Lauritz og Frieda Bechmann

Lauritz og Frieda er mine oldeforældre (Min farfars forældre).

Lauritz Frederik Bechmann (1866-1942) blev født på Læsø som søn af præsten Rasmus Quotrup Bechmann og hans 2. hustru Petrea Smith, men allerede da han var 4 år (1866) flyttede familien til Vejlby-Homø sogn ved Grenå, hvor Lauritz voksede op.

Frieda Henriette Bodil Conrau (1865-1946) blev født i Randers som datter af direktør Gustav Conrau fra Vognfabrikken Scandia og Gesche Ernestine Lorentzen, som var født i Friesland lige syd for Tønder.

Lauritz

Lauritz Bechmann

Lauritz’s slægt havde været præster i generationer. Alligevel valgte Lauritz at studere til maskiningeniør, hvilket han blev i 1887 en alder af bare 21 år ovenikøbet næsten med udmærkelse. Året efter blev han tillige bygningsingeniør. Efter et par forskellige kortere ansættelser blev han 1891 ledende konstruktør ved Scandia i Randers og i 1914 tillige direktør – et job han bestred frem til 1929.

Lauritz lavede som dreng en “bicykle” til sig selv – en af de rigtig gamle høje “Væltepetre” og det vakte selvsagt opsigt i landsbyen, når “præstens søn Lauritz” kom kørende på dette dengang især på landet usædvanlige befordringsmiddel.

Min far, Helge Bechmann, skriver følgende i sine optegnelser:

Han gjorde mange opfindelser men der er aldrig udtaget patent på disse. “som medarbejder og chef kunne man ikke ønske sig en mere forstående og retsindig mand, der rent teknisk var en vejleder som mange måtte ønske sig at have haft“, stod der efter hans død i Ingeniørens nekrolog.

Lauritz’s interesse lå på det tekniske og som leder og senere direktør var han altid hjælpsom med råd og dåd til kolleger og undergivende rådgivne især glad for at finde tekniske løsninger. Vognfabrikken voksede sig stor i hans tid.

Efter sin afgang 1929 vendblev han dagligt at besøge fabrikken og fulgte levende med i udviklingen.

Laurits sagde i første omgang nej tak til at blive direktør. Han var glad for sit tekniske arbejde, men efter pres gav han efter.

Familien boede i villaen LEBATON, Udbyhøjvej 7, Randers med en dejlig have og et bassin med springvand. Lebaton betyder “Lykken er betinget af tilfredshed og nøjsomhed”. Skønt han efterhånden blev velhavende var han personlig ganske fordringsløs. Var f.eks. på ingen måde velklædt efter datiden forestillinger (fortælles det i familien).

Det fortælles også at Lauritz under en rejse i Tyskland rejste sig fra sin plads og grundende ud på perronen, da toget holdt i Hamburg. Han bøjede sig ned og studerede vognenes underside, ja lagde sig til sidst på maven for bedre at se og samlede et stort opløb af mennesker. Hans kone og børn fulgte ham fra vinduet og Frieda råbte “Men Bechmann dog, men Bechmann dog“.

Frieda

Frieda Conrau

Frieda var datter af direktør Conrau, Scandia, der dengang var måske den største virksomhed i Randers. Lauritz fortæller i sine erindringer om Frieda, at hun havde svært ved at klare strabasserende rejser og at hun led af migræne. Jeg tænker at hun i høj grad levede en meget beskyttet tilværelse, hvor hun i det daglige ikke udsatte sig for mange fysiske udfordringer. De havde 2 piger til hjælp i husholdningen. Frieda var en meget dygtig akvarelmaler og bidrog med illustrationer til en børnebog til børnebørnene, se nedenfor.

Lauritz og Frieda fik 2 sønner, der begge blev ingeniører

Hans Gram Bechmann var ansat flere forskellige steder. De senere år var han direktør for Scandinavisk Gummivarefabrik A/S i Søborg. Han var gift med Poula født Jensen, der ligeledes var ingeniør, hvilket var helt usædvanligt for kvinder på det tidspunkt. Efter Hans Grams død kørte hun en årrække virksomheden videre.

Spor:

  • Veje med navne fra Scandia-tiden findes fortsat i Randers, f.eks. Scandiasporet og Skiftesporet.
  • Scandias vogne findes på Sporvejsmuseet Skjoldnæsholm, Jernbanemuseet i Odense har mange andre steder. Kig efter “Scandiaskiltet”.

Kilder:

  • Lauritz har skrevet sine erindringer ned i 1934.
  • Børnebørnene Helge og Hugo’s børnebog. (Farmor tegnede, Mormor fortæller). Julen 1932. Bogen indeholder små historier og fine aquareller fra Helge og Hugos barndom. Hugo kaldes i bogen for Lib, som er en forkortelse for “liebling”, hvilket det sikkert har været almindeligt, at kalde små børn i Friesland. Bogen findes her.
    • Vognfabrikken Scandia Randers. Georg Nørregård. 1861- 1961. Bestyrelsen for Vognfabrikken Scandia Aktieselskab, Randers.
    • Ingeniørens Nekrolog over Lauritz Bechmann, den 22 juli 1942.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *