Sødt, surt, sprødt, blødt og omami. Det er en meget frisk og dejlig lagkage som rækker til 4 – 6 personer. Opskriften stammer fra min mormors opskriftsamling. Der er ikke navn på men mit gæt er, at dette er en af min mors moster Maries egne opskrifter. Jeg er sikker på at den også kan bages med anden frugt, gerne frugt med lidt kant som modvægt til det søde f.eks. mirabeller eller kvæder.
Stikkelsbær kage med marengs. Sødt, surt, sprødt, blødt og omami. En dejlig og anderledes lagkage.
1 lagkagebund, færdigkøbt eller hjemmebagt
Kagecreme:
2 dl mælk
1 æg
1 spsk sukker
1 top-spsk mel.
Stikkelsbærkompot:
300 g stikkelbær (evt. frosne)
200 g sukker – efter smag
Marengsbund:
2 æggehvider
175 g sukker
Ingredienserne til kagecremen piskes sammen og bringes i kog under omrøring. Koger 3-4 minutter hvorefter cremen afkøles helt.
Stikkelsbær bringes langsomt i kog uden tilsætning af vand. Lad væsken koge ind så kompotten bliver stiv. Tilsæt sukker efter smag. Den må ikke være for sur. Når sukkeret er opløst afkøles kompotten helt.
Pisk æggehviderne helt stive og tilsæt sukkeret lidt efter lidt mens der fortsat piskes. Hæld massen ud i en form til lagkagebunde. Alternativ brug den bagte lagkagebund som skabelon og tegn rundt om den på et stykke bagepapir. Fordel marengsmassen indenfor stregen så lagkagebund og marengsbund får samme størrelse. Bag marengsbunden i 1 time ved 120 grader. Den må ikke blive brun.
Saml kagen: læg lagkagebunden på et fad. Smør den over med stikkelsbærkompot. Lad gerne bund og stikkelsbær trække f.eks. til næste dag. Fordel kagecreme ovenpå og læg marengsbunden på til sidst.
Original opskrift fra min mormors opskriftsamling.
Biskop Jørgen Hanssen, min tip3-oldefar’s barnebarn og min oldefars fætter.
Jørgen Hanssen. Maleriet er skænket af familien til Igen kirke.
Min tip3-oldefar, Jørgen Hanssen, var farfar til Biskop Jørgen Hanssen (1802-1889). Han var i en periode biskop over Als og Ærø og samtidig præst i både Notmark og Igen kirke, men blev afsat fra stillingen som biskop over Ærø efter krigen i 64 og førte en bitter kamp mod Danmark om sin ret til pension.
Han har skrevet en bog; “Kritik des Armenwesen ” (Kritik af fattigvæsnet) i 1834. Han var både kritisk og forstående overfor de fattige. Han mente at den arbejdende klasse var for undertrykt. De arbejdede hele livet uden at de nogensinde ejede noget, og det var næsten umuligt at få lov til at købe noget hvis man sparede op. Men samtidig gik han varmt ind for at bygge arbejdsanstalter, som i princippet svarede til tugthusene, dog ikke med den skam og æresløshed som fulgte med disse.
Jørgen Hanssens hustru, Anna Margrethe Schwensen. Det kongelige bibliotek.
I “Et tilbageblik” skriver H.P. Hanssen, at han i 1876 blev inviteret af Jørgen Hanssen til at besøge ham alene, så de “i ro og mag kunne tale om fremtiden”. Samtalen kom dog mest til at handle om fortiden. Hans karriere blev præget af de skiftende omstændigheder som krigene medførte.
Han fyldte Egen kirke og fik stor betydning for danskhed og kirkeliv på hele Nord-Als og blev af samtiden opfattet som en kontroversiel personlighed, det nok er værd at beskæftige sig med. Herman Bang siges i bogen “Tine” at give et frit billede af ham.
