Hans Peter Hansen er en af de meste betydningsfulde i vores slægt. Jo mere jeg har beskæftiget mig med ham jo mere er jeg blevet overbevist om hans dygtighed. Jeg er heller ikke i tvivl om at hans hustru Helene har stor del af æren for hans succes.
Der er skrevet mange bøger af og om H. P. Hanssen. Jeg gengiver her nogle indtryk hans mere private liv og hans forhold til den øvrige familie. Han blev født i 1862 i slægtsgården Nørremølle 2 år før krigen i 1864. Han var det sjette barn i en søskendeflok på 8.
Ved fredsaftalen efter 1864 blev det (paragraf 5) aftalt, at der skulle holdes folkeafstemning i Sønderjylland. Aftalen blev ensidigt ophævet af Bismarck (Østrig og Preussen) i 1878. Samme år blev der udsendt en ny skoleordning hvorefter det tyske sprog blev ophøjet til undervisningssprog i alle skoler. Også i retssystemet og administrationen blev det danske sprog trængt tilbage. Senere, i 1888 blev modermålsundervisning helt ophævet i Nordslesvigske folkeskoler, så der udelukkende undervises på tysk.
Indtil 1878 havde Hans Peters far regnet med at min oldefar Christen Hanssen f. 1855 skulle overtage slægtsgården efter ham. Imidlertid måtte han som “optant “regne med at blive udvist for den mindste tilkendegivelse af dansk sindelag. Under disse forhold foretrak Christen at blive i Danmark.
Det blev derfor aftalt at lillebroren Hans Peter skulle overtage gården i stedet. Hans Peter mente at Nordslesvig trængte til en ungdom, som ville føre kampen videre. Han besluttede derfor at blive i Sønderjylland, tog på session som tysk soldat men blev kasseret på grund af en mystisk hårsygdom. Sygdommen forsvandt senere, men han blev aldrig soldat.
Som tiden gik blev han mere og mere involveret i politik. Preussernes ensidige aflysning af folkeafstemningen i Slesvig blev omdrejningspunktet for hans politiske liv og kamp. Han fik derfor både en landbrugsuddannelse og en politisk uddannelse på højskoler, ved universitetet i Leipzig, Berlin og København. Han fik i stigende grad opbakning og flere og flere tillidsposter og måtte i 1888 erkende han han ikke både kunne være politiker og landmand. Det hele endte med at Hans Peter valgte politikken, og at Christen trods de ovenfor nævnte udfordringer valgte at flytte til Nørremølle med familien.
- Hans Peter var medlem af den Preussiske Landdag 1896-1908. Parlamentet i Tyskland bestod af et Herrehus og et Deputeretkammer (til daglig kaldet Landdagen) med ansvar for administration, kommuner, kirke, skole, erhverv, jernbaner og andre landsanliggender.
- H. P. blev valgt ind i den tyske rigsdag 1906-1919. Rigsdagen havde ansvar for udenrigspolitik, forsvar, retsvæsen, told, post og andre rigsanliggender.
Hans mærkesager årene frem til 1. verdenskrig var kampe og sager om
- modersmål i skole og kirke
- forenings- og forsamlingsret
- optanternes urimelige vilkår
- optanters lånemuligheder
Indimellem bliver han af sine landsmænd mødt at hvad han kalder “Forbløffende mangel på politisk Intelligens“. Kritikken fra hans egne gjorde ondt og i 1907 var tæt på at nedlægge mandatet i mangel på opbakning. I 1908 ville oppositionen “nok være med til at beslutte, men ikke tage et medansvar for den førte politik“. Også her var han på vej til at trække sig. Og igen i 1910: “Om jeg vil fortsætte min parlamentariske Virksomhed afhænger af, om jeg bevarer Troen paa, at jeg kan udrette noget på den Post, hvor De sætter mig. Brister denne tro viger jeg Pladsen, skriver han. Kun modstræbende modtog han genvalg i 1912, idet han “gik ud fra at valgperioden 1912-17 ikke ville stille større opgaver“. Sådan gik det som bekendt ikke. 1. verdenskrig brød ud i 1914.
Han er rystet over tiden under 1. verdenskrig. Da han i modsætning til øvrige medlemmer af Rigsdagen læser udenlandske aviser er han langt mere veloplyst end de fleste, så alene informeres via de officielle kanaler, som fastholder store fremskridt i krigen helt frem til krigens afslutning.
Tyskland taber som bekendt 1 verdenskrig og som en del af fredsaftalen skal der holdes folkeafstemning. Enden bliver at Nordslesvig (Sønderjylland) kommer tilbage til Danmark. H. P. Hanssen er i en overgangsperiode 1919-20 “Minister for sønderjyske anliggender”, som det hedder. Denne model for afklaring af grænsespørgsmål fremhæves ofte som model for løsning af andre tilsvarende grænsekonflikter.
Spor:
- Åbenrå: Malerier og buste i Folkehjemmet i Åbenrå af både Hans Peter og Helene
- Christiansborg, København. Maleri af H. P. Hanssen. Det hænger muligvis i samtaleværelset eller nær montren med Grundloven.
- Åbenrå kirkegård. Gravsten for H. P. Hanssen og Helene Iversen
- Åbenrå: gade og boligkareer er opkaldt efter H.P. Hanssen.
Kilder:
- H. P. Hanssen “Et tilbageblik I,II,III, IV”.
- H. P. Hanssen “Fra krigstiden I og II”, 1924
- Ingeborg Refslund Poulsen, Et Dansk Kvindesind. Helene Hanssen. J. H. Schultz forlag
- Ingeborg Refslund Thomsen, Hjemme i Nordslesvig. Gyldendal, 1961.