter Daniel Rantzau
Sofie ca. 1573. Gift med præsten Kraft ved St. Petri kirke i København (Tysk kirke). Opkaldt efter Dronning Sofie Amalie.
Frederik 1579. Præst i Aasum-S. i Skåne. Sandsynligvis opkaldt efter kong Frederik III.
Barbara ca. 1581. 3. hustru til præsten Oldorph ved Vor Frue kirke i Århus. Opkaldt efter mormor.
Hieronymus 1582-1652. Præst i Alsted kirke, Vestsjælland. Hieronymus er min 10 * tipoldefar, opkaldt efter sin farfar.
Cathrine ca. 1585. Gift med præsten Fanning i Bringstrup og Sigersted kirke, Vestsjælland.
Hedvig 1587 – 1592
Christian 1590 – 1595
Elias 1592 -1595
Margrethe
Christopher avancerer til øverste hofpræst og i 1572 står han for kongens vielse til 13-årige Sophie af Mecklenburg. Senere, i 1588, er Christopher også til stede i kongen sidste levetid og ved hans dødsleje. Der bliver holdt flere ligtaler i forskellige kirker for kongen. I Roskilde domkirke holder Christopher en ligtale, hvori han omtaler Kongens alkoholforbrug. Det var faktisk noget man talte om. Forskere, der har beskæftiget sig med det emne, er nået frem til, at kongen nok havde et stort alkoholforbrug især som ung før og under 7-årskrigen, men at han var ikke alkoholiker, som nogen ellers påstår. Kongen dør formentlig af en lungelidelse måske kræft. Christophers notater har været et væsentligt bidrag til at forbedre kongens eftermæle.
Der har tidligere været et epitafium over Christopher Knoph i Domkirken. Det blev imidlertid solgt til en smed i Roskilde på en meget berygtet auktion i domkirken i 1806. Det er meget medtaget, fordi smedens tyende havde skuret det med sand for at rengøre det. Topgavl og vinger er desuden brutalt afsavede tillige med de yderste ender. Epitafiet er senere i 1849 indgivet til Nationalmuseet. Billedet øverst i denne artikel viser et foto af Epitafiet.
Der er 2 gravsten i Roskilde Domkirke som er interessante i familiemæssig sammenhæng. Den ene er gravstenen for Christopher og Barbara. Den anden Daniels gravsten.
Christoper Knophs og Barbara Paludans gravsten ligger i gulvet korbuen bag alteret under billederne af de seneste biskopper.
Christoffers gravsten i Gotlandsk kalksten er 246*181 cm og dermed en af kirkens største, når man ser bort fra kongernes. Den ligger i dag i korgangen bag alteret. Oprindelig lå den i et kapel der hed Vor frue kapel bygget i 1310. I 1600’erne hed det derfor også Knopfs Kapel. Dette kapel blev imidlertid revet ned i 1774 for at give plads til det langt større kapel, som i dag kaldes Frederik d. 5. kapel. Knophs gravsten blev flyttet flere gange. En overgang lå den foran korskranken placering, men i dag ligger den i korbuen bag alteret lige under malerierne af de seneste biskopper i kirken. Stenen er knækket sandsynligvis under en af flytningerne.
Barbara døde i 1598 og hun blev begravet i kirken. Stenens påskrift er på latin. Oversat står der nogenlunde sådan: »Monument over Christophori Cnofii og Arvinger«. “Barbara Paludan, Datter af Hr. Johannes Paludan, læge i Lybæk og Hr. C. K.s hustru, moder til 13 Børn, død 1598 i sin alders 49., sit ægteskabs 29. år, begravet hos tre tidligere døde børn: Hedvig den søde døde 1592, 5 år gammel, Christian vor kære døde 1595, 5 år gammel og Elias den lille samme år 3 år gammel“. Der er gjort plads på stenen til indskrift for Christoffer, men den er aldrig tilføjet. I hjørnerne ses cirkler med de 4 evangelister. I kanten ses “forkrænkelighedssymboler”: frugtbundter, redskaber (le, fork, spade), dødningehoved og timeglas. Stenen er det ældst bevarede eksempel på dette motiv, som bliver senrenaissancens og barokkens mest yndede gravstensudsmykning.
Christopher Knopf fik en høj løn og en god pension efter kongens død. Han døde i 1611, 13 år efter sin hustru: Af “Historiske samlinger” fremgår: “Knoff blev (vist efter ansøgning?) fritaget for regelmæssig tjenestekort efter kong Frederiks død, men i meget nådige udtryk, og fik tillagt en rundelig pension; vel blev denne senere afkortet en smule i forbindelse med en større omtaksering af lenene, men halvandet år senere, da kronen inddrog alt gæsteri og sagefald af Århus kapitels tjenere, blev der udtrykkelig gjort en undtagelse med Arild Huitfeld og Christoffer Knoff »for deres lange og gamle tjeneste«, og endelig blev pensionsordningen på ny stadfæstet af kongen 16. okt. 1596″.
Christopher og Barbaras søn, Daniel Knoph’s gravsten ligger i gulvet i midterskibet mellem korskranken og bænkerækkerne
Daniel Knophs gravsten er lidt mindre end Barbaras og Christophers. Den ligger foran korskranken, og foran bænkerækkerne, og er lige akkurat ikke dækket af disse. Sidst jeg besøgte kirken var der en opstilling af løse stole ovenpå stenen, men det er alligevel muligt at se stenen.
Spor:
Gravsten for Christopher Knoph i Roskilde Domkirke
Gravsten for Daniel Knoph i Roskilde Domkirke
Knoffs ligtale for Frederik II skal være udgivet på tysk. I Jyske samlinger findes uddrag af denne.
Diverse efterladte skrifter – jeg har ikke selv gennemgået alle disse
Maleri af Christopher Knoph findes på Nationalmuseets magasiner. Det er meget medtaget da det blev solgt fra kirken på en auktion i begyndelsen af 1800 tallet. Køberens tyende rensede det med sand, hvilket desværre har taget en del af farven. Se fotogengivelsen ovenfor.
Kilder:
Roskilde domkirke, Nationalmuseet 1951 binde 1 og 2
Jyske Samlinger, Bind Ny række, 6 (1963 – 1965) har referer Knoff flere steder (s 256-277)