Spor:
Notmark kirke: Mindetavle for Jørgen Hanssen bag på alteret. Jørgen Hanssen var biskop og barnebarn af vores Ane: Jørgen Hanssen f. 1732. ( Min tipoldefars fætter).
Egen kirke: Maleri af biskop Jørgen Hanssen i kirken. Fætter til min tipoldefar. Gravsten på Egen kirkegård.
Herman Bang: Tine. Roman.
Kilder:
Fattiggårde på landet i Sønderjylland. Menneskeliv på samfundets udkant. Museum Sønderjylland. Anne Marie Jacobsen Birgit Weitling. 2008.
Der er flere spor efter min slægt på Als. Navne som Hammer, Crucow, Monrad, Lorenzen og Brandt genfindes på mange af kirkernes lister over præster og vi er efter stor sandsynlighed beslægtede med de fleste. Husk at navnene kommer i mange stavemåder: Monradi, Laurentius, Crucovi osv. De er aner og slægtninge af min tip2-oldemor Cecilie Catharina Hammer.
Cecilie Catharinas aner her opdelt i 5 grupper. Klik på billedet så du får en større version
Cecilie Catharinas aner er her opdelt i 5 grupper:
Cecilies forældre, bedste- og oldeforældre, der primært levede som præster og degne på Als
Skipperen på Ærø, Hans Laue Lorentzens aner. Hans Laue Lorentzen var selv skipper, men hans aner tæller forskellige præster på Als.
Slægterne Crucow og Monrad. Det var en velanskreven præsteslægt på Als med et interessant stamtræ, som er beskrevet under gruppe 5.
Middelalderslægterne i Tyskland. Slægten kan her føres helt tilbage til 1100 tallet.
1 – præster og degne på Als
Der er omfattende viden om Cecilies aner. Slægten kan følges langt tilbage og indeholder mange prominente personer. På denne side kan du læse om den del af slægten der kan spores på Als. 2 spor går ud over Als-området – det ene løber hen over Sjælland, og det andet går i ned i Tyskland. Læs mere om Hammerslægten på Sjælland her, og præsteslægten i Tyskland her.
Oversigten over Cecilie Hammers aner er som omtalt omfattende. Selv var hun datter af degnen Hans Jørgen Hammer og hustruen Maria Dorthea Pedersdatter Berg. Begge kom fra ansete familier.
Cecilie Catharina Hammers Aner (Mine tip 2,3,4,5-oldeforældre)
Cecilies aner har på fædrenes side i 4- 5 generationer været være præster/præstekoner/degne i Ulkebøl, Notmark og Ketting kirker på Als. Hendes farmor var datter af præsten i Ulkebøl (se den øverste del af anetavlen).
Cecilies aner på mødrenes side har i op mod 10 generationer været præster på Als. Her er det sogne i Sønderborg, Nordborg, Egen (kaldtes tidligere Igen) og Nordborg. En af dem, min tip8-oldefar Dominicus Lorenzen (den ældre) (1585-1639), gift med Agathe Hümkins (Himkens)(ca. 1603-1664), var hofpræst fra ca. 1618-1639 på Sønderborg Slot. De sidste år var han tillige sognepræst på Nordborg slot. Han var hofpræst for Dronning Dorotheas og Christian 3. efterkommere i 3 generationer, Hertug Hans den yngre, sønnen Hertug Alexander og sønnesønnen Hertug Hans Christian på slottet. Hertug Hans den yngre, som havde gjort Als og Ærø til sit storgods præget af en række store hovedgårde, som bønderne i de omgivende landsbyer gjorde hoveri til. Der går mange historier om Hertug Hans. Den almindelige befolkning var af gode grunde ikke glade for Hertug Hans og det der foregik.
2 Hammer og Knoph på Sjælland
Præstefamilien på Sjælland har efterladt sig både sølv og portrætter i kirkerne og en stor gravsten i Roskilde Domkirke. Læs mere her.
