Christopher Knoph og Barbara Paludan

Epitafium med maleri af Christopher Knoph har indtil begyndelsen af 1800 tallet hængt i Roskilde Domkirke. Nu ligger det i Nationalmuseets magasiner. Foto er udlånt af Jacob Jensens mor.

Christopher Hieronymussen Knoph (ca 1535-1611) og Barbara Johansdatter Paludan, mine 11*tipoldeforældre. Nok de mest prominente personer blandt vores aner (staves også som bl.a. Knoff, Knof, Knopken og Cnopius). Christopher og hans hustru Barbara er født kort tid efter reformationen.

Christopher er født i Friedland i Preussen. Han talte tysk. Preussen strakte sig ud langs Østersøen og Friedland ligger i det område, som i dag er den russiske enklave Kaliningrad mellem Polen og Lithauen. Christopher er søn af Hieronymus Knoph.

Det vides ikke hvor Barbara er født, men formentlig i Lübeck. Hendes forældre var Johannes Paludan og Barbara Von der Rhone.

Christopher blev uddannet i Lutherstadt Wittenberg i 1557. Det var her Luther 30 år tidligere kom med de teser, som for altid ændrede kirken i Nordeuropa.

Efterfølgende blev Christopher præst hos Enkedronning Dorothea på Kolding slot (1560). Ifølge Vivi Jensens bog om Dorothea blev han afskediget fra dette job i 1567. Han mistede i den forbindelse det tiende fra Ravnstrup (under Viborg domkirke), som han havde modtaget. Det overførte dronning Dorthea til hans efterfølger.

Samme år, 1567 bliver han ansat som såkaldt “Tysk hofpræst” i København for den danske Kong Frederik II, der var konge fra 1559-1588.

Han deltager som feltpræst hos feltherren Daniel Rantzau (1529-1569) og deltager i Den Nordiske 7-årskrig. Daniel Rantzau havde ligesom Christopher studeret ved universitetet i Lutherstadt Wittenberg og fik kommando over den danske hær i “Skånelandende” dvs. Skåne, Halland og Blekinge. Daniel vendte tilbage fra et vinterfelttog op gennem Sverige i 1567-68 men bliver senere dræbt under belejringen af Varberghus i 1569. Kongen deltog også i den belejring, som ender med at Danmark går ud af krigen som vinder, men også med store omkostninger og tab. Det må være disse krigshandlinger Christoffer deltog i. Måske kendte Christopher og Daniel hinanden fra studietiden?

Efter krigen, i 1569, gifter Christopher sig med Barbara Johansdatter Paludan. Barbara er datter af Enkedronning Dorotheas livlæge (Medicus) og dennes hustru Barbara von der Rohne.

Sammen med Barbara får Christopher 13 børn. De ældste opkaldes ikke efter bedsteforældrene, men efter Feltherren Daniel, kongen og dronningen. Først derefter får børnene navne efter familien: Barbara og Hieronymus. Vi kender ikke til børn født i mellem 1573 og 1579. Det er sandsynligt, at der i den periode er født en datter, som er navngivet efter Christoffers mor.

  • Daniel 1571-1625. Præst ved Roskilde Domkirke. Sandsynligvis opkaldt efter Daniel Rantzau
  • Sofie ca. 1573. Gift med præsten Kraft ved St. Petri kirke i København (Tysk kirke). Opkaldt efter Dronning Sofie Amalie.
  • Frederik 1579. Præst i Aasum-S. i Skåne. Sandsynligvis opkaldt efter kong Frederik III.
  • Barbara ca. 1581. 3. hustru til præsten Oldorph ved Vor Frue kirke i Århus. Opkaldt efter mormor.
  • Hieronymus 1582-1652. Præst i Alsted kirke, Vestsjælland. Hieronymus er min 10 * tipoldefar, opkaldt efter sin farfar.
  • Cathrine ca. 1585. Gift med præsten Fanning i Bringstrup og Sigersted kirke, Vestsjælland.
  • Hedvig 1587 – 1592
  • Christian 1590 – 1595
  • Elias 1592 -1595
  • Margrethe

