Christopher Hieronymussen Knoph (ca 1535-1611) og Barbara Johansdatter Paludan, mine 11*tipoldeforældre. Nok de mest prominente personer blandt vores aner (staves også som bl.a. Knoff, Knof, Knopken og Cnopius). Christopher og hans hustru Barbara er født kort tid efter reformationen.
Christopher er født i Friedland i Preussen. Han talte tysk. Preussen strakte sig ud langs Østersøen og Friedland ligger i det område, som i dag er den russiske enklave Kaliningrad mellem Polen og Lithauen. Christopher er søn af Hieronymus Knoph.
Det vides ikke hvor Barbara er født, men formentlig i Lübeck. Hendes forældre var Johannes Paludan og Barbara Von der Rhone.
Christopher blev uddannet i Lutherstadt Wittenberg i 1557. Det var her Luther 30 år tidligere kom med de teser, som for altid ændrede kirken i Nordeuropa.
Efterfølgende blev Christopher præst hos Enkedronning Dorothea på Kolding slot (1560). Ifølge Vivi Jensens bog om Dorothea blev han afskediget fra dette job i 1567. Han mistede i den forbindelse det tiende fra Ravnstrup (under Viborg domkirke), som han havde modtaget. Det overførte dronning Dorthea til hans efterfølger.
Samme år, 1567 bliver han ansat som såkaldt “Tysk hofpræst” i København for den danske Kong Frederik II, der var konge fra 1559-1588.
Han deltager som feltpræst hos feltherren Daniel Rantzau (1529-1569) og deltager i Den Nordiske 7-årskrig. Daniel Rantzau havde ligesom Christopher studeret ved universitetet i Lutherstadt Wittenberg og fik kommando over den danske hær i “Skånelandende” dvs. Skåne, Halland og Blekinge. Daniel vendte tilbage fra et vinterfelttog op gennem Sverige i 1567-68 men bliver senere dræbt under belejringen af Varberghus i 1569. Kongen deltog også i den belejring, som ender med at Danmark går ud af krigen som vinder, men også med store omkostninger og tab. Det må være disse krigshandlinger Christoffer deltog i. Måske kendte Christopher og Daniel hinanden fra studietiden?
Efter krigen, i 1569, gifter Christopher sig med Barbara Johansdatter Paludan. Barbara er datter af Enkedronning Dorotheas livlæge (Medicus) og dennes hustru Barbara von der Rohne.
Sammen med Barbara får Christopher 13 børn. De ældste opkaldes ikke efter bedsteforældrene, men efter Feltherren Daniel, kongen og dronningen. Først derefter får børnene navne efter familien: Barbara og Hieronymus. Vi kender ikke til børn født i mellem 1573 og 1579. Det er sandsynligt, at der i den periode er født en datter, som er navngivet efter Christoffers mor.
- Daniel 1571-1625. Præst ved Roskilde Domkirke. Sandsynligvis opkaldt efter Daniel Rantzau
- Sofie ca. 1573. Gift med præsten Kraft ved St. Petri kirke i København (Tysk kirke). Opkaldt efter Dronning Sofie Amalie.
- Frederik 1579. Præst i Aasum-S. i Skåne. Sandsynligvis opkaldt efter kong Frederik III.
- Barbara ca. 1581. 3. hustru til præsten Oldorph ved Vor Frue kirke i Århus. Opkaldt efter mormor.
- Hieronymus 1582-1652. Præst i Alsted kirke, Vestsjælland. Hieronymus er min 10 * tipoldefar, opkaldt efter sin farfar.
- Cathrine ca. 1585. Gift med præsten Fanning i Bringstrup og Sigersted kirke, Vestsjælland.
- Hedvig 1587 – 1592
- Christian 1590 – 1595
- Elias 1592 -1595
- Margrethe
Christopher avancerer til øverste hofpræst og i 1572 står han for kongens vielse til 13-årige Sophie af Mecklenburg. Senere, i 1588, er Christopher også til stede i kongen sidste levetid og ved hans dødsleje. Der bliver holdt flere ligtaler i forskellige kirker for kongen. I Roskilde domkirke holder Christopher en ligtale, hvori han omtaler Kongens alkoholforbrug. Det var faktisk noget man talte om. Forskere, der har beskæftiget sig med det emne, er nået frem til, at kongen nok havde et stort alkoholforbrug især som ung før og under 7-årskrigen, men at han var ikke alkoholiker, som nogen ellers påstår. Kongen dør formentlig af en lungelidelse måske kræft. Christophers notater har været et væsentligt bidrag til at forbedre kongens eftermæle.
