Stenderup frimenighedskirke blev etableret i 1900. Årsagen til at etablere frikirken var nok især at dansksindede præster i de etablerede kirker var blevet afskediget og at der i stedet var indsat tysksindede ligesom sproget i kirkerne skulle være tysk.
Familien Hanssen på Nørremølle bakkede op om kirken og de 2 yngste børn: Rigmor og Ingeborg er konfirmerede i kirken. Det samme gælder Anna Hanssens plejedatter Anna Callesen. I starten gik opgaven med at holde gudstjeneste på skift mellem 4 frimenighedspræster i Sønderjylland, men fra 1906 var Jørgen Eriksen fast præst ved kirken. Han havde ikke en teologisk uddannelse men havde tilegnet sig viden gennem ophold på Askov højskole og uafsluttede teologiske studier. Det var et bevidst valg at han ikke ønskede en egentlig teologisk uddannelse. På grund af kirkens status som frimenighedskirke kunne kirken ikke formelt stå for vielser. De par som er viet i kirken er derfor desuden – typisk samme dag – borgerligt viede der hvor de bor.
Jørgen Eriksen døbte sit ældste barn Anna Elisabet (kaldt Lissen) den 27. juni 1915. I en kommentar til dåben skriver han:
” Det var en velsignet Stund Dåbshøjtideligheden inde i sovekammeret med en lille kreds af Familie og Venner. Jeg talte kort og foretog Handlingen. Gud ske Lov for at vi fik Lov til at opleve dette sammen I denne Uge maaske går jeg til Fronten – Gud i Vold”. Endvidere “Mærk: Vort Barn blev døbt før Rosendals Gudstjeneste for at det ikke skulle blive for anstrengende for Moderen, der endnu må holde Sengen,..”.
Ved datteren Dorthea Cæcilie Eriksens dåb 11. februar 1917 kunne han imidlertid ikke forestå handlingen. Det fremgår af kirkebogen: “NB: Faderen er endnu indkaldt og kunde ikke overvære Dåbshandlingen. Han har dog gode Kaar forholdsvis som Feltboghandler tæt ved Verdun (Frankrig). “
Ved datteren Ingeborg Marie Eriksens dåb i 13 april 1919 bemærker han imidlertid at “Det første af min Børn som jeg har kunne døbe i Menighedens forsamling”. Han skriver endvidere: NB. Under Krigens sidste Efterår 1918 mens jeg var i Billoc ved Verdun fronten, optog det mig meget at komme på Orlov til Julen men jeg vilde også gerne være hjemme til Mars, når min kære Hustru ventede sin Nedkomst. Jeg havde endnu aldrig været hos hende ved den Begivenhed. Jeg bad meget til Gud og vidste ikke hvordan begge ønsker kunne opfyldes. En Gang hvor jeg bad hviskedes en Røst til mig … tydelig at jeg blev trøstet: Du skal ikke være bekymret. Gud skal alting mage. Og siden kom det. O Gud ske Lov og Pris og evig Tak. J.E.”
I forbindelse med Ingeborgs konfirmation har Jørgen Eriksen tilføjet følgende bemærkning:
“NB: Vi plejer at have Konfirmation Skærtorsdag. I år har Myndighederne mere end ellers lagt os Hindringer i vejen – nægtet at lade Valter I. og Marie C komme ud af Skolen, og også truet med Bøder for hver Dag Skolen forsømmes. Men i Følge en xxx retskendelse (?) i Flensborg (!) fri for Skolen, når de er konfirmerede”.
Anna Hanssens plejedatter Anna Marie Callesen blev konfirmeret i Stenderup kirke samme dag som Ingeborg. De to var jævnaldrene og været sammen det meste af deres barndom. Anna Callesen blev imidlertid syg og døde allerede som 20 årig. Th. Petersen skriver i kirkebogen: ” Hun døde efter kun et Par Dages Sygdom, Spansk syge med efterfølgende lungebetændelse” .
Efter første verdenskrig havde frimenighedskirken mindre betydning og blev kun brugt få gange om året. Denne skik fortsatte til 1970 hvor kirken og præstegården blev overdraget til Sundevedcentret.
Frimenighedskirken i Stenderup er tegnet af Martin Nyrup, dansk arkitekt som også har tegnet Københavns Rådhus.
Håndskriften er indimellem vanskelig at tyde.
Kilder:
De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. Asger Højmark og Uffe Hansen. 1944