Fra min mormors opskriftsamling. Julle var datter af min mormors søster Anna. Hendes rigtige navn var Julie Stavnsbjerg Holm. Portionen rækker til 16 horn.
250 g hvedemel
180 g smør (stuetemperatur)
1 æg
1 spsk. sukker
1 dl mælk
30 g gær
Ægget deles i hvide og blomme
Mælken lunes og heri opløses gæren. Mel, mælk, æggeblomme og lidt af hviden sukker æltes sammen med mælk og gær. Tilsæt evt. lidt ekstra mel, men dejen må ikke være alt for fast. Hæves ca. ½ time ved stuetemperatur.
Dejen deles i 2 halvdele og der hver udrulles til en stor cirkel – ca. 20 cm. diameter. Cirklerne deles hver i 8 trekanter.
Den resterende æggehvide og sukker piskes med sukker. Fordeles med en lille klat på hver trekant i den tykke ende. Hornene rulles let sammen. Det må ikke være stramt. De skal kunne hæve uhindret. De placeres på bagepapir og efterhæver ½ time. Smøres med æg og drysses med perlesukker. Bages ca. 10 minutter ved 200 grader til de er fint lysebrune. Smager bedst lune.
Jørgen Hanssen, (1732-1819) født i Ragebøl, Dybbøl sogn, død i Sottrup
Jørgen Hanssen blev født i Ragebøl, Dybbøl sogn i 1732. H. P. Hanssen beskriver ham som en “fremragende og meget veloplyst bonde”. Desuden en meget from mand. Han var pietist, hvilket betød fromhed, barmhjertighed og næstekærlighed ikke mindst i forhold til de fattige. Desuden var han i nær forbindelse med Herrnhuterne, som er en udløber af pietismen, der betoner det følelsesmæssige forhold til Jesus frem for den rette lære. Herrnhuterne dannede i 1771 brødremenigheden i Christiansfeld i Sønderjylland (mange kender deres honningkager). Brødremenigheden kan siges at være en forløber for den økumeniske bevægelse.
Jørgen var først gift med en pige ved navn Catharina Hendriksdatter. Hun må imidlertid være død tidligt. Parret fik en datter ved navn Anna Margaretha. Efterfølgende giftede Jørgen sig med Maricke og fik 7 sønner og 2 døtre. Marickes dåbsnavn er Margaretha Maria. Deres ældste datter blev opkaldt efter Catharina.
Maricke Hanssen (1742-1815) født i Snogbæk, død i Sottrup
Ingeborg Refslund Thomsen skriver om Maricke: “hun var en jævn og duelig kone, står der skrevet“. Historien melder ikke noget om hvor det stod skrevet.
Jørgen Hanssens efterkommere har “tildraget sig opmærksomhed i videre kredse“, som H. P. Hanssen skriver. Efterkommerne tæller både forretningsfolk, Ingeniører, Bankedirektører, sognefogeder, en biskop på Als og meget andet, jf. H. P. Hanssen.
Jørgen og Maricke blev begravet på Sottrup kirkegård, måske i det nuværende familiegravsted, som findes den dag i dag på Sottrup kirkegård.
Spor:
Gården i Ravnskobbel. I dag er gården nedlagt og på stedet
Kilder:
H. P. Hanssen: Et tilbageblik. 1924
Wikipedia angående pietisme og Herrnhuterne
Ingeborg Refslund Thomsen: “Hjemme i Nordslesvig”. 1960
Christen Hansen f. 1784 overtager i 1819 Nørremølle der dengang nok må betegnes som et husmandssted med tilliggende på 2 tønder land jord. Nørremølle ligger i Sottrup sogn. Første omtale af Nørremølle findes i 1535. Da var det en kornmølle ved Snogbækken. Hertug Hans den Yngre omlagde o. 1600 bækkens forløb, så den førte vandet til godset Sandbjerg, og møllen blev derfor nedlagt. Omkring 1630 var der en krudtmølle på stedet, som eksploderede. Krudtmøllen blev genopført i 1674. Senere blev gården en fæstegård under Sandbjerg.
Christen Hanssen driver landbrug og samtidig er han høker, brygger og brændevinsbrænder. Han købte og byttede sig efterhånden mere jord, så gården blev større.