Christopher avancerer til øverste hofpræst og i 1572 står han for kongens vielse til 13-årige Sophie af Mecklenburg. Senere, i 1588, er Christopher også til stede i kongen sidste levetid og ved hans dødsleje. Der bliver holdt flere ligtaler i forskellige kirker for kongen. I Roskilde domkirke holder Christopher en ligtale, hvori han omtaler Kongens alkoholforbrug. Det var faktisk noget man talte om. Forskere, der har beskæftiget sig med det emne, er nået frem til, at kongen nok havde et stort alkoholforbrug især som ung før og under 7-årskrigen, men at han var ikke alkoholiker, som nogen ellers påstår. Kongen dør formentlig af en lungelidelse måske kræft. Christophers notater har været et væsentligt bidrag til at forbedre kongens eftermæle.

Der har tidligere været et epitafium over Christopher Knoph i Domkirken. Det blev imidlertid solgt til en smed i Roskilde på en meget berygtet auktion i domkirken i 1806. Det er meget medtaget, fordi smedens tyende havde skuret det med sand for at rengøre det. Topgavl og vinger er desuden brutalt afsavede tillige med de yderste ender. Epitafiet er senere i 1849 indgivet til Nationalmuseet. Billedet øverst i denne artikel viser et foto af Epitafiet.

Der er 2 gravsten i Roskilde Domkirke som er interessante i familiemæssig sammenhæng. Den ene er gravstenen for Christopher og Barbara. Den anden Daniels gravsten.

Christoper Knophs og Barbara Paludans gravsten ligger i gulvet korbuen bag alteret under billederne af de seneste biskopper.

Christoffers gravsten i Gotlandsk kalksten er 246*181 cm og dermed en af kirkens største, når man ser bort fra kongernes. Den ligger i dag i korgangen bag alteret. Oprindelig lå den i et kapel der hed Vor frue kapel bygget i 1310. I 1600’erne hed det derfor også Knopfs Kapel. Dette kapel blev imidlertid revet ned i 1774 for at give plads til det langt større kapel, som i dag kaldes Frederik d. 5. kapel. Knophs gravsten blev flyttet flere gange. En overgang lå den foran korskranken placering, men i dag ligger den i korbuen bag alteret lige under malerierne af de seneste biskopper i kirken. Stenen er knækket sandsynligvis under en af flytningerne.

Barbara døde i 1598 og hun blev begravet i kirken. Stenens påskrift er på latin. Oversat står der nogenlunde sådan: »Monument over Christophori Cnofii og Arvinger«. “Barbara Paludan, Datter af Hr. Johannes Paludan, læge i Lybæk og Hr. C. K.s hustru, moder til 13 Børn, død 1598 i sin alders 49., sit ægteskabs 29. år, begravet hos tre tidligere døde børn: Hedvig den søde døde 1592, 5 år gammel, Christian vor kære døde 1595, 5 år gammel og Elias den lille samme år 3 år gammel“. Der er gjort plads på stenen til indskrift for Christoffer, men den er aldrig tilføjet. I hjørnerne ses cirkler med de 4 evangelister. I kanten ses “forkrænkelighedssymboler”: frugtbundter, redskaber (le, fork, spade), dødningehoved og timeglas. Stenen er det ældst bevarede eksempel på dette motiv, som bliver senrenaissancens og barokkens mest yndede gravstensudsmykning.

Christopher Knopf fik en høj løn og en god pension efter kongens død. Han døde i 1611, 13 år efter sin hustru: Af “Historiske samlinger” fremgår: “Knoff blev (vist efter ansøgning?) fritaget for regelmæssig tjenestekort efter kong Frederiks død, men i meget nådige udtryk, og fik tillagt en rundelig pension; vel blev denne senere afkortet en smule i forbindelse med en større omtaksering af lenene, men halvandet år senere, da kronen inddrog alt gæsteri og sagefald af Århus kapitels tjenere, blev der udtrykkelig gjort en undtagelse med Arild Huitfeld og Christoffer Knoff »for deres lange og gamle tjeneste«, og endelig blev pensionsordningen på ny stadfæstet af kongen 16. okt. 1596″.

