Dorothea er datter af min oldefar – altså søster til min mormor.
Dorothea Cecilie Hanssen Stavnsbjerg er nr. 8 i Christen og Dortheas børneflok. Dorothea er født i 1890. Hun er det sidste barn født i Hejls før familien flyttede til Nørremølle.
Dorothea eller “moster Dotte” som min mor kaldte hende, giftede sig i 1914. Dotte var 24 år gammel og Jørgen Eriksen 11 år ældre. Han var fra 1906 – 1920 valgmenighedspræst i Stenderup frikirke og både en nær ven og beslægtet med Dortheas familie, da både Dorothea og Jørgen er oldebørn efter Christen Jürgensen (kaldet Hanssen) (1784-1848). Fra 1920 til kort før hans død i 1941 var han sognepræst i Asserballe sogn på Als. Jørgen var bondesøn fra Als, født i 1879 . Als var tysk på det tidspunkt han blev født.
Jørgen fandt tidligt ud af, at han ikke ønskede at arbejde ved landbruget. Startede først i urmagerlære, men sprang fra og tog på flere højskoleophold. Mens han var på Askov højskole fik hans forældre af de tyske myndigheder frataget forældreretten, fordi de sendte deres børn på danske skoler. Det fik ikke den store praktiske betydning, da formynderen ikke blandede sig, men faderen følte sig krænket over det. Tidligt var hans drøm at blive “hedningemissionær” i udlandet, hvilket aldrig blev realiseret. Han aftjente sin værnepligt som tysk soldat i Königsberg lige efter århundredeskiftet. Efter den tid læste han teologi dels på egen hånd, dels på universitetet i København og på Landohøjskolen. Parallelt hermed arbejdede han for ungdomsforeninger, afholdsbevægelsen og gymnastikforeninger. Desuden holdt han en række møder og andagter privat og i bl.a. Sundeved forsamlingshus. I 1906 blev han efter opfordring frimenighedspræst i Stenderup frikirke.
Ægteskabet startede dramatisk, da brylluppet var planlagt til den 11. august 1914, som altså endte med at blive 11 dage efter at 1. verdenskrig startede. Jørgen blev indkaldt og skulle møde den 7. august i Flensborg. Allerede den 9. august blev han imidlertid kasseret på grund af en hudsygdom. Han rejste hjem og ankom til Nybøl station sent om aftenen. I mellemtiden havde de lokale myndigheder forsøgt at arrestere ham i lighed med mange andre lokale dansksindede. Det lykkedes ham dog at snige sig uset hjem fra Nybøl station og videre til Nørremølle, hvor Dotte opholdt sig. Jørgen ville have bryllup med det samme (før udsendelse som soldat), men det var Dottes Mor (Dorthea Hanssen) ikke glad for dels på grund af de usikre tider, dels fordi hendes mand, Christen Hanssen, var arresteret på det tidspunkt. Jørgen satte dog sin vilje igennem, og parret kørte til Stenderup, hvor de blev “sammenskrevet” (borgerligt viede). Derfra rejste de videre til Bovlund, hvor pastor Poulsen viede dem.
Jørgen blev indkaldt som soldat fra 1915 – 1918 var han soldat, først ved østfronten og senere ved Verdun, hvor han arbejdede i en soldaterboghandel. Undervejs var han i mange omgange alvorligt syg med bl.a. lungebetændelse.
Dotte fødte 4 børn allerede før genforeningen og yderligere 3 efter. Ingeborg Hanssen kommenterer i et brev til Rigmor at, det er lidt for mange. Dotte var dog meget afholdt. Fra hende stammer flere bageopskrifter i mormors opskriftsamling.
Efter genforeningen i 1920 mistede frikirken en stor del af deres betydning, for nu kunne man lige så godt benytte sin lokale sognekirke. Efter store overvejelser fik Jørgen Eriksen derfor i 1921 ansættelse som præst ved Asserballe kirke. Det var med vemod de forlod Sundeved præstegård. De har været et kendt par i lokalområdet. Præstegården i Asserballe var bygget i1834 og er kendt for at være forfatteren Herman Bangs Barndomshjem. Her skrev han bl.a. bogen “Tine”.
Jørgen udviste tidligt psykiske problemer – nerver, som man sagde dengang. Krigen havde taget mere på helbredet end både Jørgen og andre var klar over. Økonomisk har de siddet hårdt i det. Indtægterne var små og det er ikke let når man er gæstfri af natur og har en stor familie. Først efter et længere ophold på Philadelphia i 1924 fik han det bedre og familien fik en god periode.
I 1939 var Jørgen igen indlagt på Philadelphia, men det hjalp ikke rigtig. I foråret 1940 genoptog han sit arbejde, men Dotte sad hver søndag med livet i hænderne for at det skulle gå helt galt og nu sagde menigheden fra og Jørgen fik fri et år. Han kom aldrig tilbage. Sære forestillinger tog magten over ham, og han blev irriteret på børnene. Udbrud af 2. verdenskrig gjorde ikke indtryk. Han magtede mindre og mindre.
Døden kom den 31. marts 1941. Den var nok en befrielse for Dotte. Hun fik sit livs største glæder med sin mand, men også de sværeste timer. Dotte levede 25 år efter hendes mands død. Deres grav sten findes fortsat på Asserballe kirkegård. Hun bosatte sig i Åbenrå og levede af enkepension.
Spor:
- Jørgen Eriksen og Dortheas gravsted på Asserballe kirkegård.
- Opskrifter i min mormors opskriftsamling.
Kilder:
- Svend Zachariassen: Jørgen Eriksen – En sønderjysk præst. 1949.
- Ingeborg Hanssens breve.
- Et boel i Oksbøl, Christian Madsen.