Ingeborg Hansine Hanssen

Ingeborg var mine oldeforældres yngste datter og min mormor (1901-2000). Hun gennemlevede hele det sidste århundrede herunder 2 verdenskrige. Hun blev født som tysk statsborger og blev først dansk efter afstemningen i 1920.

Hun vokser op på Nørremølle som det yngste barn i familien og går i tysk skole men er hele tiden meget bevidst om at hun er dansk. Hun undervises i dansk af “faster Anna“.

Hun bliver konfirmeret i Stenderup frimeningskirke, hvor hendes storesøster Dorotheas mand er præst. Sammen dag bliver faster Annas plejedatter Anna Callesen også konfirmeret.

Snogbæk skole 1913. Ingeborg står som nr. 2 fra venstre i 3. række. Anna Callesen, som hun voksede op sammen med står i bagerste række nr. 4 fra højre.

Ingeborg skriver om sin skolegang i Snogbæk skole, at hun ikke en dag var glad for at gå i skole. Det var en skole præget af hård diciplin og undervisning stort set udelukkende på tysk. Hun har skrevet et længere skrift om skolegangen som findes nedenfor.

Hun var et menneske med mange interesser. Under krigen deltog hun aktivt i Røde Kors arbejdet i Frøslev lejren, som kun ligger 2 km fra Padborg. Desuden var hun med i Danske Kvinders beredskab. Arbejdet bestod både i at bistå pårørende til indsatte i Frøslev lejren med privat indkvartering eller udbringning af pakker til fangerne. Det var Ingeborg, der stod for hjemmet og dermed også for at servicere de mange overnattende gæster. Det opfattedes som en ære at lægge hus til de pårørende, og gøre det godt og bekvemt for dem.

Ingeborg og Morten havde mange overnattende gæster. Her er det en chauffør fra en hvid ambulance foran Paddehatten på vej til Tyskland for at hente fanger i de tyske koncentrationslejre. Foto Morten Poulsen.

Da fangerne begyndte at ankomme fra koncentrationslejrene med de hvide busser, hjalp Ingeborg med at dele mad ud til fangerne. Egentlig sygepleje blev udført at uddannede sygeplejersker. Hun fortæller senere, at hun madede en ung tuberkuloseramt nordmand så han fik lidt mad. Hun troede dog ikke at han overlevede. Det har helt sikkert påvirket hende psykisk og efter krigens afslutning fik hun et regulært sammenbrud.

En personbil fra kortegen af hvide busser på vej til Tyskland for at hente nordiske fanger hjem. Eva og Ingrid står ved bilen. April 1945. Foto: Morten Poulsen

Hun var kreativ og lavede både billedkunst, keramik og kartoffeltryk. Hun holdt en del foredrag om sit liv ligesom hun skrev om den i bl.a. Sønderjysk Måndesskrift.

Hun beskrev sin barndom som lykkelig – men hun pyntede nok lidt på sandheden. Det var i hvert fald ikke et stillestående liv. Hun havde en beundringsværdig evne til livet igennem at møde nye mennesker og dyrke nye interesser. Økonomisk var de begge dygtige til at prioritere så der blev plads til rejser og fornøjelser. Jeg husker at hun mange gange sagde, at hun havde et haft et rigt og godt liv.

Spor:

  • Jeg tror der findes spor efter hende hos alle 4 børn og 11 børnebørn (keramik, håndarbejde mv.)
  • Artikler i Sønderjysk Månedsskrift

Kilder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *