1. Verdenskrig

Verdenskrigen 1914 – 1918 påvirkede familien på mange måder:

Min oldefar og hans bror H.P. Hanssen blev anholdt

H. P. Hanssen har skrevet detaljeret dagbog om 1. verdenskrig. Heri beskriver han krigens begyndelse: “Klokken 9 kom en Bil susende. Politisergent Grün steg ud og kom op ad Bakken til mit hus (red: sommerboligen). Jeg gik ham i Møde. Høfligt, undseligt og delvis undskyldende erklærede han, at jeg var anholdt og bad mig om at følge med. Jeg sagde Farvel til min Familie, opfordrede min Søn til ikke at tabe modet og fulgte Betjenten. Børnene var bevægede. Jeg vendte mig om og sagde: “I kan være ganske rolige. Jeg skal nok klare mig”. Han klagede under henvisning til immunitet som rigsdagsmand og blev løsladt allerede næste dag og fortsætter herefter sit politiske arbejde.

Christen Hanssen, min oldefar bliver ligeledes anholdt ved krigen start. Min mormor har beskrevet hvordan han blev hentet på krigens første dag mens de om aftenen sad i haven efter en lang dags høstarbejde. Han var interneret på Sønderborg slot i en lille månedstid hvorefter han blev løsladt sammen med mange andre.

Svend Anker blev såret

Min mormors bror Svend Anker indkaldes til tysk krigstjeneste. Senere får familien tilsendt hans ejendele. Svend Anker er meldt savnet. Senere viser det sig dog at ligger på et laseret. Han er ramt af en løbsk hest. Kan kommer sig helt ovenpå krigen.

Fætter Kresten døde i Somme, Frankrig

Så godt gik det ikke fætteren Kresten Andresen. Han blev meldt savnet efter slaget ved Somme i Frankrig 1916 og aldrig senere fundet. Overalt i Sønderjylland er der mindesmærker over krigens ofre. Et af dem er over Kresten Andresen. Hans breve er desuden udgivet i bogform 2 gange. Kresten Andresens far, Johan Andresen gift med min oldefars søster, har nedskrevet sine erindringer om både krigen i 1864 og 1. verdenskrig.

En interessant ting er at der med tiden er udviklet en forestilling om at de sønderjyske unges deltagelse i krigen var prisen for genforeningen. Denne sammenkædning blev skabt af H. P. Hanssen i en berømt tale fra 1918 og hurtigt videreført af mange andre, selv om der næppe kan argumenteres for at det er korrekt.

Jørgen Eriksen fik sandsynligvis psykiske men

Jørgen Eriksen. 1. august 1914 blev Jørgen Eriksen indkaldt til krigstjeneste. Jørgen og Dotte havde planlagt bryllup den 11. august, men Jørgen blev indkaldt. og skulle stille i Flensborg den 7. august. I mellemtiden, onsdag den 5 . august kom er 2 biler fulde af arrestanter til præstegården for at arrestere ham, men han var ude så de kørte igen. Mange andre fra menigheden blev arresteret i de dage. Jørgen blev kasseret den 9. august og rejste hjem og blev gift. I 1915 blev han dog atter indkaldt og denne gang blev han ikke kasseret. Deltog først på Østfronten, senere Vestfronten. De sidste 1½ år var han bestyrer for en feltboghandel. Jørgen klarede sig igennem krigen uden fysiske men, men fik senere symptomer vi nok i dag ville betegne PTSD.

H.P. Hanssen søn Peter blev såret

H. P. Hanssens og Helenes søn Peter blev også indkaldt. H. P. skriver i sin dagbog, at Peter blev såret i krigen. Han modtager et telegram om dette med tilladelse til at besøge ham. Det viser sig at han er såret i hovedet og har været bevidstløs men overlever. Da de kommer ind på stuen kan de først ikke genkende ham, så ilde tilredt er han. Efter et par måneder overflytte han til rekreation og han fik ikke varige men efter ulykken.

H. P.’s og Helens svigersøn Kresten Refslund Thomsen (gift med datteren Ingeborg) blev indkaldt i 1915 og var med i krigen de følgende år. Han var heldig ikke at få opgaver tæt på fronten og klarede sig igennem uden fysiske men.

H.P. Hanssens arbejde i Rigsdagen

H.P. Hanssen er stærkt involveret i krigens udvikling og tæt på begivenhederne i Rigsdagen. Hovedpunkterne i hans krigsdagbog er:

  • Krigens gang. Da han modtager danske aviser er han ofte langt mere veloplyst end sine kollegaer i den tyske …, som må klare sig med de officielle informationer.
  • Sønderjyske soldaters vilkår under krigen. … sønderjyder aftjente værnepligt i Tyskland, heraf døde. … . På grund af deserteringer var det svært for sønderjyderne at få orlov og nogle steder blev det forbudt dem at tale dansk.
  • Behandlingen af krigsfanger. Mange krigsfanger døde i tyskernes varetægt.
  • Sønnens og svigersønnens skæbner i krigen.
  • Fødevaresituationen. Gentagne gange opregner han priser og høstudbytter i dagbøgerne. Officielt tales om glimrende høst, men han er klar over at det er helt usandt. Sortbørshandel og bestikkelse af de embedsmænd som skal overvåge forsyningen stiger voldsomt fra 1917 og frem. Som kuriosum nævner H. P. Hanssen under fødevaremangel priserne i fjerkræafdelingen : sort krage 2 mk 30 pf, blå krage 2 mk, Alliker, husskader spurvehøge 1 mk 90 pf, magre høns 6 mk osv.

Russiske krigsfanger på Nørremølle

Det daglige mandskab. på selvbinderen Andreas fra Mols. Fra venstre pigen Betty, 2 tyske vagtmænd, Christen Hanssen (gårdens ejer), Aage Nielsen (Roskilde),Harald Hansen (Bornholm), Russiske krigsfanger Philip Leonki, Makaria Lapreno, Rigmor Hanssen, Ingeborg Hanssen og Dorthea Hanssen. Aflæggeren brugtes når vi ikke kunne få bindegarn. Så var vi med og binde kornneg med halmbånd. Bagsideteksten er skrevet af Ingeborg Hanssen. Foto 1915.

Krigsfanger blev i stor stil udkommanderet til landmændene som erstatning for de karle, som var soldater. De mest populære var de russiske. De russiske bønder var forbavsede over at der var skolepligt i Tyskland og den høje materielle kultur. Mange af de russiske krigsfanger var glade for fangenskabet da de derved slap for at deltage i yderligere krigshandlinger. På Nørremølle var der også russiske soldater. Da de hverken kunne læse eller skrive, sørgede Dorthea for at en “frøken Stemann”, der kunne russisk, kom hjem på Nørremølle og læste fangernes russiske breve op. Ingeborg Stemann har senere udgivet en bog hvor russerne fortæller om deres oplevelser og sammenligner forholdene her og derhjemme.

Her er der igen tale om russiske krigsfanger på Nørremølle. Forrest 3 vagtmænd samt Christen og Dorthea. I næste række Rigmor Hanssen, 2 eller 3 krigsfanger. Bagerst unavngivne personer. Foto nov. 1918. Måske har de fejret krigens afslutning?

Spor:

  • Kresten Andresens mindesten ved hjemmet i Ullerup
  • Johan Andresens erindringer.
  • Ullerup kirkegård. Mindesten for Kresten Andresen og øvrige dræbte fra sognet.

Kilder:

  • Aurillac-bogen 1936. Svend Anker Hanssen nævnes af Hans Madsen, side 84
  • H. P. Hanssen Dagbøger fra 1914 – 18 bind 1 og 2.
  • Ingeborg Stemann: Russiske bønder fortæller. 1932
  • Krestens breve. Claus Bundgaard Christensen. Gyldendal.
  • Russiske krigsfanger i Sønderjylland under 1. verdenskrig. Historisk Arkiv for Haderslev kommune.
  • Ivan fra Odessa. Krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-20.
  • Sønderjyderne og den store krig 1914-1918. Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen. Museum Sønderjylland. 2006.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *