Forfatter: admindorthe

Elisabeth Knoph (1624-ca 1690) er min 7*tipoldemor. Hun er født i Alsted Fjenneslev Sogn, hvor hendes far Hieronymus Christophersen Knoph, min 8*tipoldefar var præst.

Hun gifter sig med 3 efter hinanden følgende præster i Lynge og Broby kirker. Den første er præsten Søren Hanssen Nyborg. Hun får 4 børn med ham.

Da han dør gifter hun sig i 1651 med Laurits Jørgensen Hammer (min 7*tipoldefar), med hvem hun får i hvert fald 3 børn, hvoraf den ene bliver min 6*tipoldefar Hieronymus Hammer. Med ægteskabet forsvinder navnet Knoph ud af min slægt og erstattes af Hammer, som nedarves i slægten de næste 150 år. Sammen får de

• Kirstine Lauritsdatter Hammer
• Abigael Lauritsdatter Hammer
• Cathrine Lauritsdatter Hammer
• Hieronymus Lauritzen Hammer, som bliver min 6*tipoldefar

Efter Laurits’s død gifter Elisabeth sig for 3. gang 44 år gammel i 1668 med den 10 år yngre Anders Christensen Schytte. De to lever sammen i 22 år før hun dør. De får ikke børn sammen. Schytte havde deltaget i Københavns forsvar. Han var “blind i 6 Aar, men kunde Evangelierne udenad; havde et høit Mæle og en reen Udtale; kunde høres langt udenfor Kirken; god Philolog og latinsk Poet; nidkjær, opbyggelig og redelig“, skriver Wieberg. Ved Elisabeths død er Schytte 56 år. Han gifter sig igen og får 4 børn.

Lynge og Vesterbroby har i århundrede haft fælles præst.

I Lynge kirke hænger der et Epitaphium med et maleri af Andreas Skytte og Elisabeth Knoph. Alterkalken bærer Skyttes navn og desuden har Skytte forfattet en latinsk indskrift på korets Nordvæg, som starter med “Hanc rogo merdecem vivos….”. Oversat står der:

“Denne Løn udbeder jeg af de levende, naar jeg er død: at de indtil Herrens Genkomst ikke forstyrrer den saliges Ben; thi Gud straffer Misgerningerne, ser det, og som en retfærdig Dommer over en uretfærdig Sag drager han dem til Ansvar for sin Domstol“.

Spor:

• Lynge kirke: På korbuen i kirken er præsterækken smukt malet op – begyndende i 1607. Alterstagerne af sølv er påført navnet Skytte.
• Lynge kirke: i Koret hænger et maleri af Skytte og Elisabeth.
• Lynge kirke: I kirken hænger udsnit af en gammel altertavle rundt omkring i kirken. Desuden er der opstillet figurer på en hanebjælke, som også menes at stamme fra den gamle tavle. Det var den tavle som blev brugt da Elisabeth og Lauritz levede.
• Vester Broby kirke: Alterstagerne er påført Andrea Skytte pastore 1679.

Kilder:

• Wiebergs præstehistorie (online udgaven)
• Vester-Broby Kirke, Alsted Herred, Nationalmusseet.
• Lynge Kirke, Alsted Herred, Nationalmuseet.

Nydambådene består af flere både. Det ene eksemplar er meget velbevaret og er det største eksemplar af en jernalderbåd i Skandinavien.

Dele af mosen tilhørte Nørremølle, da der blev fundet velbevarede jernalderbåde i mosen. H.P. Hanssen talte tit med den gamle Poul Adam som i sin tid fandt bådene i 1863. Poul Adam betroede H.P. Hanssen at han havde fundet endnu en båd, men at han ikke ville fortælle om den før Sønderjylland igen blev dansk.

Efter krigen i 1864 fortsatte udgravningerne imidlertid og Nydambåden og en lang række genstande blev overført til museet på Gottorp slot i Slesvig hvor de stadig ligger og kan ses. En kopi af båden vil ofte ligge i den lille havn Sottrupskov. Der er opsat en mindesten og en infotavle ved mosen. 

Disse 2 kvinder er ikke direkte aner men slægtninge. De har begge været præstehustruer i Bringstrup-Sigersted kirker.

• Cathrine er datter af min 11*tipoldefar Christopher Hieronymussen Knoph. Hun blev gift med præsten Fanning og senere med hans efterfølger Henrik Thygesen Colding samme sted.
• Elisabeth Nielsdatter Knoph oldebarn af Christopher og Barbara Knoph. Hun blev gift med præsten Christen Christensen Glob, Bringstrup, Sigersted Kirke.

Cathrine døde i 1644. I 1646 anlagde hendes fætter Daniel Knoph, borger i København, en sag ved Rettertinget idet han Beskyldte Colding  “for Misligheder i sin Svigerfaders Bo” og for “uoprigtig politishe Streger”, hvad det så skal betydes. Colding blev frifundet ved Rettertinget 9/4 46;

Sognet dækker både Bringstrup kirke og Sigersted kirke. Der er spor efter slægten i begge kirker:

Spor: Bringstrup

Altertavlen i Bringstrup kirke bærer også Globs navn.

Gravsten: Fremstillet af kalksandsten. Har tidligere ligget i kirkens gulv men er 1861 opstillet i våbenhuset. Den har indskriften: Salig Hr. Jørgen Fannings og Catharine Knoffs Børn: Peder, død 1619, 2 Aar gl.; Barbara, død 1630, 16 Aar gl. og Marine, død 1630, 11 Aar gammel.

Spor: Sigersted

Alterkalk og disk i Sigersted kirke bærer Christen Globs og Elisabet Knophs navne:

Kalken i Sigersted kirke er fremstillet af Næstved Prøvesølv, dateret 1685, 23 cm høj. Svær, ottetunget. Fod med graverede Versaler: »Hr. Christen Glob och hans kiere Hustroe Elisabeth Knoph haver ladet omgiore dene Disk oc Kalk til Siersted Kirke och den forbederit paa deris egen Bekostening til Guld Sølf och Arbetzløn
med trædve och siuf Dalr trei March MDCLXXXI«; kort, ottesidet Skaft,
rund Knop med: »Jesus An. 1685«; omkring Bægeret: »Velsignelsens Kalck
som vi velsigne: er det iche Christi Blods Samfund 1 Cor. 10, 16; mestermærke for Dionys Willadsen (Olrik Nr. 610). Disk, samtidig, med Indskrift:
»Det Brød som vi bryde er det iche Christi Legemes Samfund 1 Cor. 10, 16«;
samme Mærker.

Prædikestolen i Sigersted kirke har tidligere haft en indskrift i stolens nederste felt: »Christen Glob Sognepræst 1680«, men denne blev overmalet

Gravsten i Sigersted kirke opsat af Niels Thøgersens “Efterladte Fru Kæreste”. Gravstenen findes i korets nordvæg. Den er af ølandskalksten med indskriften: Niels Thøgersen, født i Hørn 11. Marts 1662, kgl. Maj. Forvalter paa Jægersborg Slot, gift 1. Gang med »den ædle dydpriselige her hvilende Elisabeth Nielsdatter Knoph, de velærværdige, højlærde, her forvarede Gudsmænd Hr. Christen Globs og Hr. Berthel Clausens efterladte Kæreste«, i et barnløst Ægteskab i 11 Aar, 2. Gang med Anna Dorothea Meller, Enke efter Provst, Mag. Laurs Grøngård, i Ægteskab i 19 Uger; død paa Eskimosegaard 1. Nov.

Kilder:

Nationalmuseet: Bringstrup kirke

Nationalmuseet: Sigersted kirke

Hvem er min 11 * tipoldefar?

De fleste slægtsforskere hælder til at Andreas Cnopius (1468-1539), ærkediakon i Riga, var far til Hieronymus i Fridland (Pravdinsk) og farfar til den danske hofpræst Christopher Hieronymussen Knoph. Men kan det nu være rigtigt? hvad ved vi?

• Vi ved at Andreas Cnophius (1468-1539) har et våbenskjold med 3 knopper (fremgår af Hoerchelmann) og at vi i Christopher Hieronymussen Knophs våbenskjold ligeledes har 3 knopper, jf. altertavlen i Kirke Stillinge kirke. Af det kan vi slutte at de 2 sandsynligvis er beslægtede.
• Vi ved, at Christophers far hedder Hieronymus Knoph, jf. datidens navngivningstradition, da Christopher hedder Hieronymussen til mellemnavn.
• Vi skal nok lede i højtstående kredse efter Christophers far og farfar, da Christopher jo bliver “Hofpræst”. Vi skal ikke regne med at hans far var præst, da mange præster blev udskiftet efter reformationen.
• Aldersmæssigt kunne ærkediakonen i Riga Andreas Knophius passe fint. En Rigaforsker ved navn. L. Arbusow oplyser imidlertid, at Andreas først giftede sig i 1525, 57 år gammel. Hvis det er sandt kan han ikke være farfar til Christopher, som er født ca. 1535. Ifølge Hoerschelmann fik Andreas 3 børn: Sønnen Matthias, Elisabeth og en pige vi ikke har navnet på. Kunne der være et 4. barn, som Hoerschelmann ikke kendte til? Måske!
• Katolske præster skulle leve i cølibat. Hvornår var tiden og reformationen moden til at præster kunne tillade sig at gifte sig? Kan han have haft et tidligere ægteskab, eller er det udelukket?
• Andreas måtte i 1521 flygte fra Treptov på grund af de stærke reaktioner på deres nye lære. Andreas rejste til Riga, hvor han blev ansat som præst og i 1522 deltog i en heftig debat med de katolske præster. Han løb af med sejren og først efterfølgende kom der fart på reformationen. Havde han i 1521 fået ansættelse som præst, hvis han var gift?

Konklusion. Personligt tror jeg mindre og mindre på at Andreas er far til Hieronymus Knoph. Derimod er jeg ret sikker på, at der er slægtskab især på grund af våbenskjoldet. Måske er det i virkeligheden Andreas’s bror Jacob Knoph, som var kannik i Riga, der er far til Hieronymus og dermed farfar til Christopher? Nærmere kommer jeg det ikke lige nu – men vil forsøge at få flere informationer om Jacob.

Om Andreas Knopius: Jeg vil dog ikke undlade at nævne hvorfor Andreas er så interessant, for jeg er ret sikker på han er slægtning. Andreas blev født i Küstrin. Han blev elev og senere lærer ved en klosterskole i Treptow ca. 1517 i det østlige Pommern. Her var Johann Bugenhagen blevet rektor i ca. 1505. Da Luthers skrifter nåede Treptow, blev båden Bugenhagen og Knopken grebet af det og begyndte at angribe den katolske kirke. Det endte med at både Andreas og Bugenhagen måtte flygte. Andreas flygtede til Riga, hvor hans bror Jakob Knoph var kannik i St. Petri Kirken. Bugenhagen flygtede til Wittenberg, hvor han fik stor indflydelse på reformationen.

Andreas vandt hurtigt gehør for sine tanker i Riga og blev udnævnt til ærkediakon ved St. Petri kirke i Riga. Selv i vore dage huskes Andreas. Han udsendte i 1523 24 teser. Så vidt jeg forstår er de nogenlunde i overensstemmelse med Luthers teser. I 2017 blev der afsløret en mindeplade for Andreas og Luther, og der blev udsendt et frimærke med hans og Martin Luthers profiler. Den danske salmebog indeholder fortsat en af Andreas’s salmer, oversat af Grundtvig/B.S.Ingemann. Salmen kan høres her: Hvad skal os komme til for nød.

Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at besøge kirken i Riga.

Spor (jeg har kun fundet spor efter Andreas Knopken):

• St. Petri kirke i Riga. Her skal være en gammel gravsten i kirken. Den er beskadiget og er muligvis lidt svær at finde. Så vidt jeg tolker beskrivelserne så er den indsat i en niche i kirken.
• St. Petri kirke i Riga. Mindeplade opsat i 2017 for 500 året for reformationen. Der er tale om en meget stor messing? plade med indskrift. Så vidt jeg kan se på billederne er den inde i kirken. Umiddelbart ser det ud til at den kun gælder Martin Luther, men ser man godt efter kan man se at også Cnopius er nævnt. Teksten er i øvrigt på Lettisk.
• St. Petri Kirke i Riga. Maleri af Knopkens – eller måske er det en glasmosaik ? – jeg er ikke sikker.
• Latvia post. Frimærke o,75 Euro. Udsendt i anledning af 500 året. Frimærket viser profiler af både Andreass Knopkens og Martin Luther.
• Den danske salmebog: Hvad skal os komme til for nød. Andreas Knöpken, Superintendent.

Kilder

• Andreas Knopken, Der Reformator Rigas. D.F.Hoerschelmann, 1896, Leipzig.
• Andreas Knopkens 24 teser.

Johan Paludan (eller Johannes) 1497-1561. Muligvis Johannes Van den Broek Paludan (Ancestry). Ifølge en gammelt håndskreven slægtstavle stammer han fra Gent i Flandern, Belgien. Han blev læge og også protestant. Historien fortæller at han blev han fængslet af Hertugen af Alba, men da denne blev syg, var Johan Paludan i stand til at kurere ham. For denne indsats fik han lov til at emigrere med sin familie og han bosatte sig i Lübeck. Senere blev han Dronning Dorotheas livlæge i Kolding.

Barbara Von der Rhone var ligeledes født i Gent i Flandern, Belgien. Hun blev hofdame for dronning Dorothea. En hofdame var typisk en adelsdame nær på dronningen.

Barbara blev begravet i Københavns domkirke. Det fremgår af bogen “Inscriptiones Hafnienses” fra 1668. En samler ved navn Peder Hansen Resen indsamlede midt i 1600 tallet gravskrifter over “mangfoldige af de fremragende Mænd, der hvilede i Frue Kirke, saavel som i Byens andre Kirker” (Vilh. Lorenzen). Det var nu ikke kun mænd, men i vores tilfælde også kvinder han indsamlede gravskrifter over. Han har gengivet inskriptionen fra Barbaras gravsten i bogen.. Jeg fik lov at kigge i bogen på biblioteket og mærke på det helt specielle gamle papir.

Oversat (i samarbejde med Google translate) står der:

“Barbara Paludan, prydet med alle mødres dyder og fromhed, hustru til lægen og fysikeren D. Johannes Palludan fra Lubeck. Efter et lykkeligt og frugtbart ægteskab i 34 år og 16 års enkestand hos sin svigersøn og datter var hun blevet 68 år i dette herlige rige. Kaldet af dette jordiske liv til udødelighed. Svigersønnen Christopher Knoff, datteren Barbara og niecen Catharine Knoff lægger dette minde i respekt. Christoffer Knoff og arvinger”. 

Johannes og Barbara fik følgende kendte børn:

• Elisabeth Paludan (1535-1560 )
• Hans Paludan (1538- )
• Barbara (1549 -1579 ). Hun blev min 12*tipoldemor

Spor:

• Barbara Von der Rhones døde 16 år efter sin mand. Hun er begravet i Københavns Domkirke, Vor Frue. Så vidt jeg har fået oplyst, så er gravstenen gået tabt i en af de brande, som domkirken har været udsat for. En enkelt kilder siger dog at den ligger “ude den lille Gang imellem Quindestolene“. Jeg har ikke kunnet finde den. Domkirken var dengang statens hovedkirke og vidste man ikke hvordan en Lutheransk gudstjeneste skulle forrettes, så kunne man se på hvordan de gjorde i Vor Frue. Frederik og Mary blev i 2004 gift i denne kirke.
• Johannes Paludan blev begravet i Lübeck. Jeg har ikke kendskab til en evt. gravsten for ham.

Kilder:

• Wikitree. Johannes Paludan. 1497
• Ancestry
• Inscriptiones Hafnienses. 1668
• Vilh. Lorenzen, Vor Frue Kirke, Københavns domkirke 1927

Hieronymus Knoff (ca. 1500- ) er min 10 * tipoldefar og far til Christopher Hieronymussen Knoph (ca.1535-1611). Bemærk at navnene staves på mange forskellige måder i de forskellig kilder – retskrivning fandtes ikke på det tidspunkt.

Han levede i byen Friedland, som dengang lå i Preussen. I dag er byen sammen med resten af Østpreussen indlemmet i Rusland og udgør den russiske enklave Kaliningrad. Byen har skiftet navn og hedder i dag Pravdinsk og har ca. 4.200 indbyggere. I byen ligger en stor katedral bygget i 1300 tallet. Det fremgår af kirkens hjemmeside at den blev lutheransk efter reformationen. I en periode har den været anvendt som lagerhal, men er i dag overtaget af den russisk ortodokse kirke. Den renoveres løbende, da den har været i meget dårlig vedligeholdelsesstand. Jeg kender ikke byens og områdets historie, men byen må have spillet en større rolle end i dag, siden man har valgt at bygge så stor en kirke.

Mit gæt er at Hieronymus var en højtstående borger i byen Fridland midt i 1500 tallet, f.eks. købmand.

De fleste vælger at tro, at Hieronymus var søn af Andreas Knophius (ca. 1469-1539). Dette kan godt være tilfældet, men forbindelsen er ikke dokumenteret og jeg tror mindre og mindre på det. Læs mere under Andreas Knophius.

Spor:

• Jeg har ikke fundet nogen spor efter Hieronymus Knoph, men har forsøgt at skrive til katedralen i Pravdinsk. Der er endnu ikke kommet svar.

Kilder

• Wikipedia angående katedralen i Pravdinsk.