3 Skipperen på Ærø, min tip5-oldefar og hans aner.
Hans Laue Lorentzen, min tip5 oldefar og hans Aner, mine tip5,6,7,8-oldeforældre.
Min tip 5 oldefar Hans Laue Lorentzen var skipper i Sønderborg. Hans far Dominicus er sandsynligvis barnebarn af Dominicus Lorenzen (den ældre) (1586-1619).
En anden gren af Cicilies aner på mødrene side er familien Brandt. Den gren var i generationer tilknyttet Sønderborg slotskirke i forskellige stillinger: sognepræst, kapellan og vesperpræst. Familien Brandt er en vidt forgrenet slægt og der findes næppe en kirke på Als der ikke har “sin egen Brandt”. Navnet Brandt stammer fra byen Brande hvorfra familien kom i 1500 tallet.
En uhyggelig historie om et barnebarn af Dominicus den ældre: Magdalene Brandt giftede sig med præsten i Asserballe, Steen Rohde. Sten fik en hård medfart under Svenskekrigen. Wieberg skriver om ham: en god, from, ærlig og redelig Mand; ynkeligt mishandlet af de Svenske, der tog Alt, hvad han eiede, og tilsidst hængte ham op ved hans Skjæg; Andre skriver at det var de polske (de fik nemlig skyld for det værste) som gjorde det, og at de borede et hul i et træ og puttede hans lange Skjæg ind deri og naglede ham nu saaledes fast til Træet ved at slaae et stort Søm fast i Hullet. I denne Stilling måtte han rolig blive staaende i Kulden, medens de plyndrede hans Præstegaard. Årsagen var at de havde ham mistænkt for at have gravet skatte ned.
4. Slægterne Crucow og Monrad
Mette Cathrine Crucow er min tip5-oldemor. Hun er ud af en præsteslægt. Man kan genfinde navnet Crucow blandt præsterne i mange af de alsiske kirker.
Læg mærke til Johannes Davidsen Monrad. Om ham siger Wiebergs præstehistorie: “Altid en flittig mand på sit studerekammer og en god latinsk poet. Der har tidligere været spor efter både Johannes (1566-1623) tip9-oldefar og hans søn David Monrad (1591-1653) i Ketting Kirke. Begge er begravede ved såkaldt indmurede begravelser i kirkens kor. Johannes begraves sammen med hans hustru og mor. David begraves med hustru og flere navngivne fuld- og halvsøskende og et fornemt barn, herunder formentlig min tip8-oldemor. Personerne i graven er ikke døde samtidig, men over en periode. De synlige spor er forsvundet. Jeg har fået fortalt at de indmurede grave almindeligvis kun indeholder urner efter de døde. I særlig tilfælde har det været balsamerede lig.
I Ketting kirke har der desuden tidligere været en “lille Klocke, der henger i Spiren … Støbt i Min Sal. Farfaders Hr. Johannis Monrads tid”. Den forsvandt formentlig ved en ombygning i 1773.
Fra ham nedstammer i øvrigt prins Richard, som var gift med prinsesse Benedickte. Han er på samme efterkommertrin som min mor, og derved en “langt ude fætter”.
En gammel slægtsfortælling siger, at vi nedstammer fra Luther eller Luthers kone. Andreas Johannsen har undersøgt dette. Han mener at man kan udelukke Luther idet der er et relativt stort kendskab til Luthers slægt. Imidlertid er det muligt at Johannes Davidsen Monrads mormor var Magdalena von Bora, søster til Luthers kone Katharina von Bora. Helt sikre kan vi dog ikke være.
5. Middelalderslægten
Middelalderslægten rummer mange spændende navne. Der er tale om meget gamle, ekstremt rige tyske/schweitsiske adelsslægter, som kendes så langt tilbage som 1100 tallet. På grund af de omfattende informationer har jeg valgt at give dem deres egen side, se her.