“Ingen af min Forfædre har så vidt jeg kan følge tilbage, dvs. til 1700 tallet haft deres Bopæl udenfor Sønderjylland”, skriver H. P. Hansen. Til Sønderjylland regner H. P. Hanssen tillige den nordligste del af Tyskland. H. P. Hanssen deler aner med min oldefar, Christen Hanssen f. 1855, da de er brødre.
Min oldefar Christen Hanssens aner.
Der er forvirring om skrivning af navnet Hanssen. Tilsyneladende vælge nogle i slægten at skrive med 2 “s”er, mens andre nøjes med et. Når man skal beskrive slægten så er ser man hurtigt at de samme navne går i igen og igen: Drengene bliver kaldt Jørgen, Christen, Andreas, Hans Peter og for pigerne er det Ingeborg, Anna, Maria, Dorthea og Cecilie. Alle sammen forekommer enkeltvis eller i forskellige kombinationer: Anna Maria, Anna Dorthea osv. Det er derfor svært at skrive entydigt om personerne uden at tilføje et fødselsår bag navnet. Det har jeg forsøgt at gøre overalt. Samtidig varierer stavemåderne: Kresten, Christen, Chresten.. osv. Jeg forsøger at holde mig til det som står i kirkebogen, men jeg er sikker på jeg ind imellem har taget fejl.
Tidslinie for slægten og Nørremølle:
1535 Nøremølle omtales første gang. Det var en kornmølle ved Snogbækken.
ca 1600. Hertug Hans den Yngre – omlægger Snogbækkens forløb, så vandet ledes til godset Sandbjerg.
ca 1630. En krudtmølle eksploderer på gården. Krudtmøllen genopføres i 1674.
ca 1700 ff. Gården bliver fæstegård under Sandbjerg. Godset udstykkes på et tidspunkt og i den forbindelse giver godsejeren Nørremølle, der dengang var en lille gård, til gartneren på Sandbjerg.
Mine 3*tipoldeforældre Jørgen og Marieke Hanssen ejede fra sidst i 1700 tallet en gård i Ravnskobbel (Dybbøl sogn), som over flere efterfølgende generationer var i familiens eje. Jørgen beskrives som meget veluddannet. Begge var fra lokalområdet.
1819. Mine 2*tipoldeforældre, Christen Hanssen og Anna Peters, kaldet Hanssen. Christen køber Nørremølle af Gartneren efter at han først havde været i snedkerlære og forsøgt sig som sømand. Han drev brændevinsbrænderi og en tid også ølbrygning. Affaldet blev anvendt som foder til husdyr. Anna Peters var fra Store Vi som ligger lidt vest for Flensborg.
1848. Mine tipoldeforældre, Christen og Anna Maria Hanssen overtager Nørremølle efter forældrene. Det var kort tid før krigen 1848-51. De drev brændevinsbrænderiet videre indtil 1867.
Inden Nørremølle kom i familiens eje havde den tilhørt Sandbjerg slot. I dag er Nørremølle stadig i familiens eje, men drives af en fjernere slægtning fra Ullerup.
På væggen på Nørremølle hang dette våbenskjold:
Spor:
Nørremølle har adressen: Nørremøllevej, Vester Sottrup.
Sporene efter Christen Hanssens familie findes især i Sønderjylland og Tyskland. I ældre tid også på Sjælland. Se mere under de enkelte personer.
Kilder:
H. P. Hanssens bog “Et tilbageblik” beskriver bl.a. hans aner.
Maria Vilhelmine (1859-1928) var søster til min oldefar. Hun giftede sig med Johan Andresen (1853-1941) og sammen overtog de slægtsgården Højsvej 3 i Ullerup efter Peter og Ingeborg Iversen (Helene Iversens forældre). Dermed kommer der dobbelt slægtsskab ind i familien idet Helene Iversen (H.P. Hanssens hustru) både er Maria Vilhelmines svigerinde via ægteskabet med H. P. og samtidig Johan Andresens kusine. Indviklet? ja.
Marie Vilhelmine har skrevet erindringer om barndommen på Nørremølle. Om slagtning, høst og spinding. Om JUl og påske. Om venner og familie og mange andre ting som hørte til livet på en gård i gamle dage.
Johan Andresen derimod blev udnævnt til ridder af Dannebrog den 22. februar 1922. Han har indleveret sin levnedsbeskrivelse i den anledning. Han fik desuden fortjenstmedaljen i sølv den 27. januar 1909 for at fører tilsyn med krigergravene fra 1864. I hans meget interessante og læseværdige levnedsbeskrivelse på Surlykkerne.dk fortæller han sin livshistorie og om tyskertiden mellem 1864 og 1920, hvor han arbejdede tæt sammen med H.P. Hanssen.
