Forfatter: admindorthe

Christen Hanssen (1784-1848) og Anna Peters (1792-1846) er mine 2*tipoldeforældre. Der findes desværre vist ikke billeder af Christen og Anna. Det er denne Christen som køber Nørremølle.

Christen er født i Sottrup og blev egentlig døbt Jürgensen, men altid kaldet Hanssen! Anna har ikke noget egentligt efternavn – hun er bare ” Anna Peters”, så ved vi i hvert fald hvad hendes far hed til fornavn. Hun kom fra en by vest for Flensborg, som hedder Store Vi, Grosse Viehe. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at besøge stedet.

H.P. Hanssen skriver om hans bedstefar, at “han uden Kapital begyndte en lille Forretning: Brændevinsbrænderi i Forbindelse med Landhandel i sin Fødeby Sottrup, og skønt Tiderne efter Statsbankerotten (red: 1813) var meget vanskelige, oparbejdede han snart en betydelig Forretning. I 1819 købte han Nørremølle, hvor han derefter fra 1823 af drev Brændevinsbrænderi, Maltgøreri, en Tidlang tillige Bajersk Ølbryggeri, Landhandel og Landbrug“. Han opkøbte gentagne gange jord.

Brændevinsbrænderierne spillede dengang en stor rolle. H.P. skriver: “De opkøbte Korn fra omkringliggende Sogne og brændte det. Med Spølen (red: affaldsprodukt) fedede de Kvæg. Brændevinen eksporterede de for en stor Del til Norge“.

H.P. Hanssen skriver et sted at Anna kom fra jævne kår. Sammen skabte de et meget udadvendt og gæstfrit hjem.

De fik sammen 10 børn. Nogle af disse børn havde endog meget bemærkelsesværdige liv, følg linkene:

1. Maria Christina (Mistin) Hanssen (1814-1902)
2. Jørgen Hanssen (Ravnskobbel) (1816-1887)
3. Anna Catharina Hanssen (1818-1891) gifter sig med Hans Christian Erichsen. De bor på en går i Broballe Mark, Oksbøl sogn. De bliver bedsteforældre til Jørgen Eriksen, som senere bliver gift med mine oldeforældres barnebarn Dorothea Hanssen.
4. Anna Margaretha Hanssen (1820-1887)
5. Henrik Peter Hanssen (Dybbølmark) (1823-1916)
6. Christen Hanssen Nørremølle (min tipoldefar) (1825-1891)
7. Hans Peter Hanssen (Kinafarer) (1828-1912)
8. Maria Sophia Hanssen (1830-1874) gifter sig med Peter Lorenzen og bor på gård nær Nørremølle .
9. Lorenz Nicolai Hanssen (1832- ) køber en gård i Feldstedskov og gifter sig med Maren Asmussen.
10. Catharina Maria Hanssen (kaldet Tine) (1837-1882). Catharina gifter sig med Nis Kuntz, der er skolelærer i Sottrup. De boede Kasmosevej 3.

Jeg har desværre ingen oplysninger om Anna Peters forældre i Store Vi, så hendes historie slutter her. Læs mere om Christens forældre her:

Jørgen Hansen og Maricke Jørgens

Spor:

• Slægtsgården Nørremølle ligger på Nørremøllevej i Vester Sottrup. Den kan ses fra vejen.

Kilder:

• H.P. Hanssen: Et tilbageblik

I kirken skete der vigtige forandringer i sidste halvdel af 1800 tallet

• Grundloven 1848 gav trosfrihed
• lov om sognebåndsløsningen 1855 betød at man kunne vælge det sogn man ønskede
• lov om valgmenigheder i 1868 sikrede “den levende menigheds” ret til at samles og blive sig selv. Denne ret gav mulighed for at danne valgmenighedskirker.

Valgmenigheden i Bering blev dannet i 1876 og Pederskirken på Bering mark indviet samme år. Kirkens første præstepar var Jørgen og Georgia Theilmann, som forblev i embedet frem til Theilmann død i 1919.

Både Ingeborg og Mortens slægt var i den periode under stor indflydelse af Grundtvig og tidens bevægelser: højskoler, gymnastik (også for kvinder), efterskoler og frikirker. Hvornår præcist Mortens familie meldte sig ind i Bering Valgmenighed ved jeg ikke men Morten blev døbt i Pederskirken 6. december 1896 af Pastor Theilmann.

