Der er flere spor efter min slægt på Als. Navne som Hammer, Crucow, Monrad, Lorenzen og Brandt genfindes på mange af kirkernes lister over præster og vi er efter stor sandsynlighed beslægtede med de fleste. Husk at navnene kommer i mange stavemåder: Monradi, Laurentius, Crucovi osv. De er aner og slægtninge af min tip2-oldemor Cecilie Catharina Hammer.
Cecilie Catharinas aner er her opdelt i 5 grupper:
- Cecilies forældre, bedste- og oldeforældre, der primært levede som præster og degne på Als
- Knoph-slægten på Sjælland. Her findes blandt andet en meget kendt hofpræst ved Roskilde domkirke.
- Skipperen på Ærø, Hans Laue Lorentzens aner. Hans Laue Lorentzen var selv skipper, men hans aner tæller forskellige præster på Als.
- Slægterne Crucow og Monrad. Det var en velanskreven præsteslægt på Als med et interessant stamtræ, som er beskrevet under gruppe 5.
- Middelalderslægterne i Tyskland. Slægten kan her føres helt tilbage til 1100 tallet.
1 – præster og degne på Als
Der er omfattende viden om Cecilies aner. Slægten kan følges langt tilbage og indeholder mange prominente personer. På denne side kan du læse om den del af slægten der kan spores på Als. 2 spor går ud over Als-området – det ene løber hen over Sjælland, og det andet går i ned i Tyskland. Læs mere om Hammerslægten på Sjælland her, og præsteslægten i Tyskland her.
Oversigten over Cecilie Hammers aner er som omtalt omfattende. Selv var hun datter af degnen Hans Jørgen Hammer og hustruen Maria Dorthea Pedersdatter Berg. Begge kom fra ansete familier.
Cecilies aner har på fædrenes side i 4- 5 generationer været være præster/præstekoner/degne i Ulkebøl, Notmark og Ketting kirker på Als. Hendes farmor var datter af præsten i Ulkebøl (se den øverste del af anetavlen).
Cecilies aner på mødrenes side har i op mod 10 generationer været præster på Als. Her er det sogne i Sønderborg, Nordborg, Egen (kaldtes tidligere Igen) og Nordborg. En af dem, min tip8-oldefar Dominicus Lorenzen (den ældre) (1585-1639), gift med Agathe Hümkins (Himkens)(ca. 1603-1664), var hofpræst fra ca. 1618-1639 på Sønderborg Slot. De sidste år var han tillige sognepræst på Nordborg slot. Han var hofpræst for Dronning Dorotheas og Christian 3. efterkommere i 3 generationer, Hertug Hans den yngre, sønnen Hertug Alexander og sønnesønnen Hertug Hans Christian på slottet. Hertug Hans den yngre, som havde gjort Als og Ærø til sit storgods præget af en række store hovedgårde, som bønderne i de omgivende landsbyer gjorde hoveri til. Der går mange historier om Hertug Hans. Den almindelige befolkning var af gode grunde ikke glade for Hertug Hans og det der foregik.
2 Hammer og Knoph på Sjælland
Præstefamilien på Sjælland har efterladt sig både sølv og portrætter i kirkerne og en stor gravsten i Roskilde Domkirke. Læs mere her.
3 Skipperen på Ærø, min tip5-oldefar og hans aner.
Min tip 5 oldefar Hans Laue Lorentzen var skipper i Sønderborg. Hans far Dominicus er sandsynligvis barnebarn af Dominicus Lorenzen (den ældre) (1586-1619).
En anden gren af Cicilies aner på mødrene side er familien Brandt. Den gren var i generationer tilknyttet Sønderborg slotskirke i forskellige stillinger: sognepræst, kapellan og vesperpræst. Familien Brandt er en vidt forgrenet slægt og der findes næppe en kirke på Als der ikke har “sin egen Brandt”. Navnet Brandt stammer fra byen Brande hvorfra familien kom i 1500 tallet.
En uhyggelig historie om et barnebarn af Dominicus den ældre: Magdalene Brandt giftede sig med præsten i Asserballe, Steen Rohde. Sten fik en hård medfart under Svenskekrigen. Wieberg skriver om ham: en god, from, ærlig og redelig Mand; ynkeligt mishandlet af de Svenske, der tog Alt, hvad han eiede, og tilsidst hængte ham op ved hans Skjæg; Andre skriver at det var de polske (de fik nemlig skyld for det værste) som gjorde det, og at de borede et hul i et træ og puttede hans lange Skjæg ind deri og naglede ham nu saaledes fast til Træet ved at slaae et stort Søm fast i Hullet. I denne Stilling måtte han rolig blive staaende i Kulden, medens de plyndrede hans Præstegaard. Årsagen var at de havde ham mistænkt for at have gravet skatte ned.
