Hvem er min 11 * tipoldefar?
De fleste slægtsforskere hælder til at Andreas Cnopius (1468-1539), ærkediakon i Riga, var far til Hieronymus i Fridland (Pravdinsk) og farfar til den danske hofpræst Christopher Hieronymussen Knoph. Men kan det nu være rigtigt? hvad ved vi?
- Vi ved at Andreas Cnophius (1468-1539) har et våbenskjold med 3 knopper (fremgår af Hoerchelmann) og at vi i Christopher Hieronymussen Knophs våbenskjold ligeledes har 3 knopper, jf. altertavlen i Kirke Stillinge kirke. Af det kan vi slutte at de 2 sandsynligvis er beslægtede.
- Vi ved, at Christophers far hedder Hieronymus Knoph, jf. datidens navngivningstradition, da Christopher hedder Hieronymussen til mellemnavn.
- Vi skal nok lede i højtstående kredse efter Christophers far og farfar, da Christopher jo bliver “Hofpræst”. Vi skal ikke regne med at hans far var præst, da mange præster blev udskiftet efter reformationen.
- Aldersmæssigt kunne ærkediakonen i Riga Andreas Knophius passe fint. En Rigaforsker ved navn. L. Arbusow oplyser imidlertid, at Andreas først giftede sig i 1525, 57 år gammel. Hvis det er sandt kan han ikke være farfar til Christopher, som er født ca. 1535. Ifølge Hoerschelmann fik Andreas 3 børn: Sønnen Matthias, Elisabeth og en pige vi ikke har navnet på. Kunne der være et 4. barn, som Hoerschelmann ikke kendte til? Måske!
- Katolske præster skulle leve i cølibat. Hvornår var tiden og reformationen moden til at præster kunne tillade sig at gifte sig? Kan han have haft et tidligere ægteskab, eller er det udelukket?
- Andreas måtte i 1521 flygte fra Treptov på grund af de stærke reaktioner på deres nye lære. Andreas rejste til Riga, hvor han blev ansat som præst og i 1522 deltog i en heftig debat med de katolske præster. Han løb af med sejren og først efterfølgende kom der fart på reformationen. Havde han i 1521 fået ansættelse som præst, hvis han var gift?
Konklusion. Personligt tror jeg mindre og mindre på at Andreas er far til Hieronymus Knoph. Derimod er jeg ret sikker på, at der er slægtskab især på grund af våbenskjoldet. Måske er det i virkeligheden Andreas’s bror Jacob Knoph, som var kannik i Riga, der er far til Hieronymus og dermed farfar til Christopher? Nærmere kommer jeg det ikke lige nu – men vil forsøge at få flere informationer om Jacob.
Om Andreas Knopius: Jeg vil dog ikke undlade at nævne hvorfor Andreas er så interessant, for jeg er ret sikker på han er slægtning. Andreas blev født i Küstrin. Han blev elev og senere lærer ved en klosterskole i Treptow ca. 1517 i det østlige Pommern. Her var Johann Bugenhagen blevet rektor i ca. 1505. Da Luthers skrifter nåede Treptow, blev båden Bugenhagen og Knopken grebet af det og begyndte at angribe den katolske kirke. Det endte med at både Andreas og Bugenhagen måtte flygte. Andreas flygtede til Riga, hvor hans bror Jakob Knoph var kannik i St. Petri Kirken. Bugenhagen flygtede til Wittenberg, hvor han fik stor indflydelse på reformationen.
Andreas vandt hurtigt gehør for sine tanker i Riga og blev udnævnt til ærkediakon ved St. Petri kirke i Riga. Selv i vore dage huskes Andreas. Han udsendte i 1523 24 teser. Så vidt jeg forstår er de nogenlunde i overensstemmelse med Luthers teser. I 2017 blev der afsløret en mindeplade for Andreas og Luther, og der blev udsendt et frimærke med hans og Martin Luthers profiler. Den danske salmebog indeholder fortsat en af Andreas’s salmer, oversat af Grundtvig/B.S.Ingemann. Salmen kan høres her: Hvad skal os komme til for nød.
Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at besøge kirken i Riga.
Spor (jeg har kun fundet spor efter Andreas Knopken):
- St. Petri kirke i Riga. Her skal være en gammel gravsten i kirken. Den er beskadiget og er muligvis lidt svær at finde. Så vidt jeg tolker beskrivelserne så er den indsat i en niche i kirken.
- St. Petri kirke i Riga. Mindeplade opsat i 2017 for 500 året for reformationen. Der er tale om en meget stor messing? plade med indskrift. Så vidt jeg kan se på billederne er den inde i kirken. Umiddelbart ser det ud til at den kun gælder Martin Luther, men ser man godt efter kan man se at også Cnopius er nævnt. Teksten er i øvrigt på Lettisk.
- St. Petri Kirke i Riga. Maleri af Knopkens – eller måske er det en glasmosaik ? – jeg er ikke sikker.
- Latvia post. Frimærke o,75 Euro. Udsendt i anledning af 500 året. Frimærket viser profiler af både Andreass Knopkens og Martin Luther.
- Den danske salmebog: Hvad skal os komme til for nød. Andreas Knöpken, Superintendent.
Kilder
- Andreas Knopken, Der Reformator Rigas. D.F.Hoerschelmann, 1896, Leipzig.
- Andreas Knopkens 24 teser.