Da familien senere flyttede til Århus i år 1899 skiftede familien Poulsen tilhørsforhold til Århus Valgmenighed, Nørre Alle (startet i 1886), hvor Morten blev konfirmeret i 1911 af Pastor Asger Højmark. Århus valgmenighed var i første omgang en filial af Bering, men blev i 1903 selvstændig.

Valgmenighedskirken blev senere overdraget til den apostolske kirke. På trods af selvstændigheden må der have været forsat samarbejde for det er Pastor Theilmann som står for begravelsen, da Mortens far Poul Pedersen Poulsen dør 43 år gammel i 1911. Måske skyldes det gammelt venskab med Theilmann.

Kilder: Bering Valgmenighed 1876 – 2001. Udgivet af Bering Valgmenighed. Redaktion Kirsten Dissing og Frands Ole

Stormfloden i 1872 er nok en af de værste i Danmarkshistorien. Den påvirkede alle dele af Danmarks indre kyster.

På Nørremølle i Sønderjylland oplevede Hans Peter Hanssen 10 år gammel stormfloden:

Min Fader tog mig med ned på Stranden og viste mig det oprørte Hav. Flere Huse var revet bort af Bølgeslaget. En gammel Daglejer tog mig med ind i en Tegllade, hvorfra vi kunne se ud over det oprørte Hav. “Tror Du ikke, at Verden nu vil forgaa?” hviskede han ængstelig til mig. Da vi senere over Markerne gik tilbage til Nørremølle, naaede Vandstanden helt op til Gaarden. “Saa højt har Vandet ikke været , saa langt jeg kan huske tilbage,” sagde Fader.

Stenderup frimenighedskirke blev etableret i 1900. Årsagen til at etablere frikirken var nok især at dansksindede præster i de etablerede kirker var blevet afskediget og at der i stedet var indsat tysksindede ligesom sproget i kirkerne skulle være tysk.

Familien Hanssen på Nørremølle bakkede op om kirken og de 2 yngste børn: Rigmor og Ingeborg er konfirmerede i kirken. Det samme gælder Anna Hanssens plejedatter Anna Callesen. I starten gik opgaven med at holde gudstjeneste på skift mellem 4 frimenighedspræster i Sønderjylland, men fra 1906 var Jørgen Eriksen fast præst ved kirken. Han havde ikke en teologisk uddannelse men havde tilegnet sig viden gennem ophold på Askov højskole og uafsluttede teologiske studier. Det var et bevidst valg at han ikke ønskede en egentlig teologisk uddannelse. På grund af kirkens status som frimenighedskirke kunne kirken ikke formelt stå for vielser. De par som er viet i kirken er derfor desuden – typisk samme dag – borgerligt viede der hvor de bor.

Jørgen Eriksen døbte sit ældste barn Anna Elisabet (kaldt Lissen) den 27. juni 1915. I en kommentar til dåben skriver han:

” Det var en velsignet Stund Dåbshøjtideligheden inde i sovekammeret med en lille kreds af Familie og Venner. Jeg talte kort og foretog Handlingen. Gud ske Lov for at vi fik Lov til at opleve dette sammen I denne Uge maaske går jeg til Fronten – Gud i Vold”. Endvidere “Mærk: Vort Barn blev døbt før Rosendals Gudstjeneste for at det ikke skulle blive for anstrengende for Moderen, der endnu må holde Sengen,..”.

Ved datteren Dorthea Cæcilie Eriksens dåb 11. februar 1917 kunne han imidlertid ikke forestå handlingen. Det fremgår af kirkebogen: “NB: Faderen er endnu indkaldt og kunde ikke overvære Dåbshandlingen. Han har dog gode Kaar forholdsvis som Feltboghandler tæt ved Verdun (Frankrig). “

Ved datteren Ingeborg Marie Eriksens dåb i 13 april 1919 bemærker han imidlertid at “Det første af min Børn som jeg har kunne døbe i Menighedens forsamling”. Han skriver endvidere: NB. Under Krigens sidste Efterår 1918 mens jeg var i Billoc ved Verdun fronten, optog det mig meget at komme på Orlov til Julen men jeg vilde også gerne være hjemme til Mars, når min kære Hustru ventede sin Nedkomst. Jeg havde endnu aldrig været hos hende ved den Begivenhed. Jeg bad meget til Gud og vidste ikke hvordan begge ønsker kunne opfyldes. En Gang hvor jeg bad hviskedes en Røst til mig … tydelig at jeg blev trøstet: Du skal ikke være bekymret. Gud skal alting mage. Og siden kom det. O Gud ske Lov og Pris og evig Tak. J.E.”