Christopher og Barbaras søn, Daniel Knoph’s gravsten ligger i gulvet i midterskibet mellem korskranken og bænkerækkerne

Daniel Knophs gravsten er lidt mindre end Barbaras og Christophers. Den ligger foran korskranken, og foran bænkerækkerne, og er lige akkurat ikke dækket af disse. Sidst jeg besøgte kirken var der en opstilling af løse stole ovenpå stenen, men det er alligevel muligt at se stenen.

Spor:

  • Gravsten for Christopher Knoph i Roskilde Domkirke
  • Gravsten for Daniel Knoph i Roskilde Domkirke
  • Knoffs ligtale for Frederik II skal være udgivet på tysk. I Jyske samlinger findes uddrag af denne.
  • Diverse efterladte skrifter – jeg har ikke selv gennemgået alle disse
  • Maleri af Christopher Knoph findes på Nationalmuseets magasiner. Det er meget medtaget da det blev solgt fra kirken på en auktion i begyndelsen af 1800 tallet. Køberens tyende rensede det med sand, hvilket desværre har taget en del af farven. Se fotogengivelsen ovenfor.

Kilder:

  • Roskilde domkirke, Nationalmuseet 1951 binde 1 og 2
  • Jyske Samlinger, Bind Ny række, 6 (1963 – 1965) har referer Knoff flere steder (s 256-277)
  • Wiebergs præstehistorie onlineudgaven
  • Andreas Johannsen. Slægtsoptegnelser.

Moster Maries rå appelsin-abrikosmarmelade

Moster Maries rå appelsin-abrikosmarmelade

En opskrift fra min mormors opskriftsamling.

Her er opskriften på den mest vidunderlige  rå appelsin-abrikos marmelade: Moster Marie stod for bl.a. Ollerup Højskolehjem.

  • 1 pund (500 g) tørrede abrikoser
  • 2 appelsiner (økologisk da skrællen skal spises med)
  • 1 citron
  • 1,2 kg sukker
  • evt. 1 tsk. konserveringsmiddel

Gammeldags abrikoser skal sættes i blød et døgn. Moderne tørrede abrikoser er bløde og kan bruges direkte. Moderne appelsiner er sødere end i gamle dage. Jeg har derfor justeret mængden af sukker. Hold lidt af sukkeret tilbage og smag marmeladen til.

Kør abrikoser, appelsiner og citron i kødhakkemaskinen eller foodprocessor. Hold udblødningsvand tilbage og pas på det ikke bliver for findelt og for tyndt. Rør frugten igennem med sukker. Det tager lidt tid før sukkeret er opløst så rør flere gange. Når al sukkeret er opløst justeres konsistensen evt. med lidt vand.

Tilsæt evt. konserveringsmiddel. Hæld marmeladen på glas.

Bemærk: Det giver en stor portion (3 kg). Jeg har undladt atamon og fryser marmeladen i mindre portioner, svarende til 1 uges forbrug.

Morten Poulsen

Morten Poulsen

Morten Poulsen er min morfar (1896-1991). Han var den ældste af 4 børn, 2 drenge og 2 piger (Søren, Kathrine ogElise). Hans forældre (mine oldeforældre) var Mariane og Poul Poulsen.

Morten blev født på et lille landbrug i landsbyen Ingerslev i Tiset sogn nær Århus men familien flyttede til Århus, da han var 3 år. I hans barndom flyttede de meget rundt i Århus og Morten fik tidligt pligter – han måtte bringe varer ud om morgenen før skoletid og kom af den grund ofte for sent i skole.

Han gik i en privat realskole og klarede sig godt. Allerede i skolen drømte han om at arbejde ved jernbanerne, men da faren døde i 1911 var den plan nær gået i vasken. Nogen (hvem?) sørgede dog for at han fik lov at fortsætte på friplads i skolen, da moren ikke kunne betale for hans skolegang. Han sluttede med en god karakter.

Det lykkedes ham at blive elev hos Statsbanerne og i de følgende år arbejdede han på en række forskellige stationer rundt om i Danmark. Arbejdstiden var 7 dage om ugen og lønnen meget lav. Nogen steder var han dog så heldig, at der fulgte kost og logi med jobbet, så han kunne skabe sig et lille overskud.

