Ingeborg Hanssen er H. P. Hanssen og Helene Iversens ældste Datter. Hun voksede op i en utraditionel familie i en søskendeflok på 9. Hendes far, H. P. Hanssen var sjældent hjemme. Hendes mor, Helene, blandede sig ikke i børnenes anlinggende. De fik efter datidens forhold en meget fri opdragelse.
Ingeborg tog studentereksamen i Kolding og blev Cand. Fil på Københavns universitet. I mellemtiden havde hun mødt Kresten. H.P. Hanssen og Krestens forældre havde været venner i mange år. Krestens far var frimenighedspræsten Pastor Thomsen, i Haderslev. Kresten blev bortvist fra gymnasiet fordi han under en klasseudflugt ikke ville rejse sig og udbringe leve for Bismarck. Enden på det blev at han gennemførte sin skoleuddannelse i København og her uddannede sig til cand.Polit.
Kresten arbejdede i årene op til 1. verdenskrig på Heimdal. Der blev rejst sag mod ham fordi han havde påvist, at myndighederne havde angivet urigtige “modersmål” på folketællingskortene. Sagen endte med en stor bødestraf. Værre gik det i 2 andre lignende sager, hvor han blev idømt hhv. 2 mdr. og 1 mdrs. fængsel.
Han blev som mange andre “politisk mistænkelige” fængslet ved 1. verdensskrigs udbrud, men hjemsendt efter et paruger. I marts 1915 blev han afsendt til uddannelse ved et fjerntliggende regiment i Königsberg. Det lykkedes Kresten at tilkæmpe sig en anset stilling, idet han bliver leder af Kulcentralen i Königsberg med 100 ansatte. Det overvåger kulforsyningen og administrere rationeringen. Han var heldig ikke at deltage i egentlige kamphandlinger.
Efter 1. verdenskrig blev Kresten amtmand i Åbenrå og senere også Sønderborg, en stilling han beholdt i mere end 30 år. De boede i de år på slottet Brundtlund midt i Åbenrå (amtmandsgården).
Efter 2. verdenskrig gjorde Ingeborg karriere først i Landstinget fra 1947 og efter grundlovsændringen i 1953 i Folketinget indtil 1957. Hun skrev flere bøger herunder om både tanten Dorothea Hanssen, moderen Helene Hanssen og om tiden omkring 1. verdenskrig.
Spor:
Ingeborgs bøger og skrifter
Gravsted på Aabenrå kirkegård
Dokumenter fra Krestens tid som Amtmand.
Kilder:
Kilder: H. P. Hanssens dagbog fra krigstiden. Bind 1 -2. 1914- 1918.
Ingeborg Refslund Thomsen og Svend Thorsen. De 4 onde år. Dagligt liv i Sønderjylland under verdenskrigen. 1934.
Henrik Hanssen (f. 21 . marts 1823) er søn af min 2*tipoldefar Cristen Jürgensen kaldet Hanssen. Han var bror til min oldefar. Henrik blev døbt Heinrich Peter Hanssen, kaldt Henrik. Han boede hele livet på Trovshøjgård, som har adressen Dybbøl Banke 21. Den ligger nogle hundrede m vest for skanse II og skanse III.
Henrik og Dorothea. Ukendt fotograf.
Henrik købte som ung Trovshøjgård og giftede sig med Dorothea Mathiesen. Hun døde dog allerede i 1857 og efterlod 2 børn. Henrik giftede sig året efter med Anna Margrethe Asmussen Lyck med hvem han fik 6 børn. Krigen i 1864 kom, på grund af gårdens beliggenhed, til at blive en væsentlig del af hans liv.
Henrik skrev dagbog under krigen i 1864. Dagbogen er gengivet i bogen om Dybbøl sogns historie.
Trovshøjgård. Ukendt årstal. Fra bogen om Dybbøl sogns historie.
Beboerne fik den 6. februar 1864 ordre til at flytte deres ejendele og husdyr. Senere blev familiens tøj og sengetøj hentet, men alt andet blev efterladt og Trovshøjgaard blev brændt af og jævnet med jorden. Det samme gjaldt også den 8. februar søsteren Mistin fra Dybbøl by. H. P. Hanssen skriver at der på et tidspunkt var 18 børn plus deres forældre på Nørremølle, som mine tipoldeforældre ejede på det tidspunkt.
Henrik kørte først alt til Nørremølle og siden til Mattesens gamle bol, som ligger i tilknytning til Nørremølle. Her boede Henrik med sin hustru og 11 børn frem til 23. august 1864. Efter Dybbøls fald såede Henrik Hansen korn på sine marker og senere efter tyskernes erobring af Als gik Henrik i gang med at genopbygge sin gård. Han fik genopført nogle udhuse og indrettet 2 små værelser i dem så de kunne flytte tilbage.
Alt dette skete parallelt med de store begivenheder på slagmarken først ved Dybbøl og siden på Als. Henrik beskriver i dagbogen de mange brande og de mange patruljer, der passerer forbi, først danske så tyske. Dagbogen handler især om alle de gårde, der blev brændt ned. Men også dagligdags ting omtales.
På Nørremølle holdes på grund af krigen konfirmation allerede den 21. februar – måske Anna eller Cicilia? – da det var forventet at kirken skulle bruges til indkvartering af soldater. Samme dag ser han brand i Dybbøl, og gætter på det er svogerens gård. Sideløbende passer Henrik sin gård, og i dagbogen beskriver han, hvordan han fik sået markerne til den 15. april.
Året efter fik han krigsskadeerstatning, men slet ikke nok til at dække hans tab og den blev i øvrigt kun delvist udbetalt. Desuden besluttede tyskerne at lade skanserne indgå i et større forsvarsanlæg, og forbød derfor al videre byggeri på skansen. Dermed var gården også usælgelig og Henrik boede med familien (i alt 11 børn) i de små værelser i 20 år indtil skanseanlægget blev opgivet.
Henriks Hanssens erindringer er nogle af de få som fortæller om de lokale bønders oplevelser og tanker. De fleste krigserindringer stammer fra soldater, der tilstede på skanserne på Dybbøl op til stormen.
Henrik Hansen døde 93 år gammel på Trovshøjgaard. Det skete præcist 52 år efter stormen på Dybbøl, d. 18. april 1916. Henrik Hansen nåede altså ikke at opleve Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
Spor:
Trovshøjgaard er i dag genopført på samme sted som den oprindelige gård. Den har adressen: Dybbøl Banke 21. Gå forbi hvis du alligevel besøger Dybbøl Skanse.
Kilder:
Dybbøl sogns historie, 1976. Det lokalhistoriske udvalg. Med gengivelse af nogle af Henriks dagbogsnotater.
Hans Peter Hanssen (1862-1936) er søn af min tipoldefar Christen Hanssen. Han giftede sig i 1888 med Helene Iversen (1860-1935).
Hans Peter og Helene brugte hele deres voksne liv på at forsøge at få Sønderjylland tilbage til Danmark. På intet tidspunkt vidste han, om det lod sig gøre. Ved genforeningen var de i 60-årsalderen.
Hans Peter Hanssen og Helene Iversen fik i alt 10 børn, hvoraf en døde som lille mens Hans Peter var på rejse i Norge. Det var Helene som stod for hjemmet. De boede de første år i Sønderborg, men i 1893 flyttede de til Nygade 41 i Åbenrå. Hans Peter var næsten altid på rejse eller i Berlin for at passe sit job ved rigsdagen. Formelt var Hans Peter redaktør på tidskriftet Heimdal, reelt var det dog Helene som stod for udgivelsen.
Helene fulgte aktivt med i den politiske kurs og det er ikke for meget at sige at hun er grundlaget for hans store succes på sin egen stille måde. Datidens transportmidler indebar at H.P. Hanssen næsten altid måtte overnatte på foredragsstedet, fordi det var umuligt at komme hjem sent om aftenen. Transport- og opholdsomkostningerne tog stort set det beløb, han fik i honorar, så pengene var små i hjemmet.
Helene måtte som andre koner klare en husholdning i under 1. verdenskrig i tider, hvor der ikke var mange fødevarer. Ved første verdenskrigs begyndelse havde de stadig hjemmeboende børn. Den yngste Ruth var 11 år.
Økonomisk har det været et hårdt liv. Hans Peter tjente ganske vist ved foredragsvirksomhed, men næsten alle midler blev brugt på rejser og ophold. Det er uden tvivl været vanskeligt at klare udgifterne, og oveni kom de store bøder, som Hans Peter fik, fordi han fik sagt eller skrevet noget, der ikke passede myndighederne. Det var arven fra H.P. Hanssens onkel af samme navn, som muliggjorde hans kamp.
H. P. Hanssen og Helene Iversen var meget forskellige. Datteren Ingeborg skriver: “Far var så fint og smukt klædt, Mor var gedigen. Far havde altid en frisk blomst i knaphullet, et fint slips med en rød rubinnål og den mest elegante fod, lang og smal. de bløde støvler blev bestil i Berlin. Mor lod sine sko sy i Aabenraa. Som protest mod at hun som barn altid måtte gå i de store søstres sko, der ikke passede hende. Nu var de brede og brednæsede og til mere festligt brug med store, gamle sølv-knækspænder“. Helene blev også drengeklippet og røg store cigarer.
Også i det indre var de forskellige. Hans Peter var den optimistiske og tillidsfulde, der tog folks ord for gode varer selv om de snød ham. Hun besad til gengæld mere menneskekundskab end ham. Hun var bedre i stand til at gennemskue folk, der ville udnytte ham eller slå plat på ham. De store forskelle var en styrke for dem fordi de grundlæggende områder var fælles. Deres fælles mål var at tjene den danske bevægelse i Sønderjylland.
Mellem linjerne i datteren Ingeborg Refslund Thomsens bog om Helene kan man læse at det til tider har været strengt, og at Hans Peter undervejs havde flere perioder med modløshed. Det var i modgang Helene viste sin virkelige styrke.