I forbindelse med Ingeborgs konfirmation har Jørgen Eriksen tilføjet følgende bemærkning:

“NB: Vi plejer at have Konfirmation Skærtorsdag. I år har Myndighederne mere end ellers lagt os Hindringer i vejen – nægtet at lade Valter I. og Marie C komme ud af Skolen, og også truet med Bøder for hver Dag Skolen forsømmes. Men i Følge en xxx retskendelse (?) i Flensborg (!) fri for Skolen, når de er konfirmerede”.

Anna Hanssens plejedatter Anna Marie Callesen blev konfirmeret i Stenderup kirke samme dag som Ingeborg. De to var jævnaldrene og været sammen det meste af deres barndom. Anna Callesen blev imidlertid syg og døde allerede som 20 årig. Th. Petersen skriver i kirkebogen: ” Hun døde efter kun et Par Dages Sygdom, Spansk syge med efterfølgende lungebetændelse” .

Efter første verdenskrig havde frimenighedskirken mindre betydning og blev kun brugt få gange om året. Denne skik fortsatte til 1970 hvor kirken og præstegården blev overdraget til Sundevedcentret.

Frimenighedskirken i Stenderup er tegnet af Martin Nyrup, dansk arkitekt som også har tegnet Københavns Rådhus.

Håndskriften er indimellem vanskelig at tyde.

Kilder:

De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. Asger Højmark og Uffe Hansen. 1944

Hospitalet Philadelphia var et efter datidens forhold moderne hospital, primært for folk med epilepsi, men sekundært også for sindslidende. Det blev grundlagt i 1897. Hospitalets grundlægger landsbylægen Adolph Sell var grundtvigianer og tæt knyttet til både Askov højskole og frikirkebevægelsen. Det er derfor ikke tilfældigt at flere i familien har været indlagt netop her. Målet var med kristent udgangspunkt at skabe et hjemligt sted for mennesker med epilepsi og for psykisk syge. Under indlæggelse blev der lagt vægt på at patienterne var beskæftiget, for at aflede de syges tanker.

Gudrun Hanssen, min mormors søster blev udskrevet i 1934 fra Philadelphia. Hvor længe hun var indlagt ved jeg ikke. Sygdommen beskrives som nedtrykthed og negativ indstilling. Muligvis havde hun også en indlæggelse i 1905-09, men jeg er ikke sikker på at det var her.

Jørgen Eriksen, gift med min mormors søster Dorothea var flere gange indlagt her i perioden 1920-40. Han led formentlig i de tidlige indlæggelser af det vi i dag kalder PTSD, eftervirkninger af deltagelsen i 1. verdenskrig. Senere beskrives hans sygdom som “hjernesvind”. Han fik ubehagelige syner. Den sygdom døde han af.

I dag er Philadelphia en selvejende institution. Epilepsi er fortsat et væsentligt speciale, men også folk med andre diagnoser behandles på hospitalet.

Spor:

• Hospitalet Philadelphia ligger i Dianalund på midtsjælland.
• Kolonivej 2, Dianalund. Philadelphias museum har åbent hver onsdag fra 14 – 16. (2022. tjek selv for ændringer). Museet rummer Filadelfias mere end 125 års historie og har til huse i den gamle køkkenbygning  fra 1904. En rundtur i den smukke gamle bygning giver et helt enestående indblik i nogle af de mange fremskridt, der er sket på det medicinske område gennem det sidste århundrede. Aftal eventuelt også en rundtur på Filadelfia. Området og de mange smukke bygninger rummer spændende historier om en tid, der stadig i dag sætter sit præg på Filadelfia.

Kilder:

• … Syge må plejes med kærlighed. Kolonien Filadelfia 1897-1997. Bjørn Hamre.