Der har tidligere været et epitafium over Christopher Knoph i Domkirken. Det blev imidlertid solgt til en smed i Roskilde på en meget berygtet auktion i domkirken i 1806. Det er meget medtaget, fordi smedens tyende havde skuret det med sand for at rengøre det. Topgavl og vinger er desuden brutalt afsavede tillige med de yderste ender. Epitafiet er senere i 1849 indgivet til Nationalmuseet. Billedet øverst i denne artikel viser et foto af Epitafiet.
Der er 2 gravsten i Roskilde Domkirke som er interessante i familiemæssig sammenhæng. Den ene er gravstenen for Christopher og Barbara. Den anden Daniels gravsten.
Christoffers gravsten i Gotlandsk kalksten er 246*181 cm og dermed en af kirkens største, når man ser bort fra kongernes. Den ligger i dag i korgangen bag alteret. Oprindelig lå den i et kapel der hed Vor frue kapel bygget i 1310. I 1600’erne hed det derfor også Knopfs Kapel. Dette kapel blev imidlertid revet ned i 1774 for at give plads til det langt større kapel, som i dag kaldes Frederik d. 5. kapel. Knophs gravsten blev flyttet flere gange. En overgang lå den foran korskranken placering, men i dag ligger den i korbuen bag alteret lige under malerierne af de seneste biskopper i kirken. Stenen er knækket sandsynligvis under en af flytningerne.
Barbara døde i 1598 og hun blev begravet i kirken. Stenens påskrift er på latin. Oversat står der nogenlunde sådan: »Monument over Christophori Cnofii og Arvinger«. “Barbara Paludan, Datter af Hr. Johannes Paludan, læge i Lybæk og Hr. C. K.s hustru, moder til 13 Børn, død 1598 i sin alders 49., sit ægteskabs 29. år, begravet hos tre tidligere døde børn: Hedvig den søde døde 1592, 5 år gammel, Christian vor kære døde 1595, 5 år gammel og Elias den lille samme år 3 år gammel“. Der er gjort plads på stenen til indskrift for Christoffer, men den er aldrig tilføjet. I hjørnerne ses cirkler med de 4 evangelister. I kanten ses “forkrænkelighedssymboler”: frugtbundter, redskaber (le, fork, spade), dødningehoved og timeglas. Stenen er det ældst bevarede eksempel på dette motiv, som bliver senrenaissancens og barokkens mest yndede gravstensudsmykning.
Christopher Knopf fik en høj løn og en god pension efter kongens død. Han døde i 1611, 13 år efter sin hustru: Af “Historiske samlinger” fremgår: “Knoff blev (vist efter ansøgning?) fritaget for regelmæssig tjenestekort efter kong Frederiks død, men i meget nådige udtryk, og fik tillagt en rundelig pension; vel blev denne senere afkortet en smule i forbindelse med en større omtaksering af lenene, men halvandet år senere, da kronen inddrog alt gæsteri og sagefald af Århus kapitels tjenere, blev der udtrykkelig gjort en undtagelse med Arild Huitfeld og Christoffer Knoff »for deres lange og gamle tjeneste«, og endelig blev pensionsordningen på ny stadfæstet af kongen 16. okt. 1596″.
Daniel Knophs gravsten er lidt mindre end Barbaras og Christophers. Den ligger foran korskranken, og foran bænkerækkerne, og er lige akkurat ikke dækket af disse. Sidst jeg besøgte kirken var der en opstilling af løse stole ovenpå stenen, men det er alligevel muligt at se stenen.
Spor:
- Gravsten for Christopher Knoph i Roskilde Domkirke
- Gravsten for Daniel Knoph i Roskilde Domkirke
- Knoffs ligtale for Frederik II skal være udgivet på tysk. I Jyske samlinger findes uddrag af denne.
- Diverse efterladte skrifter – jeg har ikke selv gennemgået alle disse
- Maleri af Christopher Knoph findes på Nationalmuseets magasiner. Det er meget medtaget da det blev solgt fra kirken på en auktion i begyndelsen af 1800 tallet. Køberens tyende rensede det med sand, hvilket desværre har taget en del af farven. Se fotogengivelsen ovenfor.
Kilder:
- Roskilde domkirke, Nationalmuseet 1951 binde 1 og 2
- Jyske Samlinger, Bind Ny række, 6 (1963 – 1965) har referer Knoff flere steder (s 256-277)
- Wiebergs præstehistorie onlineudgaven
- Andreas Johannsen. Slægtsoptegnelser.