Spor
Ulkebøl kirke: Gravflise i skibets midtergang over min tip7-oldefar Samuel Krukcau; Læg desuden mærke til de mange fliser over familien Hammer, som er nært beslægtede med mine aner.
Notmark kirke: Jørgen Crucow (tip9-oldefar står først på præsterækken var den første på Als der gik over til den lutherske religion. Altersølvet er skænket af Georgivs Crvcovivs (Jørgen Crocow). Navnet er påført. Præstestolen er påført øverst på det høje rygpanel er indskrevet: Crvcovivs me dedit. Desuden et maleri af min tip9-oldefar Jørgen Crucow knælende med hustru og 3 sønner og en datter. Der er desuden et maleri af min tip8-oldefar Frederik Crucow og hans hustru i kirken. Udenfor kirke finder man en kirkeklokken. Klokken skulle i 1918 afleveres til militæret for at blive omsmeltet til våben. Den nåede dog aldrig længere end til Sønderborg. Den er aldrig blevet genophængt, men bærer navnet Georgius F. Crvcovivs.
Ketting kirke: Sygekalk og Disk bærer giverens/sognepræstens navn: Johannes Monrad.
Sønderborg: Sct. Marie kirken. Portræt af min tip7-oldefar Nicolai Nicolaussen Brandt (1650-1693) i kirken.
Nordborg: Gravsten efter Martin Crucau på Nordkapellets gavl. Alterkalk og disk skænke af Johannes Monrad. Udenfor Nordborg kirke stå en støbt klokke med indskrift Johannes Monrad.
Kilder
H.P. Hanssen: Et tilbageblik.
Sagn fra og angaaende Als. Se historien på Alsnissen.dk Nr 83.
Nationalmuseet. Danmarks kirker: Sønderborg amt: Ketting kirke, Sønderborg kirke, Nordborg kirke, Notmark kirke og Ulkebøl kirke.
H.P. Hanssen. Et tilbageblik II. s 37 ff.
Wibergs præstehistorie, online version.
Familien Monrads oprindelse 1300-1600. Dr. S. Otto Brenner.
Slægten Monrad, H.P. Hanssen-Nørremølle, prins Richard, grev Jefferson og Danmark. Forum for slægtshistorie. 1995-1999 Gemmesider.
Hammerslægten på Sjælland har navnet “Hammer” efter sognet Hammer-Lundby , som ligger lidt syd øst for Næstved. Derfra har vores aner fået præstekald i Lyng-Broby, videre til Køng og sidst til Ulkebøl på Als.
Hammerslægten har stort set sat sig spor i alle de sognekirker de har arbejdet i . Mest almindeligt har de doneret en alterkalk til kirken eller fået deres initialer i kirken. Men der er også 2 meget flotte malerier.
I Lynge kirke er der et maleri (Epitafium) af min tip7-oldemor Elisabeth Hieronymus Knoph.
I Køng kirke er der et helt specielt maleri, som viser både Anna Cathrine Lydichdatter, min tip6-oldemor, begge hendes forældre og hendes mors første mand. Desuden viser det en række søskende.
Spor:
Hammer kirke: tip8-tipoldefar Jørgen Lauritzens navn på kirkekalken, gravsten for tip9-oldeforældre Lauritz Jørgensen og Ellen Pedersdatter i kirken.
Lynge kirke: Maleri (Epitafium) af Elisabeth Hieronymus Knoph (min tip7-oldemor). Hun var gift 3 gange. Jeg nedstammer fra hendes 2. mand: Lauritz Jørgens Hammer. På maleriet ses hun med sin 3. mand Andreas Schytte.
Vester Broby kirke: Andreas Schytte, min tip7-oldemors 3. mand har givet alterstagerne til kirken.
Køng kirke: Maleri i kirken viser Karen Poulsdatter længst til højre (min tip7-oldemor) , hendes 1. mand præsten Hans Caspersen længst til venstre. Den lille dreng er hans søn. Ved siden af Hans står præsten Lydiche Eilersen (min tip7-oldefar) , som Karen var gift med 2. gang og i mellem de to deres datter Anna Cathrine (min tip6-oldemor). De øvrige børn kan vi ikke sætte navn på.
Kilder:
Nationalmuseet værk: Danmarks kirker.
Et præstebillede i Køng kirke. Bodil Madsen. Historisk samfund for Præstø amt. 2019. Kan downloades her fra Slægtsforskernes hjemmeside
Dorthea Cæcilie Eriksen, i familien kaldet Ødde, var datter af moster Dotte. Hun blev født i 1917 og døde først i 2013 i en alder af 96 år. Opskriften stammer fra min mormors opskriftsamling.
200 g smør (stuetemperatur)
250 g sukker
150 g mel
2 æg (delt i blommer og hvider)
1 tsk. bagepulver
1 dl (6 spsk) kogende vand
Enten mandeldråber eller reven skal af en usprøjtet citron
Enten: citronglasur af saft af en citron og flormelis
Eller: kakaoglasur af 1 spsk kakao, 3 spsk kogende vand og flormelis
Smør og sukker røres meget grundigt (10 minutter) . Pisk æggehviderne helt stive. Bland mel og bagepulver grundigt.
Rør smør-sukkerblandingen forsigtigt med mel, æggeblommer og vand til det lige akkurat er jævnt. Rør lidt af de stiftpiskede æggehvider i dejen. Vend dernæst forsigtigt resten af æggehviderne i. Hæld dejen i en smurt springform drysset med rasp.
Sæt kagen i en kold ovn indstillet til 160 grader. Bag i 1 time. Stik i den med en kniv for at teste om den er færdig.
Hans Christian Andresen (1791-1847) og Cecilie Catharina Hammer (1802-1884) er mine tip2-oldeforældre. Hans Christian var gift 2 gange. Jeg er efterkommer efter hans 2. hustru Cecilie Catharina Hammer.
Hans Christians første hustru Anne Marie døde i 1820 efter bare 3 års ægteskab. Anne Marie døde dagen efter fødslen af sit 3. barn Christen. Barnet døde samme dag det blev født, men er ikke angivet som dødfødt i kirkebogen. Der var allerede 2 børn i ægteskabet. Et af disse døde et år efter moren:
Andreas Andresen (1818- ).
Hans Christian Andresen (1819-1821).
Christen Andresen (1820-1820)
Anden gang blev Hans Christian i 1821 gift med Cecilie Catharina Hammer. Med hende fik han 7 børn:
Christen var oprindelig boelsmand (gårdejer) på gården Højgaard på adressen Ulkebøldam 9, Ulkebøl. Da Hans Christian og Cecilie overtager gården har den allerede været i slægtens eje i mange generationer (1670 (måske tidligere) -1829), men Hans Cristian kunne ikke finde sig i den hoveripligt, som lå på gården. I 1826, samme år som min tipoldemor bliver født, flytter familien derfor til Sottrup (Kasmosevej 14, Snogbæk?) . Gården på Ulkebøldam brændte i 1869, så den gård der ligger der i dag er ikke identisk med Hans Christian og Cecilies gård.
Om Hans Christians forældre ved jeg ikke noget ud over deres navne. Det var Andreas Christensen (1758-1833) og Helene Maria Hansdatter (1754-1827).
Cecilie Catharina Hammers aner i 3 generationer.
Derimod har jeg en hel del mere viden om Cecilie Catharina Hammers aner. Faktisk kan vi føre noget af hendes slægt helt tilbage til starten af 1100 tallet (middelalderen).
Slægtsgården i Ulkebøl findes stadig men ifølge Jyske Vestkysten 15. juni 2022 i en ret ringe stand. I forbindelse med anlæg af omfartsvejen i 1980, afskæres jorden fra slægtsgårdens bygninger. I dag er stuehuset og maskinhuset derfor flyttet til Tvedmark 1 og bygningerne solgt.