Spor:
Åbenrå: Maleri i Folkehjemmet
Åbenrå kirkegård. Gravsten for H. P. Hanssen og Helene Iversen
Åbenrå: gade og boligkareer er opkaldt efter H.P. Hanssen.
De danske sønderjyders førstemand. H. P. Hanssen 1862-1914. Hans Schultz Hansen. Historisk Samfund for Sønderjylland og Sprogforeningen. Aabenraa 2018.
Eller Anna Hanssen som hun formelt hedder var søster til Christen Hanssen. Hun blev født i 1849 og var dermed familiens første barn. Hun er født bare 1 måned efter forældrenes bryllup.
Anna Hanssen ca. 1910
Anna Hanssen var som ung forlovet i 8 år, men forlovelsen gik over og Anna giftede sig aldrig.
I stedet boede hun hele livet i aftægtshuset på Nørremølle. Hun hjalp Dorthea med husholdningen og hun stod for børnenes danskundervisning. Hun var meget vellidt af børnene. Aftægtshuset lå lige ved Nørremølle. Det er i dag revet ned.
i 1909 fik hun kendskab til en mors død i en familie med mange børn. Hun endte med at tage det ene af børnene i pleje. Barnet hed Anna Callesen. Anna var jævnaldrene med Ingeborg og de 2 tilbragte mange timer sammen. De blev konfirmerede samme dag.
Anna Callesen, ca. 15 år. 1916
Desværre blev Anna Callesen ramt af Spansk syge i 1920 og døde efter bare 2 dages sygdom. Hun blev 20 år. Det var et hårdt slag for Anna Hanssen men også for min mormor Ingeborg, som selv blev ramt af spansk syge i samme periode.
Spor:
Der er ikke mange spor efter Faster Anna. Aftægtshuset hun boede i er revet ned og gravstedet findes ikke længere.
Familien Fink er på flere punkter relateret til familien. Familien Fink har slægtsgården Bygebjerg ved Hejls. Desuden er en nærliggende gård i Stubbum i familien Finks eje. Min oldefars gård, Stavnsbjerg nabo til Bygebjerg i Hejls og der har været et nært venskab imellem de to familier.
Cicilia Hanssen, f. 1852, en storesøster til min oldefar Christen Hanssen, f. 1855, giftede sig i 1874 med Peter Fink f. 1848 på Bygebjerg. Sammen overtog de gården i Stubbum efter Peters farbror. Gården ligger i modsætning til Bygebjerg på den tyske side af den daværende dansk/tyske grænse. Cicilia sørgede for at H. P. Hanssen fik et ophold hos hendes svigerfar på Bygebjerg. H. P. Hanssen var meget glad for dette ophold hvor han gik på efterskole i Hejls.
Cicilia og Peter fik 11 børn. Cicilia døde i en alder af bare 36 år. Peter giftede sig efterfølgende med Anne Marie Larsen og fik yderligere 2 børn.
Jep Fink og broderen Holger etablerede sammen et byggefirma. Jep Fink blev en efterspurgt arkitekt og Holger Fink var i 25 år fra 1920 – 1945 var borgmester i Åbenrå. Man kan ikke gøre sig fri af tanken om nepotisme, når Jep Fink f.eks. tegnede sognegården i Dybbøl, Dybbøl Andelsmejeri og flere forskellige offentlige byggerier i Åbenrå. Den var nok ikke gået i dag.
Jep Fink havde en stor tid efter 1. verdenskrig. Han har stået for adskillige kendte byggerier, f.eks. Folkehjemmet i Åbenrå og præstegården i Dybbøl. I vores familie har han stået for både Nørrehus, som var min oldeforældres aftægtshus og Paddehatten i Padborg, hvor min mor voksede op. Jep Finks byggerier er meget smukke og harmonisk inspireret af tankerne om Bedre Byggeskik, som i de år udsprang fra Holbæk.
Spor:
Det er muligt at gå en smuk tur hen over både Bygebjergs og Stavnsbjergs marker rund om Hejls Nor (12 km) og forbi Hejls kirke, hvor der fortsat er gravsteder efter familien Fink. Vil man besøge slægtsgården Stavnsbjerg gør man klogt i at have en aftale først – et stort skilt siger at hunden bider. Parker f.eks. ved Hejlsminde.
På Hejls kirkegård findes gravsten efter både Fink familien og familien på Stavnsbjerg. Der er således gravsten efter Rasmus og Ingeborg, der overtog Stavnsbjerg-gården efter min oldefar. Ingeborg var søster til min oldefar. En anden søster, Kristine Hanssen døde 24 år gammel af en hjernesvulst mens hun besøgte sin søster på Stavnsbjerg. Også hendes gravsten er bevaret.
Hejls kirke
Billede 1 af 7
Kilder:
Jep Fink. Genforeningsarkitekten. 2020. Peter Dragsbo. Gads forlag.
