Måned: oktober 2022

Tiden efter at Sønderjylland blev tysk som følge af krigen i 1864 er beskrevet mange steder. Her beskrives de oplevelser som Familien har oplevet.

I 1870 var der optræk til krig mellem Tyskland og Frankrig. Det var kort tid efter at Familien på Nørremølle havde miste deres ældste søn som følge af sygdom. Alligevel sagde familien ja til at Henrik Hanssen endnu engang kunne flytte ind på Nørremølle da de havde fået pålæg om at rømme gården på Dybbøl Mark. Derudover fik en gammel ven, købmand Knarhøj fra Sønderborg også lov til at flytte ind. Det varede dog kun få dage. Så kunne de flytte hjem igen. Men i hjemmet boede fortsat “landstormsmænd”.

I bogen “et tilbageblik” beskriver Hans Peter at talen i de efterfølgende år sædvanligvis faldt på krigen. Han skriver: “især blev der talt om de forfærdelige Nat, da Sønderborg blev bombarderet, mens flere Hundrede af Beboerne langs Sundet var indespærret i Sottrup Kirke. Sønderborgerne skildrede Flugten ud af Sønderborg under Granathaglen. Nogle fortalte om deres oplevelser i Kirken, andre om branden i den mørke, stormfulde Nat”. Det har gjort et uudsletteligt indtryk på den lille dreng.

Lige efter 1864 var der mange dansksindede som rejste til Danmark, bl.a. min oldefar. Hans bror H. P. Hanssen gik efter mange overvejelser ind for at dansksindede skulle blive og kæmpe for Danmark selv om det indebar at man blev tysk soldat.

Perioden var præget af mange begrænsninger og urimeligheder for den dansksindede befolkning:

• Kvinder måtte ikke deltage i politiske foreninger, men de måtte godt deltage i offentlige politiske møder. Alligevel blev møde efter møde opløst af politiet . H. P. klagede hver gang og fik hver gang medhold hos højere instanser.
• I 1878 blev det bestem at al undervisning skulle være på tysk hvis der var flertal for det. Modersmålsundervisning blev et fokuspunkt.
• Køllerpolitiken: Udvisning af danske ansatte for at ramme deres arbejdsgivere (de dansksindede bønder).
• Fratagelse af forældrerette for folk hvis børn går på efterskoler og højskoler i Danmark.

Også min oldefars svoger, Johan Andresen har skrevet om forholdene mellem de 2 verdenskrige, se nedenfor.

Spor:

• Johan Andresens erindringer. Johan var gift med min oldfars søster.
• Min mormor Ingeborgs erindringer om at være barn i Sønderjylland før 1. verdenskrig.

Kilder:

Der findes i den Sønderjyske slægt en række politikere og meningsdannere.

H. P. Hanssen er den mest kendte, men der var andre før og efter ham. Her er en oversigt over de identificerede.

• Hans Peter Hansen Fogd, Dybbøl, (1807-1891). Sandemand. Gift med min tipoldefars søster.
• Biskop Jørgen Hansen var biskop for Als og Ærø fra 1848. Fætter til min tipoldefar.
• Jørgen Hanssen, Ravnskobbel (1816-1887). Sognefoged i Dybbøl og Stænderdeputeret mellem krigene (1851-1864)i Slesvig. Ridder af Dannebrog (modtog den aldrig på grund af forbud fra myndighederne). Formand for Dybbøl Andelsmejeri. Formand for Den sundevedske landboforening 1859-60. Min tipoldefars bror.
• Christen Hansen, Ravnskobbel (1844-1912). kommuneforstander for Stauggard og Ragebøl kommuner i 20 år. Forbundsformand for Dybbøl sogns fælles-fattigvæsen. Kommunekasserer og for fattigvæsnet. Kasserer for Schleswig-Holsteinische brandkasse. Søn af Jørgen Hanssen, Ravnskobbel (bror til min tipoldefar). Christen er derved fætter til min oldefar af samme navn. Min oldefars fætter.
• H. P. Hanssen, (1862-1936) Sønderjysk politiker, født på Nørremølle. Hans Peter var medlem af den Preussiske Landdag 1896-1908. Medlem af den tyske rigsdag 1906-1919. Min oldefars bror.
• Rasmus Hansen, (1860-1929 )Stavnsbjerg. Hanssen. Medlem af det danske landsting og folketing indvalgt for Venstre. Gift med min oldefars søster.
• Kresten Refslund Thomsen. (1884-1960) Amtmand Åbenrå. Gift med min mormors kusine.
• Holger Fink. (1879-1959) Borgmester i Åbenrå 1920 – 1943. Min mormors fætter.
• Ingeborg Refslund Thomsen, (1891-1972)Radikal landstings- og folketingsmedlem. Medlem af udenrigspolitisk nævn. g.m. Kresten Refslund Thomsen. Min mormors kusine.

Kilder:

• Dybbøl Sogns historie. Det lokalhistoriske udvalg 1976.
• H. P. Hanssen. Et tilbageblik. 1924.
• Ingeborg Refslund Thomsen.

Det er ofte svært for slægtsforskere at finde spor efter kvinderne. I min mormors opskriftsamling er der imidlertid spor efter både søstre og øvrig familie. De må have set hinanden en del trods de mere vanskelige rejseforhold.

Min mormor efterlod imidlertid en stor opskriftsamling, som er gået i arv til mig. Opskrifterne (håndskrevne) er indskrevet i en bog med faneblade A-Å. Egentlig er samlingen ikke kun hendes idet det er tydeligt at bogen først har tilhørt en anden og så senere er gået i arv til min mormor. Henvisninger i opskrifterne til “søster” og “moster” tyder på, at jeg skal lede i blandt min mormors søstre. Mit gæt er at bogen stammer fra søsteren Marie, som i mange år drev højskolehjem i henholdsvis Herning og Ollerup og jeg tør godt tillægge hende de opskrifter, som ikke bærer andre navne. Hvis mit gæt er rigtigt indeholder opskriftsamlingen 2 opskrifter fra min oldemor Dorthea på Nørremølle.

Opskrifterne er typisk baseret på let tilgængelige råvarer: mel, smør, gær, mælk, sukker og æg. Der er stort set ikke anvendt mandler, vaniljestang og avancerede krydderier. Min mormor, f. 1901 og hendes søstre har lavet mad under både første og anden verdenskrig, hvor det i perioder har været svært at skaffe f.eks. hvedemel, mandler og andre luksusvarer. Mel er derfor i nogle opskrifter helt eller delvist erstattet af kartofler. Resultatet er faktisk ikke helt dårligt. Prøv det og mærk historiens vingesus.

• Helene Iversens bedstefar var enkemand. Han fik en kugle gennem benet da han i 1848 under træfningen ved Ullerup sad ved vinduet i sin aftægt på Jens Andresens gård. Han trak lidt på benet. Kuglen blev senere hængt op under loftet i aftægtsstuen og efter hans død kom den til Helenes hjem.