Morten på Jernbaneskolen i Roskilde i 1918. Morten står i midterste række som nr. 2 fra højre.
  • 1914 Elev hos Statsbanerne
  • 1915 Trafikelev ved Statsbanerne
  • 1916 Soldat på Fastebatteri på Amager. Rekrutskolen på Christianshavn, Husum kaserne – passede telefoncentral i fæstningsvolden. Dernæst Grevelejren. Han så ikke sit civile tøj i de 1,5 år soldatertiden varede
  • 1918 Jernbaneskole i Roskilde. Medhjælpereksamen.
  • 1919 Jernbanen Hillerød, Birkerød, Dalmose, Hellerup og Vedbæk.
  • 1920 Ansat ved Vester Sottrup station efter genforeningen, hvor danmark overtog togdriften. Her mødte han Ingeborg, min mormor.

Morten søgte om ansættelse i Sønderjylland længe før afstemningen fandt sted. Han blev ansat hvis udfaldet af afstemningen blev dansk og han fulgte derfor afstemningerne med stor interesse og rejste til Sottrup i juni 1920. Allerede 2 dage efter ankomsten til Sottrup fik han et telegram hjemmefra: “Søren er stærkt tilskadekommen, kom straks”. Det lykkedes ham at rejse til Århus med det samme og ankom næste morgen. Søren var Mortens lillebror. Han døde dagen efter som følge af trafikulykken på den motorcykel som Morten og Søren havde købt i fællesskab. Morten måtte straks derefter rejse tilbage til Sottrup, da Danmark overtog banerne natten mellem den 16. og 17. juni, og så tilbage til Århus til begravelsen den 20. juni i Århus. Alt i alt en hård start på det nye job.

Morten faldt dog efter dette hurtigt til og i august var der en militærkoncert i Dybbøl præstegårdshave. I den forbindelse lærte han min mormor at kende. De blev gift 3 år senere, da han fik en fast stilling i Padborg. Her levede de nok de mest lykkelige år i deres liv.

Allerede som helt ung lovede Morten sig selv at han ville støtte unge menneskers uddannelse hvis han fik mulighed for det. Det fik han: I 1967 dannede han 3. November Fonden, som hvert år siden har uddelt penge til forskellige formål.

Morten bidrog på forskellig vis til Røde Kors arbejdet i Padborg. For dette arbejde modtag han i lighed med min mormor Ingeborg Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigshjælpearbjede 1939-1945.

Han var medlem af “Foreningen Landeværnet”, der ydede billige lån, navnligt til unge danske landmænd, til erhvervelse, styrkelse eller udvidelse af egen ejendom i Sønderjylland. Morten var også medlem af Andelsselskabet “Padborghus”, som var et forsamlingshus i Padborg.

Morten var i sit voksne liv en dygtig tegner med en karakteristisk streg. Jeg tror vi alle i familien har fået hans sirligt ofte finurligt tegnede kort til fødselsdag og jul.

Spor:

  • Morten er begravet på Åbenrå kirkegård, men gravstedet findes ikke længere.

Kilder:

Ingeborg og Morten Poulsen

Ingeborg og Morten er min mormor og morfar. Ingeborg var mine oldeforældres yngste datter. Ingeborg flytter i 1920 efter ophold hos søsteren Marie i Herning hjem til Sottrup, hvor hun deltager i afstemningen og genforeningsfestlighederne. Hun hjælper forældrene med at flytte til det nybyggede aftægtshus i Sottrup kaldet Nørrehus.  Samme sommer møder hun også Morten Poulsen. Danmark overtager jernbanedriften i Sønderjylland efter genforeningen, og Morten bliver ansat på Sottrup Station. I en ny bog, Et rigt liv, (Udkommer oktober 2026) fortæller jeg historien om dem:

Ingeborg og Morten forlover sig i 1920. I november samme år rejser Ingeborg til Askov højskole. En dag kom Morten på besøg. Ingeborg skriver om dette besøg til Rigmor: ”Fru Appel sagde vi skulde komme ind. Herrer må ikke komme på Værelserne, så vi sad først nede i Dagligstuen. Da der saa kom Fremmede måtte vi gaa op på Dinas Værelse, skulde saa ned til Kaffe så hele forestillingen var baade pinlig og grinagtig. Sommetider kan Folk være pjankede. Hele ”Familien” samlet hos os grinte. De vilde se Morten men da vi sad i Dagligstuen maatte de nøjes med at lege med Tøjet. Jeg troede man kunde faa Fremmede i al Stilhed, når vi gik vores Vej, men Stenhøj havde sagt til Fru Appel at han kom. Det var ærgerligt”. Der blev passet godt på de unge damer på den tid.

