Forfatter: admindorthe

Hans Christian Andresen og Cecilie Catharina Hammer

Hans Christian Andresen (1791-1847) og Cecilie Catharina Hammer (1802-1884) er mine tip2-oldeforældre. Hans Christian var gift 2 gange. Jeg er efterkommer efter hans 2. hustru Cecilie Catharina Hammer.

Hans Christians første hustru Anne Marie døde i 1820 efter bare 3 års ægteskab. Anne Marie døde dagen efter fødslen af sit 3. barn Christen. Barnet døde samme dag det blev født, men er ikke angivet som dødfødt i kirkebogen. Der var allerede 2 børn i ægteskabet. Et af disse døde et år efter moren:

  • Andreas Andresen (1818- ).
  • Hans Christian Andresen (1819-1821).
  • Christen Andresen (1820-1820)

Anden gang blev Hans Christian i 1821 gift med Cecilie Catharina Hammer. Med hende fik han 7 børn:

Christen var oprindelig boelsmand (gårdejer) på gården Højgaard på adressen Ulkebøldam 9, Ulkebøl. Da Hans Christian og Cecilie overtager gården har den allerede været i slægtens eje i mange generationer (1670 (måske tidligere) -1829), men Hans Cristian kunne ikke finde sig i den hoveripligt, som lå på gården. I 1826, samme år som min tipoldemor bliver født, flytter familien derfor til Sottrup (Kasmosevej 14, Snogbæk?) . Gården på Ulkebøldam brændte i 1869, så den gård der ligger der i dag er ikke identisk med Hans Christian og Cecilies gård.

Om Hans Christians forældre ved jeg ikke noget ud over deres navne. Det var Andreas Christensen (1758-1833) og Helene Maria Hansdatter (1754-1827).

Cecilie Catharina Hammers aner i 3 generationer.

Derimod har jeg en hel del mere viden om Cecilie Catharina Hammers aner. Faktisk kan vi føre noget af hendes slægt helt tilbage til starten af 1100 tallet (middelalderen).

Slægtsgården i Ulkebøl findes stadig men ifølge Jyske Vestkysten 15. juni 2022 i en ret ringe stand. I forbindelse med anlæg af omfartsvejen i 1980, afskæres jorden fra slægtsgårdens bygninger. I dag er stuehuset og maskinhuset derfor flyttet til Tvedmark 1 og bygningerne solgt.

Kilder:

Lydiche Eilersen og Karen Poulsdatter

Præstebillede i Køng kirke. Yderst tv. præsten Hans Caspersen med hans lille søn fra første ægteskab, Jacob. Ved hans side står Lydiche Eilersen. Til højre for Lydiche hans datter Cathrine og til højre for hende Karen Pouldatter. Det er ikke muligt at navngive de 3 piger nederst i højre side. Børn med kranse om hovedet er døde som små.

Lydiche Eilersen (1630-1681) og Karen Poulsdatter (1623-1713) er mine tip7-oldeforældre. Deres datter (Anna) Cathrine Lydichdatter (1657-1715) er min tip6-oldemor.

Karen Poulsdatter blev født cirka år 1623. Hun er antageligt datter af en provst over Hammer herred og sognepræst i Sværborg sogn, Poul Pedersen Udby og hans kone Elisabet Søffrensdatter. Sværborg er nabosogn til Køng. Hun var gift 2 gange med præster i Køng. Første gang med sognepræsten Hans Caspersen. Efter hans død med hans efterfølger Lydiche Eilersen, der blev præst i sognet samme år. Hun omtales enten som Karen Hr. Hansis eller karen, Hr. Lydiches. Det kan ikke endeligt bevises men meget tyder på at hun var søster til Dorthea Poulsdatter Sverborig, og til Johanne Poulsdatter Sverborig, da både hun og hr. Hans er faddere til deres børn (I.h.t. Bodil Madsen) .

Lydiche Eilersen blev født i 1630 på Antvorskov slot. Han var søn af en kongelig berider og staldmester Eiler Pedersen og hans hustru Else Knudsdatter på Antvorskov slot.

Deres datter Cathrine giftede sig med Hieromymus Hammer, som blev født som søn af Lauritz Jørgensen Hammer og Elisabeth Knoph, der var præst i Lynge Broby sogn., Hieronymus overtog senere overtog stillingen som præst i Køng.

Spor:

  • Maleri i Køng kirke omtalt ovenfor.
  • Gravsten efter Hans Caspersen og hans første hustru Beate Jacobsdatter i kirken

Kilder:

Hieronymus Christophersen Knoph

Hieronymus Christophersen Knoph er min tip8-oldefar. Han er født i Roskilde i en stor børneflok som søn af Hofpræsten Christopher Hieronymussen Knoph. Wieberg skriver at der var 13 børn i alt. Kun en kunne arve faderens kald i Roskilde og det blev Hieronymussens bror Daniel.

Traditionen tro ventede Hieronymus med at gifte sig til han havde fået en præstestilling. Det fik han i Alsted – Fjenneslev sogn. Der er tale om to kirker i med fælles præst. Sammen med stillingen fulgte den tidligere præsts ugifte datter Elisabeth Nielsdatter. Det var tilsyneladende ikke det store problem, måske fordi hun var ung, faktisk hele 17 år yngre end ham. Sammen fik de 12 børn. Sønnen Niels arver præstestillingen efter sin far, så slægtens tilknytning til Alsted – Fjenneslev varer i 41 år.

Flere af børnene gifter sig med eller får præstekald:

  • Niels Hieronymussen Knoph arver præstestillingen efter sin far, så slægtens tilknytning til Alsted – Fjenneslev varer i 41 år.
  • Elisabeth Hieronymusdatter Knoph (1624-1659) bliver således gift med præsten Lauritz Jørgensen Hammer i Lynge-Broby sogn. Elisabeth bliver min tip7-oldemor.
  • Cathrine Hieronymusdatter Knoph (1625-1659) gifter sig med præsten i Herfølge-Sæder sogn
  • Daniel Hieronymussen Knoph ( – 1661) bliver præst i Munke-Bjergby- og Bromme Sogn
  • Frederik Hieronymussen Knoph (1639-1687) bliver præst i Stege kirke på Møn
  • Hans Hieronymussen Knoph ((1627-1693) bliver (formentlig) præst i Høxeryd kirke i Skåne, skriver Wieberg. Jeg har ledt efter denne kirke men ikke fundet den. Ved du hvor den ligger, så er jeg meget interesseret. Den kan jo være nedlagt.
  • Øvrige kendte børn er Barbara og Christopher. Der må der være 5 mere som vi ikke har navne på. Deres videre skæbne er ikke nævnt i Wiebergs præstehistorie, så de har nok valgt et liv udenfor kirken eller er døde som små.

Spor:

  • I Alsted kirke er Hieronymus’s navn på alterkalken. Der er tale om en kalk med det ældste Københavns-mærke der findes – et kronet K. og et Mestermærke. under foden er der indgraveret: “Alstedt Kirkis Kalck og Disk fornyet Anno 1625. H. Geron Knop oc Kirkevere Niels Gad oc Anders Jensøn oc Vecten derpaa er 46 Lot“.
  • Alsted kirke: Kisteplacle (en plade af messing) over Birgitte Berthelsdatter Aqvilon. Gift med tvende hæderlige Sognepræster i Alsted, Niels Hieronymusøn Knoph i 10 år, 4 børn og Jacob Borchardsen i 14 år, 8 børn. Niels er den søn som overtog præstekaldet efter sin far.

Kilder:

  • Wiebergs præstehistorie onlineudgaven