Johan var ud af en søskendeflok på 10 børn. Nedenfor ses disse med ægtefæller. 2 af børnene døde som små. En del af disse var samlet i 1909:
Anna Marie f. 1851 g.m Jens Vejrup
Johan f. 1852 g.m. Maria Wilhelmine Hanssen (Nørremølle)
Marie f. 1856 g.m. Hans Skjøde
Peter f. 1860 g.m. Marie Blume
(Metta) Cathrine f. 1865 g.m. Christian Blad
Jens f. 1868 g.m. Helene Weggersleff
Familien samlet måske i anledning af modtagelsen af fortjenstmedaljen i 1909. Siddende forrest: Marie Andresen f. 1856, Johan Andresen f. 1853, Maria Vilhelmine Hanssen f. 1859, Peter Andresen (Johans søn), Metta Catharina Andresen. Stående bagerst Jens Andresen f. 1868 og Helene Weggersleff. Dernæst Christian Blad (g.m . Metta), Jens Vejrup og Anne Marie Andresen ( Johans søster), Hans Skjøde og Marie blume.
Johan og Maria var som den øvrige slægt optaget af højskolebevægelsen (Askov) og den sønderjyske sag.
De fik 5 børn
Jens Andresen (1884-1967)
Ingeborg Andresen (1885-1914)
Marie (1889-1974)
Kresten (1890-1916)
Johanne (1895-1994)
Ingeborg døde 29 år gammel på Flensborg sygehus fra 4 små børn. Hendens mand Christian Petersen blev indkaldt som soldat kort tid efter. Ingeborgs søster Marie overtog pasningen af børnene og giftede sig senere med Christian.
Jens blev delvis invalid efter at have brækket foden i de tyske løbegårde. Han kom sig aldrig helt, men drev dog gården Skovrup i Broager.
Johanne giftede sig med Jens philipsen, der var vokset op i Hejls lige nord for grænsen. De overtog gården i Ullerup.
Gravsten, Ullerup kirkegård. Faldne i Ullerup. Kristen står øverst på listen.
Det som imidlertid kom til at præge Johans og Marias liv var ikke mindst tabet af sønnen Kresten. Kresten blev dræbt ved slaget i Somme. Det forlød først at han var taget til fange af Englænderne, men der kom ingen breve. I årene derefter håbede de til stadighed, at han på mirakuløs vis skulle dukke op. Det skete imidlertid ikke. Kresten havde egentlig tænkt at uddanne sig til journalist. Han skrev løbende breve hjem fra fronten.
Efter krigen udgav han mor brevene. Senere, i 2012 er breve og nogle dagbogsnotater genudgivet. Han var dygtig til at beskrive situationen. Familien rejste en mindesten i haven i Ullerup. Den er senere flyttet ud til vejen efter at gården skiftede ejer. I 2023 har Lars Gottschau Malm med udgangspunkt i Krestens breve udgivet en CD med en række smukke sange som hver især fortolker Krestens breve og dagbøger.
Ingen ven dit haandtryk fik. Ingen hørte afskedssukket men enhver Gud sætter ene, han selv er mere nær. Mindesten ved hjemmet i Ullerup.
Spor:
Familiegravsted på Ullerup kirkegård
Mindesten for Chresten Andresen på Ullerup kirkegård
Mindesten for Chresten Andresen ved vejen på Højsvej 3. Stenen stod oprindeligt i haven men er flyttet efter salget af ejendommen.
Ingeborg er min oldefars 10 år yngre søster. Hun giftede sig med min oldemors 5 år yngre bror. Der er derfor dobbelt slægtskab her. De blev gift 10 år efter min oldeforældre.
De flyttede til Hejls hvor Rasmus blev mejeribestyrer i de første år. Da det imidlertid viste sig at Christen og Dorthea på Stavnsbjerg i Hejls rejste til Nørremølle, valgte Ingeborg og Rasmus at flytte til Stavnsbjerg. .
Ingeborg og Rasmus fik sammen 7 børn som alle voksede op i Hejls. Datteren Anna blev senere lærer på Hejls skole.
Rasmus var aktiv i partiet Venstre. Han blev valgt ind i Landstinget i 1928.