Ingeborg og Morten gifter sig og bygger hus i 1923 i Padborg, som de kalder Paddehatten. Senere i 1945 flytter de til Århus og videre til Thisted. Mens de bor i Thisted holder de bryllup for min mor og far på en til dagen opfunden “Bryllerup Station” for enden af perronen. I Thisted bliver Gudrun student og både hun og Eva flytter hjemmefra. Jeg tror aldrig min mormor fandt sig til rette udenfor Sønderjylland, og i 1955 får Morten heldigvis ansættelse som stationsforstander i Åbenrå, et job han bevarer indtil han pensioneres i 1964.

Det fik mange og aktive pensionist-år sammen, med mange rejser (Morten fik fribilletter efter sine mange år som tjenestemand i DSB) og de dyrkede begge masser af kreative aktiviteter.

Spor:

  • Et rigt Liv. Ingeborg og Morten Poulsen. Dorthe Bechmann 2026.
  • Både Ingeborg og Mortens nedskrevne erindringer. Der findes desuden båndoptagelser hvor de hver især fortæller om deres liv.
  • Ingeborg og Morten blev begravet i Åbenrå, men gravstedet er nedlagt.
  • 3. Novemberfonden. De har indstiftet en fond hvor man kan søge tilskud til gavn og glæde for Åbenrå og til enkeltpersoner med opvækst i Åbenrå.
  • Ingeborg og Morten boede i Åbenrå i mange år i gågaden: Ramsherred 37, 1. sal.
  • Paddehatten i Padborg har adressen Frøslevvej 29, Padborg
  • Ingeborgs keramik findes vist hos alle familiemedlemmer.
  • Mortens sirlige tegninger findes mange steder.

Kilder:


Grethe Holms kokoskager (75 stk.)

Denne opskrift kommer fra min mormors opskriftsamling.

Min mormors 15 år ældre søster Anna , almindeligvis kaldet Anna, giftede sig i 1910 med Jeppe Holm. Sammen fik de 3 børn. Familierne bevarede kontakten. Sønnen Svend giftede sig med Grethe Holm. Disse dejlige sprøde småkager er Grethes opskrift.

  • 250 g mel
  • 250 g smør
  • 200 g kokosmel
  • 250 g sukker
  • 1 æg
  • 2 tsk. bagepulver

Smør smuldres i mel og bagepulver. Sukker og kokosmel blandes i – dejen samles med 1 æg.  Dejen deles i 3 lige store dele, som hver rulles til ca. 25.  Kugler er gives et tryk og sættes på bageplader med god afstand imellem, da de flyder ud. Bages ved 200 grader til de er lysebrune i kanten.

Christina Maria Dorothea Hanssen, Nørremølle

Christina Hanssen (1870-1896) var den yngste af min tipoldefars børn. Hun blev født på Nørremølle i 1870, og er dermed kun lidt ældre end min oldefars børn. Forældrene dør allerede da hun er 21/24 år gammel.

I 1896 bor hun en periode hos søsteren Ingeborg i Hejls. Hun er forlovet med Nis P. Krag, som er fra den nærliggende gård Trappendal. Hun bliver imidlertid syg og dør kort tid før deres planlagte bryllup.

Nis P. Krag blev enkemand i 1896, efter at hans første hustru Petrine Nielsen døde. De boede på Stensbjerggård i Møsevraa. Efter hendes død blev Nis boende på gården og forlovede sig med Christina. Efter hendes død gifter Nis P. Krag sig med Christina Margrethe Dall. Hans sælger gården i Møsevraa og køber gården Bøgeskov i Øster Starup (Ammitsbølvej 131). Parret får 3 børn.

I dag holder Lokalhistoriskarkiv og -forening for Hejls til på Trappendal. Trappendals marker er nu udlagt til sommerhusområde.