4. Slægterne Crucow og Monrad
Mette Cathrine Crucow er min tip5-oldemor. Hun er ud af en præsteslægt. Man kan genfinde navnet Crucow blandt præsterne i mange af de alsiske kirker.
Læg mærke til Johannes Davidsen Monrad. Om ham siger Wiebergs præstehistorie: “Altid en flittig mand på sit studerekammer og en god latinsk poet. Der har tidligere været spor efter både Johannes (1566-1623) tip9-oldefar og hans søn David Monrad (1591-1653) i Ketting Kirke. Begge er begravede ved såkaldt indmurede begravelser i kirkens kor. Johannes begraves sammen med hans hustru og mor. David begraves med hustru og flere navngivne fuld- og halvsøskende og et fornemt barn, herunder formentlig min tip8-oldemor. Personerne i graven er ikke døde samtidig, men over en periode. De synlige spor er forsvundet. Jeg har fået fortalt at de indmurede grave almindeligvis kun indeholder urner efter de døde. I særlig tilfælde har det været balsamerede lig.
I Ketting kirke har der desuden tidligere været en “lille Klocke, der henger i Spiren … Støbt i Min Sal. Farfaders Hr. Johannis Monrads tid”. Den forsvandt formentlig ved en ombygning i 1773.
Fra ham nedstammer i øvrigt prins Richard, som var gift med prinsesse Benedickte. Han er på samme efterkommertrin som min mor, og derved en “langt ude fætter”.
En gammel slægtsfortælling siger, at vi nedstammer fra Luther eller Luthers kone. Andreas Johannsen har undersøgt dette. Han mener at man kan udelukke Luther idet der er et relativt stort kendskab til Luthers slægt. Imidlertid er det muligt at Johannes Davidsen Monrads mormor var Magdalena von Bora, søster til Luthers kone Katharina von Bora. Helt sikre kan vi dog ikke være.
5. Middelalderslægten
Middelalderslægten rummer mange spændende navne. Der er tale om meget gamle, ekstremt rige tyske/schweitsiske adelsslægter, som kendes så langt tilbage som 1100 tallet. På grund af de omfattende informationer har jeg valgt at give dem deres egen side, se her.
Spor
- Ulkebøl kirke: Gravflise i skibets midtergang over min tip7-oldefar Samuel Krukcau; Læg desuden mærke til de mange fliser over familien Hammer, som er nært beslægtede med mine aner.
- Notmark kirke: Jørgen Crucow (tip9-oldefar står først på præsterækken var den første på Als der gik over til den lutherske religion. Altersølvet er skænket af Georgivs Crvcovivs (Jørgen Crocow). Navnet er påført. Præstestolen er påført øverst på det høje rygpanel er indskrevet: Crvcovivs me dedit. Desuden et maleri af min tip9-oldefar Jørgen Crucow knælende med hustru og 3 sønner og en datter. Der er desuden et maleri af min tip8-oldefar Frederik Crucow og hans hustru i kirken. Udenfor kirke finder man en kirkeklokken. Klokken skulle i 1918 afleveres til militæret for at blive omsmeltet til våben. Den nåede dog aldrig længere end til Sønderborg. Den er aldrig blevet genophængt, men bærer navnet Georgius F. Crvcovivs.
- Ketting kirke: Sygekalk og Disk bærer giverens/sognepræstens navn: Johannes Monrad.
- Sønderborg: Sct. Marie kirken. Portræt af min tip7-oldefar Nicolai Nicolaussen Brandt (1650-1693) i kirken.
- Nordborg: Gravsten efter Martin Crucau på Nordkapellets gavl. Alterkalk og disk skænke af Johannes Monrad. Udenfor Nordborg kirke stå en støbt klokke med indskrift Johannes Monrad.
Kilder
- H.P. Hanssen: Et tilbageblik.
- Sagn fra og angaaende Als. Se historien på Alsnissen.dk Nr 83.
- Nationalmuseet. Danmarks kirker: Sønderborg amt: Ketting kirke, Sønderborg kirke, Nordborg kirke, Notmark kirke og Ulkebøl kirke.
- H.P. Hanssen. Et tilbageblik II. s 37 ff.
- Wibergs præstehistorie, online version.
- Familien Monrads oprindelse 1300-1600. Dr. S. Otto Brenner.
- Slægten Monrad, H.P. Hanssen-Nørremølle, prins Richard, grev Jefferson og Danmark. Forum for slægtshistorie. 1995-1999 Gemmesider.
- Andreas Johannsens slægtsforskning.