
Lydiche Eilersen (1630-1681) og Karen Poulsdatter (1623-1713) er mine tip7-oldeforældre. Deres datter (Anna) Cathrine Lydichdatter (1657-1715) er min tip6-oldemor.
Karen Poulsdatter blev født cirka år 1623. Hun er antageligt datter af en provst over Hammer herred og sognepræst i Sværborg sogn, Poul Pedersen Udby og hans kone Elisabet Søffrensdatter. Sværborg er nabosogn til Køng. Hun var gift 2 gange med præster i Køng. Første gang med sognepræsten Hans Caspersen. Efter hans død med hans efterfølger Lydiche Eilersen, der blev præst i sognet samme år. Hun omtales enten som Karen Hr. Hansis eller karen, Hr. Lydiches. Det kan ikke endeligt bevises men meget tyder på at hun var søster til Dorthea Poulsdatter Sverborig, og til Johanne Poulsdatter Sverborig, da både hun og hr. Hans er faddere til deres børn (I.h.t. Bodil Madsen) .
Lydiche Eilersen blev født i 1630 på Antvorskov slot. Han var søn af en kongelig berider og staldmester Eiler Pedersen og hans hustru Else Knudsdatter på Antvorskov slot.
Deres datter Cathrine giftede sig med Hieromymus Hammer, som blev født som søn af Lauritz Jørgensen Hammer og Elisabeth Knoph, der var præst i Lynge Broby sogn., Hieronymus overtog senere overtog stillingen som præst i Køng.
Spor:
- Maleri i Køng kirke omtalt ovenfor.
- Gravsten efter Hans Caspersen og hans første hustru Beate Jacobsdatter i kirken
Kilder:
- Et præstebillede i Køng kirke. Historisk samfund for Præstø amt. 2019 Bodil Madsen
- Wiebergs Præstehistorie. Online udgave
- Køng kirke. Nationalmuseet.